18 meter op. 18 meter ned.
Kim Skelmose skal tirsdag ud på noget af en klatretur på det sydlige Lolland.
Det er en stor dag
Som leder af Dansk Ornitologisk Forenings Projekt Ørn skal han sammen med Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet udstyre to kendte havørneunger med en GPS, så ornitologer og andre fuglevenner kan blive klogere på ungernes færden, når de snart flyver fra reden.
- Det bliver ligesom ved ringmærkninger, hvor jeg kravler op og henter ungerne ned en ad gangen. Nede på jorden skal fuglene have sat GPS'en helt korrekt på, og det foregår ganske stille og roligt - vi har efterhånden gjort det nogle gange og har vores rutiner, siger Kim Skelmose.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Når GPS'en er klar, så kommer ungen tilbage til reden. Det er en stor dag, tilføjer han.
Ungerne er kendt fra Dansk Ornitologisk Forenings ØrneTV, hvor flere tusind fugleinteresserede direkte følger livet i fuglereden på Lolland via et kamera. Normalt siger de farvel til havørneungerne, når de flyver fra reden.
Ved du, hvor højt en ørn flyver?
Men for første gang nogensinde skal ungerne have GPS-sendere på og være en del af et omfattende projekt, hvor færden for Nordeuropas største rovfugl kortlægges.
Det betyder, at man ligesom med overvågning af skibs- og flytrafik snart vil kunne følge deres flyveture rundt i landet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi skal blandt andet finde ud af, hvor fuglene flyver hen, og hvordan de agerer i forhold til vindmøller. Vi får en enorm stor viden om vores fugle ved hjælp af en GPS – mere end vi gør med ringmærkning.
- GPS'en er også med til at hjælpe os i forhold til beskyttelse af ørnene og finde ud af, om der er noget, vi skal gøre for at bevare ørnene i naturen. GPS'erne en fantastisk hjælp, siger Kim Skelmose.
GPS-batterier bruger solen som energikilde
- Sender og sele, der holder GPS-teknikken på plads, vejer cirka 80 gram.
- Når de unge havørne får sat en GPS-sender på ryggen, vejer fuglene knap fem kilo. En fuldvoksen havørnehun kan veje op til syv kilo.
- Kim Skelmose, der ringmærker ørnene og er leder af DOF’s Projekt Ørn, er ekspert i at klatre op i høje redetræer. Han hentede de unge havørne ned på jorden, så forskerne kunne sætte GPS-senderne på fuglene.
- Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.
- I alt skal ti unge danske havørne bidrage med data i GPS-projektet. Forskningen skal spredes geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
Siden 2017 er 13 danske havørne blevet udstyret med en GPS, og i år får ungerne fra ØrneTV samt to andre havørneunger også en GPS hver om vingerne.
- Vi har allerede fået informationer om, at ørnene flyver rigtig langt omkring. En af ørnene har været omkring Sverige og tilbage igen, mens andre er mere stationære. Vi har godt vidst det, men nu får vi virkelig syn for sagen.
- Vi kan også følge med i, hvor højt de flyver – nogle går op i en kilometers højde, men ellers kan du godt lide at ligge noget lavere, siger Kim Skelmose.
Fik særlig tilladelse af Ringmærkningscentralen
Overvågningen giver desuden ornitologerne et præcist billede af, hvor fuglene overnatter og slår sig ned gennem længere tid.
- Vi har for eksempel en havørn ved Vilsted Sø i Nordjylland, som ligger og pendler mellem Vilsted Sø og halvøen Skallingen i det nordlige Vadehav, og det er da ret interessant, siger Kim Skelmose.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Når ungerne bliver kønsmodne, bliver det spændende at følge, hvor de vil slå sig ned som ynglefugle. Det bliver interessant at se, om det bliver i Danmark, Tyskland, Polen eller Sverige, tilføjer han.
Kim Skelmose forklarer, at man ikke bare kan udstyre fugle med en GPS. Dansk Ornitologisk Forening har fået tilladelse af Ringmærkningscentralen, som hører under Statens Naturhistoriske Museum.
Den flyvende dør
- Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Fuglen er med sit vingefang blandt ornitologer kendt som den flyvende dør på grund af de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.
- Næbbet på en havørn er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.
- Havørnen er en vidt udbredt rovfugl, som forekommer fra Sydgrønland i vest gennem et bredt bælte østpå gennem Europa og Asien til Stillehavskysten. De fleste havørne i Europa findes i Norge (cirka 1200 par) og i landene omkring Østersøen samt i Østeuropa.
- I Danmark er havørnen en sjælden ynglefugl ved større søer eller fjorde, der ofte er omkranset af skov. De fleste danske ørnepar findes på Lolland og Sydsjælland, men arten yngler blandt andet også i Sønderjylland og på Sydfyn.
- Havørne bliver først kønsmodne i en alder af fem-syv år, hvor fuglene danner par og finder territorier, som de holder hele deres liv. Ungfuglene strejfer mere omkring.
- Havørnens føde består af fisk, mellemstore fugle og ådsler. Fuglen har en lidt speciel jagtteknik, hvad angår svømmefugle, fordi den ved at flyve lavt ned over fuglen gentagne gange presser den til at dykke. På den måde udmatter havørnen sit bytte, som bliver et let offer. Historier fra Norge om havørne, som tager børn på fire-fem år, er ifølge Dansk Ornitologisk Forening uden hold i virkeligheden, fordi fuglen maksimalt kan løfte sin egen vægt, som er på tre-syv kg.
- Før midten af 1800-tallet var havørnen en relativt almindelig dansk ynglefugl med en formodet bestand på cirka 50 par.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.
- Der går næsten fire uger, før ungerne fra Lolland flyver fra reden. Men når de forlader den, tænder vi for GPS'erne, så folk kan følge med, siger han.
Arbejdet med at udstyre de to havørneunger med hver deres GPS ventes at tage fem timer. Når ungerne flyver fra reden, kan man følge deres færden via denne hjemmeside.
Dansk Ornitologisk Forening har siden 2013 haft et videokamera med linsen rettet mod en havørnerede, der er placeret cirka 18 meter oppe i kronen på et poppeltræ på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog.