Femern-byggeri har fået startdato: Lokale håber på flere tusinde nye jobs på Lolland

Lokale erhvervsdrivende håber på mere arbejde, når Femernbyggeriet går i gang til nytår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 1. januar 2021 kan byggeriet af Femern-forbindelsen efter planen begynde på den danske side af bæltet.

Noget af det første, der går i gang, er opførelsen af en tunnel-element-fabrik, som skal producere elementerne til tunnelen.

Og det giver håb om job til folk fra lokalområdet.

quote Jeg har en lille bøn til, at vi snart kan få åbnet vores erhvervsskoler, så vi kan komme i gang

Per Bech Grønningen, jobcenterchef, Lolland Kommune.

- Jeg har 1300 ledige p.t., og det skyldes desværre coronasituationen. Ledigheden på Lolland er steget et par og 30 procent, fortæller Per Bech Grønningen, der er jobcenterchef i Lolland Kommune.

Spørgsmålet er så, om det primært bliver udlændinge, der vil få jobs på Lolland, når det store byggeri går i gang.

- Jeg er sikker på, at der bliver rigtig mange danskere beskæftiget i det her projekt, ikke mindst underleverandører, men det er klart, at det store entreprenørkonsortium vil også ansætte udenlandsk arbejdskraft, der har ekspertisen for sådan nogle projekter her.

Sådan sagde Kristian Pihl Lorentzen, der er trafikordfører for Venstre, efter et pressemøde fredag, hvor forligspartierne offentliggjorde, at der nu er fastsat en dato for, hvornår byggeriet af Femernforbindelsen kan begynde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Bech Grønningen, jobcenterchef, Lolland Kommune.
Per Bech Grønningen, jobcenterchef, Lolland Kommune. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Gæster fra udlandet

På Skippergården i Rødbyhavn, kan man allerede mærke, at politikerne nu har meldt en begyndelsesdato ud for byggeriet.

Søndag rykkede 12 englændere ind på Skippergården. De skal bo der, mens de laver boreprøver i forbindelse med Femern-tunnelen.

Og Anders Henriksen, der er ejer af Skippergården, håber, at der vil komme mange flere af den type overnattende gæster, når tunnelbyggeriet går i gang til nytår.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anders Henriksen, ejer, Skippergården, Rødbyhavn.
Anders Henriksen, ejer, Skippergården, Rødbyhavn. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

- Det store konsortium kommer jo på banen nu. Vi har løbende snakket med dem, men de ville ikke melde noget som helst ud før den her endelige aftale faldt på plads, så vi forventer rimelig stor efterspørgsel i de næste par uger, siger han.

Fagforbund: - Flest udlændinge vil få job

Fagforbundet 3F spår, at det især vil blive udlændinge, der får glæde af de job, Femern-forbindelsen kaster af sig på Lolland.

quote Jeg forestiller mig, at det kan blive noget, der minder om 60/40 i udenlandsk favør

Gunde Odgaard, sekretariatsleder i 3F

- Jeg forestiller mig, at det kan blive noget, der minder om 60/40 i udenlandsk favør, siger sekretariatsleder i 3F Gunde Odgaard til TV 2. 

- Fordi på mange af de andre infrastrukturprojekter, vi har, metroen og de ting, vi kan sammenligne med, der bruger man jo raskvæk, hos de entreprenører der vinder, mandskabsbureauer fra Østeuropa til at fylde op for de timelønnede, siger han.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Se hele indslaget om de jobmuligheder, Femernforbindelsen skaber på Lolland, her.

Får 3F ret vil det dog stadig betyde mindst 2000 nye job til danskere. Mange af jobbene vil være afledte effekter af selve byggeriet

- Det kan være alt lige fra rengøring til affaldshåndtering, til ekstra mandskab i detailhandlen, til vagtpersonale. Jeg kan blive ved med at lave en meget lang liste, siger jobcenterchef Per Bech Grønningen.

Femern Bælt Forbindelsen
Læs også
Ekspert forudser jobboom for Lolland - men kun for en periode
Femern Bælt Forbindelsen
Læs også
Ekspert forudser jobboom for Lolland - men kun for en periode

Nogle af de ledige skal dog opkvalificeres for at kunne tage de job, der kommer.

- Derfor har jeg en lille børn til, at vi snart kan få åbnet vores erhvervsskoler, så vi kan komme i gang, siger jobcenterchefen.

Storstrømsbroen har givet arbejde til lokale

Hvis man skæver lidt mere nord på til Vordingborg, så har noget lignende fundet sted. Her er 80 modullejligheder skudt op.

- Det er boliger til italienerne, som er ude på Storstrømsbroen, som er med til at bygge den derude, forklarer Dennis Sommer, der er direktør i Kiss Development.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dennis Sommer, direktør, Kiss Development, Vordingborg.
Dennis Sommer, direktør, Kiss Development, Vordingborg. Foto: Jacob Bagge - TV2 ØST

Kiss Development har været involveret i byggeriet af boligerne til italienerne, og de er ikke de eneste, der har fået mere arbejde på grund af brobyggeriet.

- Der har været en del lokale håndværkere inde over der her også i forhold til elementerne, som er blevet lavet, og el- og anlægningsarbejdet, fortæller Dennis Sommer.

- Så jeg vil da sige, at vi er glade for, at der er noget byggeri i nærområdet, som vi kan drage nytte af også, siger han.  

20200424-114054-l-1920x1077we.jpg
Læs også
Femern-byggeri starter på dansk jord - men tyske retssager kører stadig
20200424-114054-l-1920x1077we.jpg
Læs også
Femern-byggeri starter på dansk jord - men tyske retssager kører stadig

Men det er ikke sikkert, at de nye job som opstår, vil betyde høj beskæftigelse på Lolland på den længere bane.

Ismir Mulalic, der er lektor i økonomi ved CBS og har studeret effekterne fra byggeriet af Storebæltsbroen, forudser et jobboom på Lolland, men han forventer dog, at det kun bliver i en begrænset periode.

- Under selve byggeriet kan man forvente stigende økonomisk aktivitet. Primært indenfor byggeri og servicebranchen. Men når tunnelen så åbner, så viser erfaringerne fra Storebælt, at tingene kan blive anderledes. Det har man set på Fyn, der er blevet en ø, man bare kører over på vejen, siger Ismir Mulalic.


Nyhedsoverblik