Det er ikke ligefrem, fordi det vælter ind med elever på gymnasierne i regionen. Tværtimod.
Hele syv gymnasier i regionen oplever et fald i antallet af elev-ansøgninger. Det er halvdelen af alle gymnasier i vores område.
Det er især de små gymnasier, der er lukningstruet af lavere ansøgertal og små årgange. Sammen med regeringens årlige sparekrav på to procent kan det betyde, at de gymnasier med færreste elever, må lukke. Sådan lyder beskeden fra Danske Gymnasier. I vores område er Nakskov Gymnasium et af de mindste gymnasier, som på sigt kan være i farezonen.
Sidste år søgte 81 elever ind på STX på Nakskov Gymnasium, hvor de i år kun har modtaget 53 ansøgninger. Det er et fald på hele 35 procent i forhold til sidste år.
Elev: Det virker demotiverende med så lang transporttid
Det kunne eksempelvis være et Gymnasium som det i Nakskov, der i fremtiden må dreje nøglen om.
Det ville Jens-Kristian Vaaben, der er elev på gymnasiet, ærgre sig over. Han har været glad for at gå på skolen.
- Det synes jeg ville være ærgerligt. For så ligger det nærmeste gymnasium for eksempel 30 minutter fra, hvor jeg bor. Det virker demotiverende, at man skal tage så lang vej hver dag. Det bliver en times transport i bil hver dag. Men offentlig transport er det helt uoverskueligt, siger han til TV ØST.
Jeg tror, det vil betyde, at nogle unge mennesker ikke vil få en ungdomsuddannelse, hvis ikke, vi er her
Rektor: Nogle unge vil ikke få en uddannelse, hvis vi ikke er her
Selvom Nakskov Gymnasium måske er en af de mindre af sin slags, så har den stor betydning, mener rektoren på skolen. Det kan godt være, at det ud fra et økonomisk synspunkt giver mening at lukke de små gymnasier, men ifølge rektor Peter J.O. Rasmussen er det afgørende for unge mennesker at de får noget faglig, social og almen dannelse for at kunne begå sig i fremtiden:
- Det er ikke helt indlysende, hvis man bor på Langø eller lignende at bruge så lang tid. Jeg tror, det vil betyde, at nogle unge mennesker ikke vil få en ungdomsuddannelse, hvis ikke, vi er her, siger han.
Det billede kan Selma Selmanovic, der er elev på gymnasiet, godt se for sig:
- Det kunne betyde, at jeg måske slet ikke ville vælge at gå på gymnasiet og så tage ud på arbejdsmarkedet efter niende klasse. Det ville måske ikke være særlig godt jo. Man søger jo ligesom folk, der gerne vil i uddannelse, og så er der jo ingen grund til at fjerne et gymnasie, der er så tæt på, siger hun.