Regn, regn og mere regn.
Sådan så vejret ud i juni og juli måned. Faktisk var begge måneder de vådeste i 12 år. Helt modsat kom juni og august sidste år på top 10 over varmeste sommermåneder.
Og den slags ustabilitet kan gøre det svært at være landmand.
Vejret er helt sikkert blevet mere ekstremt og utilregneligt
For hvad skal man regne med, når afgrøderne skal sås? En varm eller en våd sommer?
- Jeg har været landmand de sidste 40 år, og vejret er helt sikkert blevet mere ekstremt og utilregneligt, der er flere skybrud og mere tørke, siger Knud Knudsen, der er landmand og byrådsmedlem fra Venstre i Lolland Kommune.
Og det utilregnelige vejr kan også mærkes på høsten i år.
- Det var meget vådt i foråret, så vi har sået meget sent, og det betyder en kort vækstsæson, og det kan give udfordringer i forhold til udbyttet, fortæller Knud Knudsen.
10 år langt testarbejde
På Knud Knudsens marker ved Holeby står vinterhveden og venter på, at mejetærskerne arbejder sig igennem. Men faktisk har sorten ventet ti år på overhovedet at komme i jorden.
Inden har den nemlig været en ti år lang testperiode igennem hos Nordic Seed.
Jeg kan mærke, at sorterne bliver langt mere modstandsdygtige trods det ustadige vejr
Nordic Seed arbejder på at forædle afgrødernes egenskaber, så de bedre kan stå imod det omskiftelige vejr og klimaforandringer.
- Vi tester cirka 1000 kommende sorter på vores mark. Vi kigger på afgrødernes agronomiske egenskaber, altså for eksempel højde og udseende og hvordan de klarer sig. Og så har vi andre marker, hvor vi tester dem for sygdomme, fortæller Pernille Bjarup Hansen, der er leder for hvedeforædlingen ved Nordic Seed.
Derudover bliver sorterne testet på et laboratorie, hvor der bliver kigget på deres genetik, og hvor de bliver udvalgt alt efter hvilke egenskaber, de har.
- Vi kan finde ud af, hvordan arten klarer sig i forhold til udbyttepotentiale, om landmanden kan øge sin produktivitet, hvis han vælger vores nye sort, eller måske optimere sit ressourceforbrug ved at skulle sprøjte mindre, eller om sorten klarer sig bedst i den ene eller anden type jord, siger Pernille Bjarup Hansen.
Og det arbejde nyder Knud Knudsen godt af på sin gård.
- Jeg kan mærke, at sorterne bliver langt mere modstandsdygtige trods det ustadige vejr. Det forædlingsarbejde gør, at mit udbytte bliver større. Så selvom høsten har fået svære betingelser, så er sorterne stærkere, så udbyttet er blevet bedre.
Ingen krystalkugle om fremtidens vejr
Fra testen af sorten begynder til landmanden kan så den på sin mark, går der ti år, og i de ti år bliver sorten testet for lidt af hver.
- Sidste år var der en storm lige inden høsten, det gav os mulighed for at kigge på, hvilken sort der beholdt kernerne på aksen, og så gå videre med dem. I år har det været meget vådt, og der har vi så kunnet kigge på, hvilke sorter der kan tåle det. Og så kan man måske krydse de to, og dermed lave en meget modstandsdygtig sort, forklarer Pernille Bjarup Hansen.
Men det kan være svært at vide, hvilken sort landmanden skal bruge om ti år eller bare til næste år.
- Vi har ingen krystalkugle om fremtidens vejr, og kan ikke vide, hvad der sker. Vejret og klimaet ændrer sig hele tiden, og derfor er der hele tiden mulighed for at gøre sorten endnu bedre, vi bliver nødt til at være på forkant og gætte på, hvilke problemer landmanden vil støde på.
Men Pernille Bjarup Hansen tør alligevel godt give et forsigtigt bud på, hvad der vil være vigtige egenskaber for fremtidens afgrøder:
- De skal have dybe rødder, så de kan suge vand, hvis det er meget tørt og samtidig skal de kunne tåle, at stå meget vådt, hvis der kommer store regnmængder.
En okay høst i år
Lykkeligvis viser høsten, der stadig er i gang på Knud Knudsen marker, at den trods den korte vækstsæson har været god.
- Høsten har været bedre end forventet, selvom sæsonen startede vådt ud, og det giver helt sikkert en større sikkerhed, at vi ikke kommer udenfor skiven, når det er forædlede kornsorter, vi bruger.
Det er stadig for tidligt at sige noget om, hvordan høsten ender i hele landet, da flere landmænd stadig er i gang med at høste.
Men Leif Hagelskjær, der er landskonsulent i korndyrkning fra SEGES, har ikke hænderne helt oppe over hovedet:
- Hele vækstsæsonen har været ekstremt våd. Det er den vådeste vækstsæson, der har været i de 150 år, DMI har fulgt nedbør, og det bærer sæsonen præg af, siger han.
Derudover har solen ikke skinnet meget over markerne i landet, fortæller han.
- Temperaturerne har været okay henover sæsonen, men mange af afgrøderne har brug for sol. Så vi får nogle udbytter, der ligger under middel og med temmelig stor variation fra mark til mark.
Ser man tilbage på vejret har der både været ekstrem tørke og nedbør gennem årene. Derfor mener Leif Hagelskjær, at man i fremtiden får brug for afgrøder, der kan klare det omskiftelige vejr.
- Det betyder, at vi har brug for nogle afgrøder og sorter, som er mere robuste til at kunne klare både de tørre og de våde forhold. Det er en udfordring både for landmændene men også for de forædlere, der skal udvikle de plantesorter, der skal dyrkes.