Fragtskib går til bunds ved stort tunnelbyggeri - men det er ikke et uheld

Normalt tjener pramme deres formål ved at holde sig flydende, men på Femern-byggeriet har man i stedet valgt at lade en pram sænke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 90,7 meter lang pram er gået ned ved den ny arbejdshavn til byggeriet af Femern-tunnelen. Det er dog sket helt efter planen – og ifølge bygherren er det langt fra usædvanligt, at en sænket pram finder anvendelse som kajplads for andre skibe ved større byggerier.

Prammen er kort fortalt sænket ned på havbunden for at etablere et kajanlæg for andre pramme. Netop nu sejles der havbunds materiale ind til den 300 hektarer store landindvinding, som indgår i byggeriet af den nye tunnel, og her har man haft brug for en kajplads, fortæller Bendt Elgaard, der er interessentkoordinator hos bygherren Femern A/S.

quote Det er en hurtig og effektiv måde at skabe en kunstig kaj

Bendt Elgaard, interessentkoordinator, Femern A/S

- Det er en hurtig og effektiv måde at skabe en kunstig kaj, som de øvrige arbejdsfartøjer kan lægge til ved, uden at skulle igennem et større anlægsarbejde. Det giver mening, når det drejer sig om en midlertidig løsning som i dette tilfælde, siger han og tilføjer:

- Den skal således være et bindeled mellem fartøjer fra havsiden og køretøjer på landsiden.

Havbunds materialet, som Bendt Elgaard henviser til, graves op ude i Femern Bælt, hvor det specialbyggede fartøj "Simson" med sin enorme grab hiver sand og grus op fra 30 meters havdybde.

Simson ankom til Femern-byggeriet for omkring et år siden, hvor den i første omgang forestod anlæggelsen af den nye arbejdshavn, som skal stå klar i slutningen af 2021. Det er fra denne havn at tunnelelementerne skal skibes ud fra starten af 2024.
Simson ankom til Femern-byggeriet for omkring et år siden, hvor den i første omgang forestod anlæggelsen af den nye arbejdshavn, som skal stå klar i slutningen af 2021. Det er fra denne havn at tunnelelementerne skal skibes ud fra starten af 2024. Foto: Femern A/S

Opgravet kommer fra den rende, hvori elementerne til den 18 kilometer lange sænketunnel fra 2024 skal nedsænkes.

Herfra bugseres opgravet på pramme ind til den nyanlagte kajplads, hvorfra gravemaskiner flytter materialet videre til dumpere til brug i arbejdet på landindvindingen bag de nye diger og til det permanente kajanlæg ved arbejdshavnen.

Læs også
Enorme fartøjer har kurs mod Lolland og første spadestik til ny arbejdshavn
Læs også
Enorme fartøjer har kurs mod Lolland og første spadestik til ny arbejdshavn

Den sænkede pram skal derfor ikke blive liggende til tid og evighed, forklarer Bendt Elgaard.

- Prammen er blevet sænket ved at fylde den med sand. Når den har udtjent sin rolle, så vil sandet blive fjernet, og den vil blive hævet igen og eventuelt brugt til samme formål et andet sted.

En pram er et fladbundet fragtskib, som trækkes af en eller flere slæbebåde. Denne type fartøj anvendes på Femern-byggeriet også til at sejle opgravet fra havbunden ind til kysten. Opgravet indgår i en 300 hektar stor landindvinding, der har medvirket til, at Lollands kyst bliver skubbet en halv kilometer i retningen mod Tyskland.
En pram er et fladbundet fragtskib, som trækkes af en eller flere slæbebåde. Denne type fartøj anvendes på Femern-byggeriet også til at sejle opgravet fra havbunden ind til kysten. Opgravet indgår i en 300 hektar stor landindvinding, der har medvirket til, at Lollands kyst bliver skubbet en halv kilometer i retningen mod Tyskland. Foto: Femern A/S

Sænket på fire meter vand

Det er således ikke første gang, at Leeuw – som prammen hedder – er gået til bunds.

Tidligere er fartøjet blevet anvendt til lignende formål ved byggeprojekter i Holland, hvor prammens ejer, Boskalis, der udgør den ene halvdel af Femernbælt-konsortiet FBC, har hjemme.

Forud for nedsænkningen af prammen er der udgravet en del materiale, og havbunden er blevet jævnet ud, sådan at prammen blev stående med rælingen over havoverfladen, da den sank ned.

Arbejdshavnen ved Femern-byggeriet bliver Europas største arbejdshavn.
Arbejdshavnen ved Femern-byggeriet bliver Europas største arbejdshavn. Foto: Femern A/S

Vandet er cirka 4-6 meter dybt på det sted, prammen ligger.

- Hovedsagen er naturligvis, at prammens dæk ligger over havoverfladen i nogenlunde samme niveau som det mere landfaste område, så gravemaskinerne og dumpere kan køre af og på gnidningsfrit, pointerer Bendt Elgaard.

Byggeriet af den nye Femern-tunnel skal efter planen stå klar i 2029. Tunnelen bliver 18 kilometer lang og skal føre motorvej og jernbane fra Lolland til den tyske ø Femern.


Nyhedsoverblik