De frivillige bor især ét sted

Jo længere man bor ude på landet og væk fra de større byer, jo større er sandsynligheden for, at man udfører frivilligt arbejde. Det viser en ny rapport.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jo længere ude på landet og væk fra de større byer du bor, jo mere tilbøjelig er du til at deltage i frivilligt arbejde.

Det viser en ny rapport udarbejdet af Syddansk Universitet, som TV2 ØST nu kan fortælle om. 

I rapporten ses det, at beboere i landkommuner laver mere frivilligt arbejde end beboere i landets bykommuner. 

quote Hvor tæt vi bor, spiller en helt afgørende rolle

Bjarne Ibsen, professor emeritus ved Syddansk Universitet

I gennemsnit er der i landets kommuner omkring 33 procent, der arbejder frivilligt, men det er ikke alle kommuner, hvor beboerne er lige aktive. 

Forskel på kommunerne 

I kommunerne Vordingborg, Lolland og Guldborgssund er der i gennemsnit 34,8 procent frivillige, mens der til sammenligning kun er 28,3 procent i Københavns Kommune. 

Grafik frivillighed
Foto: Grafik: TV2 ØST

Det er der ifølge professoren bag rapporten en særlig årsag til. 

- Når man bor i landsbyerne, kender man hinanden godt, og derfor ved man også, at hvis ikke man bidrager, så sker der ingenting, siger Bjarne Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. 

Lokale træder til

Tanken om, at civilsamfundet bør være med til at løfte flere opgaver, var ifølge Cathrine Kjeldgaard fra Maribo årsagen til, at hun meldte sig som frivillig ved Headspace i Nakskov, der er et samtaletilbud til unge. 

Cathrine Kjeldgaard bruge som minimum én dag om ugen på frivilligt arbejde.
Cathrine Kjeldgaard bruge som minimum én dag om ugen på frivilligt arbejde. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- Gennem mit arbejde blev jeg bekendt med, at der er mange børn og unge, som mistrives på Lolland, og den problemstilling måtte jeg bare være med til at gøre noget ved, siger hun. 

Det er dog langt fra alle, der ligesom Cathrine Kjeldgaard arbejder frivilligt inden for socialområdet. 

Frivillighed fordelt på samfundsområder:

  • Idræt: 9,5 procent

  • Fritid og hobby: 7,3 procent

  • Socialområdet: 3,3 procent

  • Kulturområdet: 4,3 procent

  • Politik, religion og miljø: 3,4 procent

  • Bolig og Lokalsamfund: 4,3 procent

Kilde: Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

Alligevel er hun ikke i tvivl om, hvorfor det er lige netop det område, som tiltaler hende.

- Når børnene og de unge går herfra med vægt løftet fra deres skuldre, så bliver jeg glad, forklarer hun. 

Værner om foreninger og lokalhistorie

Det er ikke kun i Nakskov, at de lokale træder til på Lolland. 

Det gør de også ved Reventlow-Museet i Pederstrup. 

Ifølge Cecilie Bønnelycke er det meget usædvanligt for museet at så ung en kvinde melder sig som frivillig.
Ifølge Cecilie Bønnelycke er det meget usædvanligt for museet at så ung en kvinde melder sig som frivillig. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

- De frivillige er ofte lokale, som føler, at museet er deres museum, som fortæller en del af deres historie, og som de gerne vil bidrage til, siger Cecilie Bønnelycke, der er museumsinspektør ved Reventlow-Museet, som er en del af Museum Lolland-Falster. 

Ud af alle frivillige på landsplan er det i gennemsnit kun 4,3 procent, der deltager i frivilligt arbejde inden for kulturområdet, da de fleste er frivillige i idrætsforeninger. 

Clara Hjorth Lau Hansen er frivillig på Reventlow-Museet.

Analysen peger også på, at jo flere foreninger, der er i en kommune, jo flere frivillige er der at finde. 

Det er ikke kun afstanden til den nærmeste nabo, der afgør, hvor mange i en kommune, der laver frivilligt arbejde. 

Alderen spiller ind

Befolkningssammensætningen og deres alder har også en betydning. Her er det nemlig de 36 til 50 år og 66 til 79 år, som er mest frivillige.

Læs også
Konkursramt festival genopstår – frivillige kommer til undsætning
Læs også
Konkursramt festival genopstår – frivillige kommer til undsætning

Det er der ifølge professoren bag analysen en særlig årsag til. 

- De frivillige er ofte pensionister, som har massere tid at give af, og så er der også forældrene, der bliver frivillige i forbindelse med deres børns fritidsaktiviteter, siger Bjarne Ibsen.

I landkommunerne er der generelt set flest frivillige på tværs af alle aldersgrupperne. 

Bjarne Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, har stået for undersøgelsen.
Bjarne Ibsen, der er professor emeritus ved Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, har stået for undersøgelsen. Foto: Kristoffer Koch - TV2 ØST

Nyhedsoverblik