Det er en unik fotoudstilling om Nakskov Skibsværft, som Nakskov Lokalhistoriske Arkiv i begyndelsen af november kan præsentere.
Gennem de seneste to år har 12 frivillige på arkivet arbejdet med at skanne og registrere cirka 80.000 negativer, som det gamle værft gemte og senere overdrog til det lokalhistoriske arkiv, da værftet endegyldigt lukkede i 1987.
Man vil sandsynligvis kunne finde et billede af sig selv, sin far eller et andet familiemedlem
Arkivet betragter billederne som en historisk skatkiste.
- Skibsværftet er en stor del af Nakskov og Lollands identitet, rigtig mange lokale har haft familie, som har arbejdet på værftet. Derfor er det vigtigt for os at få indsamlet den viden, der er om skibsværftet, og få den formidlet til glæde for alle interesserede, siger Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
Nu har Nakskov Lokalhistoriske Arkiv udvalgt de 250 bedste billeder, der er blevet til en bog og som udgives lørdag den 9. november.
Men flere af billederne, som ikke kom med i den kommende bog, var ifølge lokalarkivet så gode, at de har valgt at udstille dem ved en særlig udstilling.
Artiklen fortsætter under billedet.
Desuden udstilles de karakteristisk arbejdshjelme fra værftet, gammelt arbejdstøj, forskellige arbejdsredskaber og andre effekter, som tidligere medarbejdere har indleveret til lokalarkivet.
- Vi har materiale nok til en udstilling, siger Heidi Pfeffer.
Fister, langelænder og den tynde
Der vil også være flere fotomapper med billeder fra de mange personalefester, som skibsværftet gennem årene afholdt for de ansatte.
Artiklen fortsætter under billederne.
- Man vil sandsynligvis kunne finde et billede af sig selv, sin far eller et andet familiemedlem, siger Heidi Pfeffer og fortsætter:
- Vi har også lavet en planche med alle de øgenavne, der var på værftet. Stort set hvert eneste fik et øgenavn, og ofte kendte man kun personen under det øgenavn og ikke personens eget navn. De hed blandt andet langelænder, fister, den lange, den tynde og bøjerne.
HISTORIEN OM NAKSKOV SKIBSVÆRFT
- I 1916 blev Nakskov Skibsværft grundlagt af Østasiatisk Kompagni hvis stifter, H.N.Andersen, var født i Nakskov. Det var starten på et eventyr, som ingen nakskovitter i deres vildeste fantasi havde drømt om. Den lollandske by voksede sig stor og stærk, og mange af dens borgere var overbevist om, at denne mand havde efterladt sig et minde for tid og evighed.
- To år inde i første verdenskrig skød Nakskov Skibsværft op, men først to år senere, da krigen var slut i 1918, kunne man for alvor begynde at bygge skibe. Mange tyske skibsbyggere og håndværkere flyttede fra deres krigshærgede land til Vestlolland for at arbejde på det nye værft. Et sådant boom af tilflyttere kunne Nakskov i sin oprindelige størrelse slet ikke klare, og der måtte bygges nye huse og lejligheder. Det skabte yderligere arbejdspladser i byen. Der var masser af arbejde at få, og efter 2. Verdenskrig og i begyndelsen af 1950'erne gik det for alvor hurtigt. De skibe, som under krigen var blevet sænket, skulle erstattes, og opsvinget gjorde, at der blev penge mellem folk.
- Ved Nakskov Skibsværfts 50-årsjubilæum i 1966, var der ansat cirka 2.200 medarbejdere. Det var egentlig mere, end produktionsapparatet oprindeligt var beregnet til. Generationerne afløste hinanden, de unge vidste, hvor de skulle arbejde, og værftet skaffede job af en eller anden slags. Lønningsposen blev tungere end andre arbejderes. Dette medførte nye forretninger i byen, restaurations- og nattelivet fik et opsving, og Nakskovs gyldne tider synes aldrig at skulle ende.
- Kommunen havde i flere år været bekymret for, om byen blev for afhængig af det store værft, og sideløbende med glæden over den store succes for værftet, prøvede man at skaffe andre virksomheder til byen. Industriarealer blev opkøbt, og et egentligt industrikvarter blev grundlagt.
- 1975 var året, hvor de første krisemeldinger ramte Nakskov Skibsværft, og 12 års kamp for at bevare H.N. Andersens værk blev indledt. Ingen havde regnet med, at den dengang største arbejdsplads på Lolland-Falster skulle bukke under. Men for første gang stod skibsbygningens verden over for en række meget vanskelige år på grund af krisen inden for de store tankskibsværfter. En international konkurrence om priser og kontraktvilkår var begyndt.
- Dødsstødet kom den 25. juni 1986, hvor ØK’s direktør meddelte Nakskov Skibsværft, at eventyret var slut, og allerede dagen efter indledtes den første fyringsbølge. Januar 1987 blev Nakskov Skibsværft opgivet som produktionsværft, og skulle i stedet for fortsætte som udlejningsværft, men også dette måtte ØK opgive.
Lolland-Falsters største arbejdsplads siden slutningen af 1960erne og først i 1970erne var bukket under for verdenskrisen. Et eventyr var slut.
Kilde: Heidi Pfeffer, arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Udstillingen åbner den 9. november klokken 10.00 på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv og kan ses frem til den 1. februar.
Samtlige 80.000 indscannede billeder er desuden tilgængelige på hjemmesiden arkiv.dk, hvor nysgerrige kan dykke ned i skibsværftets historie.
