Det er en tåget morgen.
Men det disede vejr holder ikke hans glæde tilbage på sin allerførste arbejdsdag som IT-konsulent i Nykøbing Falster.
At komme hertil overgår vores forventninger
István Kürtösi er nemlig flyttet til Lolland fra Ungarn sammen med sin familie. Og det er de langt fra de eneste, der er.
Lige nu strømmer internationale tilflyttere nemlig til Sydhavsøerne for at bygge den nye Femernforbindelse.
Og det giver håb om nye ressourcestærke familier og nyt liv på Lolland og Falster. Men hvad skal der til, for at de bliver boende? Og hvorfor er de flyttet til Danmark i første omgang?
Det undersøger TV2 ØST i dokumentarserien Lolland, here we come, hvor vi blandt andet møder István. For ham er der flere årsager til at være flyttet mod nord.
Vil sikre børnenes fremtid
Der er morgenmad på István Kürtösis nye arbejdsplads.
Hans brune øjne flakker ned på pakken med mørk pålægschokolade, da han er ved at smøre sig et rundstykke.
- Det vil jeg gerne prøve i dag, siger han højt til sin nye kollega, imens han peger på æsken.
- Det er meget interessant for mig.
Da kollegaerne har sat sig ned om bordet og snakken går, får István Kürtösi fortalt, hvorfor han er flyttet til Danmark med sin familie.
- Hovedårsagen til at flytte er de kulturelle værdier. De danske værdier. Den demokratiske tankegang. Og så leder vi efter en tryg skole til vores børn, siger han.
Det handler meget om at fremtidssikre familien
Ifølge antropolog Helene Ilkjær er uddannelse og det at kunne fremtidssikre sine børn en væsentlig del af de overvejelser, mennesker gør sig, når de flytter til et område som Lolland.
- Det handler meget om at fremtidssikre familien, og det er et sted, hvor der er nogle gode muligheder på sigt, siger hun.
István Kürtösis børn har fået en plads på Lollands internationale folkeskole, som er drevet af kommunen og altså gratis.
Det har været et bevidst valg at søge hen mod den, fordi den er gratis, lyder det fra István Kürtösi. For det er ikke alle internationale skoler, der er det.
Derudover er det en skole, hvor børn ikke behøver at kunne tale dansk til at starte med.
Og den internationale skole er netop et område, hvor Lolland og området omkring har mulighed for at eksponere sig selv, lyder det fra Helene Ilkjær.
Et kompliceret sprog
István Kürtösi er meget glad for at være flyttet til Danmark. Netop på grund af skolen og de demokratiske værdier. Det hele har dog ikke været lige let.
De to sværeste ting har været selve administrationen og sproget.
Jeg kan godt forstå sproget, hvis du taler langsomt
På det nye arbejde spørger en kollega, om István Kürtösi kan tale og forstå dansk.
- Jeg kan godt forstå sproget, hvis du taler langsomt. Men at forstå dansk er kompliceret. Læse og skrive er okay, lyder det fra István Kürtösi - på dansk vel at mærke.
Normalt taler István Kürtösi engelsk, og han er da også lidt overrasket over, at han er den eneste på sin nye arbejdsplads, der taler engelsk som primært sprog.
- Sproget er meget kompliceret, og jeg skal stadig bevare optimismen for, at jeg en dag vil kunne tale og forstå folk, siger István Kürtösi.
Det at kunne tale dansk er også afgørende, ifølge Helene Ilkjær.
- Sproget har en betydning. Dels på arbejdspladsen i forhold til at udføre sine opgaver og føle sig set som en kompetent kollega.
Hun uddyber, at man kan føle sig mere usikker, hvis man er ved at lære dansk eller taler dansk med accent.
På trods af udfordringer med sproget og administrationen, så er valget om at flytte til Danmark det helt rigtige.
- At komme hertil overgår vores forventninger, siger István Kürtösi og fortsætter:
- Det overgår dem endda i den forstand, at familie og venner havde udtrykt bekymring, fordi vejret er koldt. De fleste i Centraleuropa siger, at folk her også er kolde, men det synes jeg ikke. Tværtimod. Faktisk virker det til, at folk er mere glade i Danmark end i Centraleuropa.