Det ved vi - og det mangler vi svar på i Bøtø-sagen

Der er stadig mange løse ender i sagen fra Bøtø, hvor en mand nu er anholdt i en 25 år gammel sag om voldtægt og drabsforsøg.

For anden gang i Danmarkshistorien har politiet fået et gennembrud i en gammel kriminalsag. 

Der er tale om en sag fra 1999, hvor en dengang 11-årig pige blev voldtaget og forsøgt dræbt, mens hun var på stranden med sin familie.

Læs også
Bøtø-sagen har fyldt i 25 år - anholdelse vækker lettelse i lokalområdet
Læs også
Bøtø-sagen har fyldt i 25 år - anholdelse vækker lettelse i lokalområdet

En 56-årig mand er blevet anholdt og varetægtsfængsel, fordi politiet har taget en ny DNA-teknologi i brug, kaldet slægtsskabssøgning.

Her forsøger Retsgenetisk Afdeling at finde frem til en gerningsmand via en nær slægtning. Det kan ske, hvis den nære slægtning er i politiets DNA-register og matcher med DNA-spor fra forbrydelsen.

Det er det, der er sket i sagen fra Bøtø. Men der står stadig mange ubesvarede spørgsmål hen.

Vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson kunne torsdag fortælle, at samarbejdet med Retsgenetisk Afdeling har ført til gennembrud..
Vicepolitiinspektør Rune Dahl Nilsson kunne torsdag fortælle, at samarbejdet med Retsgenetisk Afdeling har ført til gennembrud.. Foto: TV 2
Dét ved vi
  • Politiet anholdt en 56-årig mand onsdag klokken 10.05. Under anholdelsen foretog politiet en DNA-prøve i form af mundskrap, og sendte det til Retsgenetisk Afdeling, der har analyseret prøven. Her var der match på den 56-årige mand og et spor fra 1999.
  • Den formodede gerningsmand er fra Falster.
  • Den forurettede i sagen er underrettet om anholdelsen, men har ikke ønsket at udtale sig.
  • Politiet har ransaget den anholdtes hjem.
  • Politiets efterforskning er stadig i gang, og de søger efter flere vidner.
Læs også
Efterforsker i Bøtø-sag: - Der er faldet en sten fra mit hjerte
Læs også
Efterforsker i Bøtø-sag: - Der er faldet en sten fra mit hjerte
Dét mangler vi svar på
  • Det vides ikke, om den sigtede var kendt af politiet.
  • Den formodede gerningsmands relation til den forurettede er uklar.
  • Det vides ikke, om politiet har fundet særlige genstande og effekter i tiltaltes hjem, der kan hjælpe i efterforskningen.
  • Det vides ikke, om den 56-årig mand har befundet sig på gerningsstedet 1991.
  • Det vides ikke, hvem den varetægtsfængsledes slægtning i politiets register er, som har ledt dem på sporet af den 56-årige.



Nyhedsoverblik