Danmarkshistorien kan måske få brug for nye sider, når den gemte og næsten glemte middelalderborg Grimstrup midt på Lolland i disse dage for første gang nogensinde bliver udsat for en arkæologisk undersøgelse.
Det er arkæologer fra Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet der sammen med 18 studerende fra universitetet gennemfører den store udgravning af et stort borganlæg i Lysemose Skov ved Maribo.
Borgen og dens ejere spillede i 1300-tallet en afgørende rolle i tre oprør blandt Danmarks stormænd og spillet om, hvem der skulle være regent i Danmark – og det endte flere gange med kamp omkring borgen, der lå i Nørresø lige nord for Maribo.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mest voldsomt blev det, da borgen i 1376 dannede ramme for et oprør mod Dronning Margrethe I og hendes søn Oluf 2. Oprørerne ville ikke acceptere deres styre, blandt andet fordi hun var kvinde. De ville have Albrecht af Mecklenburg som konge i stedet, gav Margrethe tilnavnet Kong Bukseløs og angreb hende både direkte og indirekte i det brutale opgør om magten i Danmark.
- Borganlægget er muligvis et af de bedst bevarede voldanlæg fra denne tidsperiode i hele Nordeuropa. I dag er der de kæmpemæssige voldanlæg tilbage, og landskabet fortæller en dramatisk historie om kampen om kongemagten tilbage i slutningen af middelalderen, siger Leif Plith Lauritsen, der er museumsinspektør på Museum LollandFalster til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under kortet.
Magtkampen kulminerede med, at borgen blev erobret og revet ned – og lige siden har borgruinen været tilgroet af skov.
- Det helt specielle ved det her sted er, at det er en tidslomme. Man direkte kan se, hvordan borgen blev belejret – og hvordan den forsvarede sig. Samtidig betyder det, at stedet blev opgivet i middelalderen og siden har været skov, at stedet kan rumme helt uvurderlig viden for os som arkæologer i dag. Voldene har simpelthen ikke været rørt siden, og kan derfor rumme masser af spor på livet i middelalderen, siger Leif Plith Lauritsen.
Stormet af dronningen
Borgen lå på tre banker med voldgrave, der lå på et næs ud i Nørresø, omgivet af flere store forsvarsvolde og med et stort, fremskudt forsvarstårn med et grundareal som et moderne parcelhus. Borgen står imidlertid ikke alene. Omkring borgen har belejringsstyrken nemlig bygget en række angrebsborge eller modborge – midlertidige forsvarsværker, der skulle isolere forsvarerne i Grimstrup og samtidig forsvare de fjendtlige soldater frem til den endelige storm af borgen.
Artiklen fortsætter under kortet.
Grimstrup var bygget i røde munkesten, og må have været et imponerende syn i samtiden. Efter at have indtaget borgen valgte Dronning Margrete imidlertid endegyldigt at fjerne truslen fra borgen fra spillet om magten i Danmark.
- Hun rev simpelthen borgen ned, og skænkede alt til kirken. De store mursten i borgen blev i stedet brugt til at bygge nonneklosteret i Maribo, hvis kirke den dag i dag er domkirke på Lolland, siger Leif Plith Lauritsen.
Kort efter nedrivningen fik adlen i Danmark forbud mod at befæste deres gårde – dermed var det slut med borg-byggeriet, og man begyndte kort efter at bygge slotte i stedet. Dronning Margrethe endte dog med at måtte betale Benedict von Ahlefeldt erstatning for tabet af borgen for at sikre freden, efter oprøret i 1389 blev totalt knust.
Fund i gamle dokumenter
Arkæologer fra Aalborg Universitet har valgt at starte udgravningen, efter historiker Anders Bøgh har kortlagt historien om magtkampene i middelalderen, der ledte frem til Dronning Margrethes overtagelse af magten i ikke bare Danmark, men også Norge og Sverige.
- Det var tre mænd fra slægten von Ahlefeldt, der ejede Grimstrup. Mændene var ikke så opfindsomme, når det kom til navngivning, så de bar alle samme navn, Benedict von Ahlefeldt, og de kæmpede mere eller mindre intensivt imod den danske kongemagt under både Valdemar Atterdag, Dronning Margrethe og hendes søn Oluf 2, siger Leif Plith Lauritsen.
- Borgen blev belejret og indtaget flere gange – og det er faktisk tegn på disse oprør og angreb, som vi i dag kan se i området omkring borgen, siger han.
Modstanden kom, selvom Benedict von Ahlefeldt var gift ind i den kongelige familie, og Benedict von Ahlefeldt II sad i kongens råd.
Grimstrup lå placeret på et strategisk knudepunkt på Lolland, lige nord for Maribo, hvor hovedvejene på øen krydsede hinanden. Det gør de også den dag i dag, hvor både jernbanen til Rødby og Sydmotorvejen også passerer tæt forbi borgbankerne. At der er tale om et trafikalt knudepunkt den dag i dag understreges også af, at motorvejen her har en afkørsel – afkørsel 48.
Artiklen fortsætter under billedet.
Første udgravning nogensinde
Det er ikke første gang, at borgen undersøges af arkæologer. Helt tilbage i 1879 blev stedet undersøgt af Nationalmuseet – der imidlertid ikke kunne gennemføre en ordentlig undersøgelse på stedet, der både dengang og i dag er dækket helt til af skov.
I 1984, 2015 og 2017 kom arkæologerne dog tilbage, og gennemførte en overfladisk undersøgelse af stedet. Nu er det imidlertid første gang, at der graves på borgbankerne – og forventningerne er meget høje.
- Vi undersøger flere steder på borgen. Dels undersøger vi det fremskudte tårn, der beskyttede adgangsvejen ind i borgen. Dels graver vi i den største af borgbankerne, siger Leif Plith Lauritsen.
Håbet var på forhånd at finde murværk fra borgen – men det er dog ikke lykkedes endnu.
- Vi har fundet masser af munkesten og tagsten fra borgen, men selvom der er tegl i rå mængder, så hænger ingen af stenene nok sammen til, at vi kan kalde det en egentlig mur. Noget tyder dog på, at man her har været særdeles grundige, da man hentede mursten til byggeriet af Maribo Kloster, siger Leif Plith Lauritsen. Desuden undersøges et mindre voldanlæg, der muligvis er en dyrehave.
Han fortæller dog om rigtig mange spændende fund i især det fremskudte tårn.
- Vi finder tegn på det liv, der er levet på borgen. Vi har blandt andet fundet rester af en stor malmgryde, der har været brugt i tårnet, og så har vi fundet en del gode keramik-fund, siger han.
Håbet er, at man også finder tegn, der kan relateres direkte til kampen om magten i Danmark.
- Vi mener jo, at stormænd mødtes her og planlagde oprøret mod Dronning Margrethe i 1376. Og vi har fundet dokumenter, der fortæller, hvordan det under det følgende opgør lykkedes kongemagten at stoppe et skib med våbenleverancer til Grimstrup, siger han.
Indtil videre er dog ikke fundet våben eller eksempelvis pilespidser i området.
Viser udgravningen frem
Museum Lolland-Falster og Aarhus Universitet viser rundt i udgravningen og viser fund fra udgravningen frem to gange den kommende tid.
Første gang er onsdag den 29. maj mellem 16 og 18. Anden gang er grundlovsdag den 5. juni, hvor der ligeledes er adgang mellem 16 og 18.
Arrangementerne er gratis.
Hvis du vil deltage, så er der skiltning fra Lysemose parkering.