Festival blev reddet på målstregen: - Vi har aldrig oplevet noget lignende

På grund af stor mangel på frivillige hænder var Maribo Jazzfestival tæt på at måtte aflyse festlighederne, men så kom den helt store redning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var fyldt op med sprøde toner fra både tuba og trompet, da 340 festglade gæster fredag rejste med det gamle damplokomotiv på Museumsbanen på vej til festivallen Maribo Jazz.

quote Med en pilsner og godt selskab er det bare skønt

Kurt Larsen, Haslev

Men faktisk var det lige ved, at toget ikke kom afsted. 

Festivalen har nemlig stærkt brug for frivillige hænder for at kunne køre rundt, men i år var der næsten ikke noget hjælp at hente.  

- Kort tid inden, vi skulle i gang, havde vi ikke nok, der kunne stille det hele op. Det er et kæmpe arbejde, men vi havde simpelthen ikke nok kræfter, siger Steffen Andersen, der er formand for Maribo Jazzfestival.

Ombord på toget sad Lone Christensen (t.v) og lyttede til sprøde toner fra jazzbandet Blå Mandag. Hun var afsted sammen med sin svigermor
Ombord på toget sad Lone Christensen (t.v) og lyttede til sprøde toner fra jazzbandet Blå Mandag. Hun var afsted sammen med sin svigermor Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Derfor begyndte de at søge om frivillig hjælp alle steder, de kunne komme til det.

- Vi skrev om det i forskellige medier og aviser, og efterlyste folk. Så fik vi efterfølgende tilsagn om en håndfuld mennesker, der kom. Og det var dejligt, for så skal det nok lykkes, fortæller formanden.

Væltede ind med frivillige

Selvom de havde fået de hænder, der skulle til, var interessen for festivalen endnu større, end de havde regnet med.

- I løbet af mandag, tirsdag og onsdag blev der ved med at komme flere og flere frivillige. Vi har aldrig oplevet noget lignende, siger han.

Det er 37. gang, at festivalen Maribo Jazz fylder byens gader med bløde, jazzede toner.
Det er 37. gang, at festivalen Maribo Jazz fylder byens gader med bløde, jazzede toner. Foto: Frederikke Hobye - TV2 ØST

Vi fik så mange frivillige til sidst, at vi ikke kunne beskæftige dem og måtte sende dem hjem. Det er virkelig dejligt, for så er festivallen ikke så belastet.

Bakker op om festivallen

Det er 37. gang, at festivalen Maribo Jazz fylder byens gader med bløde, jazzede toner, og ombord på toget er gæsterne begejstrede for, at festivallen igen kunne blive en realitet.

Læs også
Sjaskvåd sommer er "helt anderledes end det normale"
Læs også
Sjaskvåd sommer er "helt anderledes end det normale"

- Vi er kommet her i 12 år. Musik har ikke så meget med hjernen at gøre - det taler til hjertet og fællesskabet mellem mennesker, og det er måske dét, vi har brug for, siger Lone Christensen, der kommet fra Greve for at være med.

- Det er skidegodt, og der er rigtig god rytme i det her. Med en pilsner og godt selskab er det bare skønt, siger Kurt Larsen fra Haslev.

Også inde i byen havde fire venner helt fra Dragør sat sig klar for at høre lidt lækkert jazzmusik. 

Læs også
Slut på festugen: - Vi er udfordrede på, om vi kan nå budgettet
Læs også
Slut på festugen: - Vi er udfordrede på, om vi kan nå budgettet

- Vi elsker jazz, og vi kender mange af orkestrene, siger Allan Hjortrup. 

Festivallen fortsætter hele weekenden med flere gratis koncerter.


Nyhedsoverblik