Det blev til under et år i stolen som direktør i Lolland Kommune for Lars Povlsen Jensen. Han havde havde ansvar for skole, dagtilbud, børn, unge og familie samt kultur, fritid og borgerservice.
Det blev meldt ud i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune den 9. marts, hvor det fremgik, at han fratrådte stillingen fra dags dato.
Den fratrædelsesordning, som er i spil her, det er normalen. Hvis man laver en kontraktansættelse med kommunalchefer, så ender man meget tit i denne her model
Men alligevel kan man finde ham på lønningslisten for Lolland Kommune i de kommende 18 måneder, og det er helt normalt, fortæller Roger Buch, som er kommunalforsker og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han fortæller, at den generøse fratrædelsesordning skyldes nogle aftaler som Kommunernes Landsforening har lavet med blandt andet Djøf, som er den fagforening, som organiserer de fleste kommunalchefer.
- Den fratrædelsesordning, som er i spil her, det er normalen. Hvis man laver en kontraktansættelse med kommunalchefer, så ender man meget tit i denne her model.
To millioner kroner
Den nu fratrådte direktør får således løn i de næste seks måneder, hvilket svarer til cirka 659.544 kroner. Herefter følger der et engangsvederlag på 1.319.088 kroner, hvilket svarer til 12 måneders løn.
Samlet set kan Lars Povlsen Jensen tage lige under to millioner kroner med videre.
Det viser en aktindsigt i den tidligere direktørs fratrædelsesaftale, som TV2 ØST har indhentet hos Lolland Kommune.
Men selvom beløbet er meget højt, mener Roger Buch, at det er vigtigt, at man fokuserer på, at det er ikke er den høje månedsløn, men den lange godtgørelsesperiode, som mange kommunale direktører har, der giver en kæmpe fordel.
- De har en kæmpe fordel i forhold til andre mennesker, som normalvis er ansat indenfor funktionærloven, hvor kan man fyres med en måneds opsigelse i prøveperioden, tre måneders opsigelse efter fem måneders ansættelse. Og hvis man er ansat i en årrække kan man arbejde sig op til seks eller otte måneders opsigelse. Det er normal standard.
- Hvis man praktiserede dette, når kommunale direktører blev ansat, kunne man spare mange måneders løn. I tilfældet med Lolland Kommune kunne man spare 15 måneders løn, da Lars Povlsen Jensen, kun var ansat i ti måneder, siger Roger Buch.
Frygt for dårligere ansøgere
Kommunalforskeren mener, at man bør gøre fratrædelsesperioden kortere, da han mener, at det er her, man med fordel kan spare penge, uden det har betydning for, hvem som søger arbejdet som direktør i en kommune.
I den forbindelse nævner han Horsens Kommune, som for kort tid siden har ændret deres godtgørelse i fratrædelsesperioden for kommunale chefer.
- Horsens Kommune er fornylig gået over til en almindelig funktionæransættelse. Jeg har ikke hørt noget om deres erfaringer endnu. Men jeg forventer ikke, at det er et særligt stort problem.
Han forklarer, at den lange fratrædelsesgodtgørelse og den høje løn, helt grundlæggende handler om, at man frygter, at man vil få færre kvalificerede ansøgere, hvis lønnen eller godtgørelsen er lavere, da andre kommuner kan tilbyde noget bedre.
Roger Buch mener ikke, at en nedsættelse i godtgørelsesperioden, vil påvirke antallet af ansøgninger, da man som direktør i en kommune stadig vil modtage en månedsløn, som er på den gode side af 100.000 kroner.
Lønnen kan man ikke rykke på
Han mener derimod, at en nedsættelse i månedslønnen som direktør, vil være udslagsgivende for, hvem der søger stillingerne, da mange af de mest kvalificerede ansøgere vil søge mod private virksomheder, hvis lønnen bliver dårligere.
- I forhold til lignende stillinger i andre brancher ligger lønnen som direktør på det lavt middel niveau. De her mennesker har et meget stort ansvarsområde, ingen maksimal arbejdstid, så mange arbejder 60 timer om ugen.
Derfor mener Roger Buch, at der er et behov for en høj månedsløn, hvis man skal tiltrække de dygtigste indenfor feltet.
- Nogle af kommunaldirektørerne er jo ledere for flere tusind medarbejdere og har ansvar for milliardbudgetter, så det er jo et ganske omfattende lederjob, de har. Derfor er det svært, at sætte lønnen ned, selvom kommunen mangler penge, siger han.
En fælles løsning
I følge Roger Buch kan det være svært, at stoppe den lange fratrædelsesperiode, da det kræver, at alle 98 kommuner skal blive enige om at stoppe, så kommunale direktører ikke bare kan skifte til en anden kommune.
Derfor mener han, at Kommunernes Landsforening burde overveje, om man skulle lave et forslag om at alle kommunale direktører skal ansættes på funktionærvilkår, hvis man mener, at det er problematisk for kommunernes budget.
- Hvis det blev besluttet, så ville der ikke længere være et konkurrence argument. Så ville der i løbet af nogle få år, når alle kontrakterne er udløbet, kun være kommunale direktører ansat på funktionærvilkår.
- Hvilket ville betyde, at der ikke ville nogle kommuner, der var mere konkurrencedygtige end andre. Det kunne KL løse, hvis de havde den politiske vilje til det.