Fejø Frugt vil gerne dyrke flere økologiske æbler.
For efterspørgslen på økologiske æbler stiger. Og det mærker Laust Spandet Jensen, ejer af Fejø Frugt, især. Derfor har de i flere år gået og bakset med ideen om at tilplante nye plantager, omlægge flere hektar jord til økologisk drift og så vil de også gerne forlænge sæsonen af Fejø-æbler med flere måneder.
Og det kommer nu tættere på virkelighed. De er nemlig blevet en del af Coop's nye initiativ, som skal hjælpe producenter som blandt andre Fejø Frugt med at skaffe midler via cowdfunding.
For Coop går nemlig ind i deleøkonomi. Her vil de formidle kontakt mellem Coop's 1,7 millioner medlemmer og danske fødevareproducenter - med projektet Coop Crowdfunding.
Nemmere og billigere
Efterspørgslen af æbler fra Fejø Frugt i Coop's butikker har været stigende de seneste år - ikke mindst efter de økologiske æbler
Projektet skal være med til at gøre det nemmere og billigere for producenterne at få penge til at føre deres visioner ud i landet. Og på samme tid kan forbrugerne støtte de konkrete producenters projekter, som de godt kan lide - og få en belønning eller en god rente.
Der vil være to muligheder for medlemmerne. Den første går ud på, at man kan udlåne penge - fra 1.000 kroner og opefter - til producenterne. Her vil man få en fastsat rente. Og så kan man støtte de helt små iværksættere - fra 100 kroner og opefter mod at få fordele i form af første vareprøver eller besøg hos producenten.
Kunder kan hjælpe porduktionen
- Efterspørgslen af æbler fra Fejø Frugt i Coop's butikker har været stigende de seneste år, ikke mindst efter de økologiske æbler.
- Med Fejø Frugts tre crowdfunding-projekter får kunderne nu en enestående mulighed for at hjælpe produktionen på vej frem, som blandt andre vil sikre leveringen af økologisk frugt flere måneder frem, siger Charlotte Skovgaard, projektdirketør i Coop, i en pressemeddelelse.
Man kan risikere at miste sine penge helt eller delvist, hvis projektet ikke går godt.