På en mark ved Lidsø Gods står resterne af høstet korn tilbage. Ved siden af står majsplanter på snorlige rækker.
Det er ikke nogen hemmelighed, at både landbrug og et af Europas største tunnelbyggerier har sine aftryk i landskabet
Det er landbrugsjord på udvundet havbund. Ikke den bedste jord, men heller ikke den værste, hvis man spørger godsejeren Anders Henriksen.
Alligevel har han nu valgt at afstå sin ret til at dyrke landbrug her igen nogensinde.
I stedet skal han omdanne de 42 udvalgte hektar til et vådområde til gavn for naturen.
- Der bliver efterspurgt natur fra alle sider, og så må man jo se på de muligheder, vi har.
- Meget af vores jord er gammel havbund og lidt forskelligartet jord, og der giver det måske mere mening at gendanne noget natur, som var her for 200 år siden, siger han.
Holder prisen hemmelig
Anders Henriksen har derfor indgået en aftale med Sund & Bælt.
Det statsejede aktieselskab, der udvikler, anlægger, finansierer og driver de danske broer og tunneler, skal finde erstatningsnatur for det, der går tabt, når de bygger.
Aktuelt drejer det sig om byggeriet af Danmarks hidtil største infrastrukturprojekt, Femern Bælt-tunnelen.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at både landbrug og et af Europas største tunnelbyggerier har sine aftryk i landskabet, siger Ditte Marie Hjort, der er projektleder ved Sund & Bælt.
- Men med sådan et projekt her, hvor vi i fællesskab udtager landbrugsarealer og får skabt de her store sammenhængende naturområder, der er så stor mangel på i Danmark, så bidrager det positivt til området her, tilføjer hun.
Mod en kompensation, som hverken Sund & Bælt eller Anders Henriksen ønsker at oplyse størrelsen af, afgiver godsejeren sin ret til at bruge de 42 hektar til landbrug.
Samtidig står han også for fjerne drænet af jorden, så det naturligt bliver et vådområde.
En erstatning til naturen
Håbet med projektet er, at vådområdet med tiden bliver indtaget af de arter, der lever i nærheden.
- I området omkring lige præcis det her areal, der lever både strandtudsen og løgfrø. Dem kunne vi godt tænke os at skabe endnu bedre betingelser og flere levesteder for med det her projekt, siger Ditte Marie Hjort.
Helt konkret er Sund & Bælt forpligtet til at erstatte den tabte natur i forbindelse med Femern Bælt-projektet i forholdet 1:2.
Det er derfor også på sin plads, at Sund & Bælt laver mere erstatningsnatur, mener Danmarks Naturfredningsforening Lolland.
Verdens længste sænketunnel
Femern Bælt-tunnelen bliver verdens længste sænketunnel for tog og biler.
Tunnelen bygges op af 89 tunnel-sektioner, der sænkes ned og sættes sammen til en lang tunnel.
Tunnelen under Femern Bælt bliver i alt 18 kilometer lang og vil forbinde Lolland med den tyske ø Femern.
Opgaven med at bygge tunnelen varetages af Femern Link Contractors, imens Fehmarn Belt Contractors står for gravearbejdet.
Rejsetiden gennem tunnelen bliver 10 minutter for biler og syv minutter for tog.
I dag tager sejlturen fra kyst til kyst 45 minutter.
Byggeriet ventes færdig i 2029.
Særligt efter det blev besluttet, at Femern Bælt-projektets elementfabrik får lov at blive permanent på Rødby Havn.
- Det er en del af det, som jeg og min forening tænker, at Femern skylder naturen, siger Gunvor Thorsen, der er næstformand i DN Lolland.
DN: Det er ikke nok
Ifølge hende er de 42 hektar dog ikke kompensation nok.
Hos DN Lolland ønsker man sig endnu mere sammenhængende natur, og at flere bidrager til, at det kommer til at ske.
- Vi er optagede af at få nogle store, sammenhængende, robuste naturområder. Og der skal det både være Sund & Bælt, Miljøstyrelsen, Lolland Kommune og de andre interessenter, som skal sige, hvad kan vi gøre for at skabe det, siger Gunvor Thorsen.
Spørger man én af de aktører, Gunvor Thorsen nævner, nemlig Sund & Bælt, så tyder det da også på, at der er mere på vej.
- Vi vil gerne etablere sammenhængende naturområder både på den vestlige og den østlige side af fabriksområdet, siger Ditte Marie Hjort.
Ekspert: Vi sjusker med naturen
Ifølge Rasmus Ejrnæs, der er professor i biodiversitet ved Aarhus Universitet, har naturen i Danmark generelt trænge kår.
Derfor er han fortaler for, at man omdanner landbrugsjord til erstatningsnatur, som man nu gør ved Lidsø Gods.
Vi har en stolt tradition i Danmark for at sjuske med naturbeskyttelsen
- Det er en virkelig god idé at købe noget plads fri, så landmænd og skovdyrkere får erstatning for deres areal, som så bliver givet tilbage til naturen, siger han.
Men Rasmus Ejrnæs understreger også, at man skal være på vagt, når der tales om etablering af mere natur.
Om naturprojektet
Naturområdet på 42 hektar etableres på kystnær landbrugsjord, der tages ud af drift.
Området lægges til Lidsø Naturprojekt, der er en naturpark på 270 hektar, som godset har i forvejen.
Det nye sammenhængende naturområde bliver en blanding af vådområder og lysåben natur. Som en del af projektet bliver der også udgravet et vandløb og etableret stier i området.
Projektet skal også give fredede arter som grønbroget tudse, strandtudse og løgfrø bedre betingelser.
Det er også håbet, at ynglende vadefugle, som for eksempel klyder, brushøne og hvidklire vil bruge området.
- Man skal sikre sig, at det ikke bare står på et papir, men at det også sker i virkeligheden, og at man gør det ordentligt, så man laver en naturgenopretning, som fungerer, siger han.
For eksempel skal man være opmærksom på, hvad aftaler om naturprojekter helt konkret indebærer.
- Vi har en stolt tradition i Danmark for at sjuske med naturbeskyttelsen. Vi påstår, at noget bliver til natur, men i virkeligheden bliver det til landbrugs-, jagtbrug- og skovbrugsterræner, og det ér ikke det samme, siger han.
Må bruge området til jagt
Konkret skal man for eksempel afholde sig fra at sætte skydefugle og foder ud, for så er det ifølge Rasmus Ejrnæs ikke længere ren, fri natur, der er tale om.
- Jagt i de sydlige distrikter i Danmark indbefatter meget ofte udsætning af opdrættede skydefugle, fasaner og ænder, som man sætter ud, og så betaler nogle jægere for at komme at skyde dem. Det ødelægger naturen, siger han.
I aftalen mellem Lidsø Gods og Sund & Bælt har godsejeren fortsat råderet over arealet og må også bruge det til jagt, men det bliver på naturlige betingelser, oplyser Sund & Bælt.
- På området her understøtter vi ikke jagt. Der må ikke sættes fugle og foder ud, understreger Ditte Marie Hjort.
Arbejdet med at etablere det nye naturområde ved Lidsø Gods ventes af være afsluttet i løbet af efteråret.
Derefter vil området blive fulgt i en årrække for at sikre, at naturen udvikler sig efter hensigten.