Havrehalm og bøgegrene er noget af det der skal til for at lokke storke til Lolland.
Det fortæller Christian Hansen, der mandag stod for at indrette en ny storkerede ved Saxenhøj Forsøgsgård ved Sakskøbing.
- Når man bygger en storkerede op, så bygger man den sådan, at man helst lægger havrehalm i bunden, fordi det er sværere at nedbryde. Og så lægger vi spagnum og så rigtig halm ovenpå igen, fortæller Christian Hansen.
Men det er også vigtigt, at storkereden ikke er for tæt, især på dage som denne mandag, hvor det har regnet over store dele af Sjælland og øerne.
- Vi laver en bund, der kan dræne, så der ikke står vand i selve reden. Vi lægger hønsenet i, og så lægger vi havrehalm ovenpå det, fortæller storkeredebyggeren.
Lige så dansk som Dannebrog
Annette Boesen fra Sakskøbing, der er bestyrelsesmedlem i Storkene.dk, var med da den nye storkerede blev sat op ved Saxenhøj Forsøgsgård.
Og hun håber, at reden inden længe bliver indtaget af en stork.
- Jeg synes, det kunne være hyggeligt, og det ville være smukt, og det ville bare være noget ægte dansk, at der var en stork, siger hun.
- Storken har været her i hobetal i hundredvis af år, og det betyder virkelig meget for mig i hvert fald, at der kommer storke tilbage igen, siger Annette Boesen.
- Det vil også være beviset på, at vi er ved at vende vores natur, så den kommer til at hænge sammen på en måde, så vi godt kan have storke, siger hun.
Og selvom Annette Boesen ikke selv kan huske den tid, hvor storkene havde deres storhedstid, så synes hun i den grad, at fuglen med de lange ben er tæt knyttet til den danske nationalfølelse.
- Jeg har ikke set en stork i min barndom, for der har ikke været ret mange storke herovre, så det har jeg ikke, men billeder af storke, historier om storke, postkort med storke, siger hun.
- Hvis man har Dannebrog, havet, en bøgeskov og en stork, så er vi der, siger Annette Boesen.
Lysmast bliver til storkerede
Værkstedsassistent Jørgen Wandrup fra Saxenhøj Forsøgsgård har stået for at lave den grundlæggende struktur til den store rede.
- Jeg har støbt fundamentet til masten og fået den op at stå, siger han og fortæller, at det er nogle gamle lysmaster, der er blevet brugt til at lave den pæl, storkereden sidder på.
- De har sikkert været brugt til noget motorvejslys, fortæller han.
Og sådan en lysmast er ideel til at holde en stor rede oppe.
- Den er høj og den kan bære noget vægt oppe i toppen, forklarer værkstedsassistenten.
Jørgen Wandrup, der har sin daglige gang på Saxenhøj Forsøgsgård håber også, at alle anstrengelserne bærer frugt.
For storkene kan jo lige så godt slå sig ned på Lolland, som så mange andre steder, mener han.
- De kommer jo lige forbi her, så hvorfor skulle de ikke også slå sig ned her, siger han.
Et rigtigt storkelandskab
Christian Hansen og Jørgen Wandrup har fyldt liften med hønsenet og bøgegrene, og så skal de op til den 1,20 meter brede platform, hvor reden skal indrettes.
Og det er et rigtig godt område, reden bliver sat op i, fortæller Christian Hansen.
- Det er rigtigt storkelandskab, det er helt sikkert, siger han.
- Storken kan godt lide at gå i noget, der er lavt, så den kan komme til at se sit bytte. Man siger jo altid, at storken spiser frøer, men det er ikke kun frøer, siger Christian Hansen.
- De spiser alt, hvad de kan komme i nærheden af.
Men der er nu også gode muligheder for at fange frøer i området omkring Saxenhøj.
- Det er padehuller, så der er godt chancer for padder, fortæller redebyggeren.
Spørger man Christian Hansen, der har en meget stor passion for storke, så er der god mulighed for, at der kommer storke forbi reden i Sakskøbing.
- Jeg fik en melding om, at der var rigtig mange storke over Hannover i går, og det kan godt være, at det er nogle af dem, vi skal have herop, fortæller han.
Og netop her i begyndelsen af foråret er det et godt tidspunkt at sætte reden op på.
- De treårige storke er kønsmodne nu, og hvis de ser sådan en færdig rede, så går de simpelthen ned på den og siger; hallo er det her et sted, jeg kan være, forklarer Christian Hansen.
- Og så bliver deres GPS ligesom indstillet på, at det er den rede, der er mit punkt. Når de så trækker til vinter, så vil de søge det samme sted hen, forklarer han.
- Og har de fået unger her, så er det 100, at de kommer igen, hvis de overlever deres træk, siger Christian Hansen.
Reden bygges således, at en stork selv kan bygge videre på den, hvis den vælger at slå sig ned i den.
Antallet af storke i Danmark er steget de seneste år. Indtil 2019 var der kun to ynglende storkepar i Danmark, men i 2022 blev der talt ni storkepar.
Der har tidligere været storke på Lolland, det var dog helt tilbage i 1941, hvor et storkepar boede på Krenkerup Gods.