Den første er åbnet - nu er flere ubemandede butikker på vej

Dagligvarebutikker uden ansatte er et nyt koncept i yderområderne. Nu kommer der flere butikker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er ingen ansatte, men til gengæld er der åbent døgnet rundt og masser af varer på hylderne.

Fødevarekoncernen Dagrofa, der blandt andet står bag Meny og Spar, vil åbne tre nye ubemandede dagligvarebutikker under navnet Let-Køb.

Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse. 

Butikkerne skal være i områder, hvor det ellers ikke vil give mening at have almindelig dagligvarebutik. 

Læs også
Fremtidens butik er landet - her er ingen ansatte, men åbent døgnet rundt
Læs også
Fremtidens butik er landet - her er ingen ansatte, men åbent døgnet rundt

Konceptet er, at der ikke er nogen ansatte. I stedet får man adgang til butikken ved at scanne en QR-kode og oprette sig med NemID eller MitID. 

- Det nye ubemandede koncept giver vores lokale købmænd mulighed for at styrke deres eksisterende forretning og åbner for nye muligheder. En del Let-Køb butikker ligger f.eks. i ferieområder, hvor den bemandede butik er lukket eller har indskrænkede åbningstider dele af året, siger Esben Keller, kædedirektør for SPAR, Min Købmand og Let-Køb, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Med tilføjelsen af en ubemandet butik som supplement til den bemandede, kan vores købmænd tilbyde dagligvarer i flere af døgnets timer og uden for sæson. 

Sådan ser en af de containere ud, som skal forvandles til et ubemandet supermarked i ministørrelse.
Sådan ser en af de containere ud, som skal forvandles til et ubemandet supermarked i ministørrelse. Foto: Dagrofa

Åbner butik ved Femern-byggeriet

De tre butikker bliver placeret rundt omkring i Danmark. Der opføres to i Jylland, mens en tredje placeres ved Femern Bælt på byggepladsen, hvor kun byggemedarbejderne har adgang.

Læs også
Ubemandet butik fik besøg af tyve - efterlod både NemID og telefonnummer
Læs også
Ubemandet butik fik besøg af tyve - efterlod både NemID og telefonnummer

Her vil man teste, om medarbejderne kan se ideen i en ubemandet butik, hvor de kan handle for eksempel morgenmad, aftensmad eller snacks. 

Butikkerne ankommer i løbet af denne eller næste uge og vil så blive indrettet, så de er klar til åbning i juni.

Man skal registrere sig med telefonnummer og NEM-id for at kunne blive kunde, og butikkerne er videoovervåget. Derfor er det svært at være tyv.
Man skal registrere sig med telefonnummer og NEM-id for at kunne blive kunde, og butikkerne er videoovervåget. Derfor er det svært at være tyv. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST - Arkivfoto


Butikkerne vil blive drevet af Dagrofa-købmænd, der holder til i nærområdet og driver en i forvejen bemandet dagligvarebutik. De vil så også sørge for, at der er varer på hylderne og tilpasse sortimentet til den lokale ubemandede butik.  

Testbutik i Faxe 

For kunderne vil der være adgang til 500 varer, der især er henvendt til dem, der er på farten.  

Konceptet har direktør for Retail360 Mads Laursen udviklet i samarbejde med sin kompagnon Michael Hansen. De har allerede testet konceptet af i Faxe, hvor de slog dørene op til den første ubemandede butik.

- Vi glæder os meget til at levere de tre første løsninger til Dagrofa og ikke mindst købmændene. Vi har testet løsningen i Faxe i godt tre måneder, og den har bestået til UG. Vi har i ventetiden brugt en del ressourcer på at færdigudvikle kassesystemet, så det er kompatibelt med Dagrofas løsninger, og det er vi også i mål med. Så nu er vi spændte på, hvordan de forskellige kundegrupper tager imod løsningen, og hvordan de kommer til at bruge butikken i dagligdagen, siger Mads Laursen.

Da det kræver NemID eller MitID, er det kun personer over 16, der kan få adgang til butikkerne. Butikkerne vil desuden være overvåget, og så kan man handle via mobilen eller Dankort.

Hvis konceptet går godt, er det ambitionen, at Dagrofa og Retail360 skal åbne flere ubemandede Let-Køb butikker rundt i landet.

Grafik: Lonni Haugaard


Nyhedsoverblik