Coop går nu ind i deleøkonomi.
Et nyt crowdfunding-projekt skal nemlig hjælpe danske producenter med at skaffe midler til at føre drømme og idéer ud i livet.
Og det er blandt andre Fejø Frugt. Her stiger efterspørgslen på økologiske æbler, og det vil Coops crowdfunding-projekt hjælpe på.
- Vi får simpelthen et skulderklap af en anden verden af Coops medlemmer, at de vil gå ind og støtte vores produktion. Det viser jo også, at de sætter pris på vores varer. Så det er jo rigtig dejligt, at der er opbakning til det, vi går og laver, siger Laust Spandet Jensen, ejer af Fejø Frugt, til TV ØST.
- Jeg er meget begejstret.
Fra drøm til virkelighed
det er jo et bevis for, at de tænker, at det er det her, jeg gerne vil have
Hos Fejø Frugt vil de bruge de indsamlede midler til at tilplante nye plantager, omlægge flere hektar jord til økologisk drift og så vil de også gerne forlænge sæsonen af Fejø-æbler med flere måneder.
Og det kommer nu tættere på virkelighed.
- Dagligdagens forbrugere er jo meget, meget bevidst om, hvad det er, de køber. Så det er jo et bevis for, at de tænker, at det er det her, jeg gerne vil have. Men vi har da tænkt meget over, hvad går det egentlig ud på. Så jeg har måttet læse en del om det, siger Laust Spandet Jensen.
- Jeg mener, at det er et tegn på, at forbrugeren tager ansvar for de produkter, de gerne vil købe og tager en del af de risici, der er ved at producere ude i naturen.