En kro for en slik

Går du med en kromutter i maven, så er det nu, chancen byder sig. Du kan nemlig købe en kro og 16 ferieboliger til den nette sum af to millioner kroner på Fejø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

880 kvadratmeter bolig for to millioner kroner. Så meget får man for pengene, hvis man køber kroen 'Landbolyst' på Fejø.

- Du får en gammel kro med flere lokaler, slyngelstue, gammelt køkken, 16 værelser og 16 ferieboliger, siger Søren Kraneled, direktør i Ejendomsfirmaet Kraneled.

Men stedet har ikke været i brug siden 1998. Derfor trænger det også til en kærlig hånd.

- Jeg ville nok tage to millioner mere med til at sætte det i stand, siger Søren Kraneled, direktør i Ejendomsfirmaet Kraneled.

Flere interesserede købere har allerede meldt sig til at sætte liv i de gamle krostuer. Nogle kom helt fra England.


Nyhedsoverblik