Hjertelig velkommen til jer alle sammen til 10 års fødselsdag.
På Svanevig Hospice går latter og sorg hånd i hånd. I dag er ingen undtagelse.
- Vi holder en kæmpefest, og vi fejrer vores 10 år samtidig med, at der er familier her i huset, der er ved at tage afsked og har taget afsked med folk, de holder af, siger Birgitte Bülow, hospicechef på Svanevig Hospice.
Vi har ikke haft tomme lejligheder, siden vi lavede det Facebook-opslag for halvandet år siden
Facebook-opslag tiltrak flere beboere
Sommetider må hospicet oprette ventelister på stuerne. Sådan har det dog ikke altid været.
I oktober 2018 stod halvdelen af sengene tomme. Det fik personalet til at efterlyse patienter på Facebook.
- Der stod syv tomme senge, og der var faktisk nogle mennesker, vi kunne hjælpe, siger Birgitte Bülow, hospicechef på Svanevig Hospice.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den usædvanlige efterlysning gik viralt, og siden da har underbelægning ikke været et problem
- Vi har ikke haft tomme lejligheder, siden vi lavede det Facebook-opslag for halvandet år siden. Vi kan stadig mærke effekten. Vi har ikke tomme senge mere, siger Birgitte Bülow.
Portrætvæg fortæller historier
I år har hospicet jubilæum, og det bliver fejret festmiddag, reception og stærke fortællinger.
- Vi har lavet en væg med ti portrætter med 10 forskellige mennesker, der hver især har bidraget med deres historie til det årsskrift, vi har lavet i forbindelse med, at vi nu har 10-års jubilæum på Svanevig Hospice, siger hospicechef Birgitte Bülow.
Artiklen fortsætter under billedet.
Der er ro og fred, og der er ingen forstyrrende elementer som ved hospitalsindlæggelser
Personalet tager sig tid til at snakke
Der er 14 patientstuer på hospicet, og stedet har i omegnen af 250 beboere om året.
En af dem er Sophus Holm Seeberg. Han var indlagt før jul og er netop flyttet ind på svanevig for anden gang.
- Der er ro og fred, og der er ingen forstyrrende elementer som ved hospitalsindlæggelser.
Artiklen fortsætter under billedet.
I dag bliver personalet og de frivillige på hospicet hyldet, og det er helt fortjent ifølge Sophus Holm Seeberg.
- De tager sig tid. tid til snakke, og de har tid til at gøre de ting, de skal, siger beboer på Svanevig Hospice Sophus Holm Seeberg.
På 10 år har hospicet haft over 2000 patienter. Birgitte Bulow har været med helt fra starten.
Jubilæumsaftalen afslutter hun med de vise ord:
En dag skal vi dø, men alle andre dage skal vi ikke. Tak for opmærksomheden.