Arkæologerne har gjort et opsigtsvækkende fund under udgravningen af den næsten glemte middelalderborg Grimstrup på Lolland.
- Det her var ikke, hvad vi ventede. Borgen har set helt anderledes ud, end vi ventede.
Sådan siger Leif Plith Lauritsen fra Museum Lolland-Falster, efter arkæologer de seneste dage har gjort en række opsigtsvækkende fund omkring den tidligere middelalderborg ved Maribo.
Overraskelsen skyldes en opdagelse af, at den store borgbanke på borgen ikke var omgivet af en ringmur, men i stedet af en ringvold, hvis konstruktion mest af alt minder om de gamle vikingeringborge af Trelleborg-typen.
- Det er overraskende og faktisk ret opsigtsvækkende. Vi kender ikke til andre middelalderborge, der er bygget med denne metode. Det er noget, som vi nu skal undersøge nærmere, siger Leif Plith Lauritsen, der er museumsinspektør på Museum LollandFalster til TV2 ØST.
Artiklen fortsætter under billedet.
Opdagelsen er gjort under den ugelange udgravning, som er foretaget af arkæologer og studerende fra Aarhus Universitet i samarbejde med Museum Lolland-Falster.
Her har man for første gang nogensinde gravet i resterne af den gamle borg, der spillede en større rolle i senmiddelalderen, hvor stormændene kæmpede om magten med den stadigt stærkere kongemagt. Historien endte med, at borgen blev taget med storm af Dronning Margrethes tropper, som senere gav den til det kommende nonnekloster i Maribo, der fjernede teglstenene fra borgen. Det er kirken herfra, der i dag er domkirke på Lolland.
Artiklen fortsætter under kortet.
Stor betydning
Borgen og dens ejere spillede i 1300-tallet en afgørende rolle i tre oprør blandt Danmarks stormænd og spillet om, hvem der skulle være regent i Danmark – og det endte flere gange med kamp omkring borgen, der lå i Nørresø lige nord for Maribo. Man kan således direkte i skovbunden se både forsvarernes og angribernes forsvarsværker fra de store opgør om borgen.
Borgen ligger på stedet, fordi stedet, dengang som nu, var et trafikalt knudepunkt. Her krydsede Lollands store hovedveje hinanden, og i dag er der i det samme område både bygget jernbanen og motorvejen mod Rødbyhavn.
Åben udgravning
Offentligheden får adgang til borgen mellem klokken 16 og 18 grundlovsdag, hvor arkæologerne og de studerende vil vise rundt i det store borganlæg.
Arrangementet er gratis.
Vil du deltage, så kan du fra parkeringspladsen ved Lysemose finde skiltning til borgen.
Lars Meldgaard Sass Jensen fra Aarhus Universitet kalder fundet på borgen specielt.
- Efter vi fik åbnet et felt mere på Banke 1, kunne vi se lerkonstruktionerne omkring volden, hvor vi ventede at finde tegn på en ringmur. Samtidig kan vi se, at der er langt længere ned til gårdspladsen på banken, end vi ventede, siger han.
Arkæologerne har således gravet mere end en meter ned i jordlagene uden at finde den ventede gårdsplads.
Artiklen fortsætter under billedet.
Meget overraskende konstruktion
Selvom der er flere hundrede år mellem vikingernes ringborge og opførelsen af borgen ved Maribo, så er der store ligheder mellem konstruktionerne.
- Der har været et bolværk af træ udenpå en kerne af lerjord. Inde i kernen er der fundet firkantet tømmer, der har bundet konstruktionen sammen, og øverst på voldkronen har der været en træpalisade med en beskyttet vægtergang, hvor borgens vagter har kunnet færdes i sikkerhed, siger Leif Plith Lauritsen.
Arkæologernes opdagelse bekræfter den fortælling, der har været omkring borgens udseende på egnen - en overlevering, der er gået fra mund til mund de seneste 500 år.
- Alt tyder på, at fortællingen om udseendet af borgen var rigtig – at der var tale om et enkelt stort stenhus midt på borgbanken, omgivet af volden. Det er ret fascinerende, at den overlevering har kunnet leve så længe, siger Leif Plith Lauritsen.
Han understreger dog, at huset endnu ikke er lokaliseret. Han håber, at det kan ske ved en senere udgravning.
Artiklen fortsætter under billedet.
Formodet tårn gemte på overraskelse
Arkæologerne mener, at de tre borgbanker har udgjort én borg, og har været forbundet af vindebroer, måske efter hollandsk forbillede. Systemet med de hollandske vindebroer kendes fra vores egn blandt andet fra Græshoppebroen ved Karrebæksminde, hvor broen med en slags øvre vægtstang let og hurtigt kan hæves.
Ellers er der flere opdagelser, der er gjort under udgravningerne. Blandt kan arkæologerne ud fra udenlandsk keramik konkludere, at borgen har været aktiv i langt flere år, end de på forhånd vurderede. Samtidig har et formodet forpost-tårn med en forsvarsmæssig pudsig placering overraskende vist sig at være noget helt andet.
- Vi fandt ud af det i går. Pludselig - på mindre end et minut - faldt alle brikkerne i puslespillet på plads. Og opdagelsen er, at det her ikke er et forposttårn, men i stedet en ovn til teglbrænding. Det er i denne ovn, at alle stenene til borgens bygninger og måske også til Maribo Kloster er blevet brændt, siger Leif Plith Lauritsen.
- Det er klart, at det havde været mere sexet, hvis der var tale om et borgtårn – men det her er altså også et fascinerende fund, og det giver os nogle ret spændende muligheder for at datere stenene, siger han.
Artiklen fortsætter under kortet.
Dateringen skal ske ved en særlig metode, hvor man ser på, hvordan jordens magnetfelt har flyttet sig, siden stenene blev brændt. Det kan give en nogenlunde sikker datering på stenenes brændingstidspunkt.
- Vi håber, at vi kan få ny viden om, hvordan man på dette tidspunkt brændte teglsten, og hvordan man arbejdede med ovnen. Og allerede nu har vi draget en række konklusioner om dette arbejde, siger Leif Plith Lauritsen.
Udgravningerne på Grimstrup slutter fredag. Arkæologerne håber dog, at de om et par år igen kan grave i borgen.