- Det er en juletradition, der måske kunne stå for fald, hvis ikke vi er snedige.
Sådan lyder det fra Erik Lolle, der ejer Lolle Frugt ved Sakskøbing.
Han har i mange år solgt hele grønkål i sin gårdbutik op til jul, men i år har han svært ved at skaffe dem.
Som Folketidende for nyligt kunne fortælle, har storleverandøren af grønkål på Lolland, Tokkerupgård, nemlig stoppet grønkålsproduktionen, og dermed er der opstået udfordringer med at skaffe lokalt producerede grønkål.
Det på trods af at efterspørgslen på hele, friske grønkål ifølge Erik Lolle er stigende.
- Det er billig mad. Folk tager dem hjem og stiller dem i en gulvspand, så spiser de af dem løbende, måske til grønlangkål eller friskt. Det gjorde man jo ikke for 20-30 år siden, men i dag hakker man det og spiser det friskt. Det var jo utænkeligt, da jeg var barn, men det gør man i stor stil i dag.
Dyrker det selv
Det lille udbud mærker de også hos Nysted Slagteren, som var fast aftager på mange stokke grønkål fra Tokkerupgård.
Sidste år solgte de 1,5 tons grønlangkål, og med udsigten til manglen på lokalproduceret grønkål har de taget konsekvensen og lejet et stykke jord, så de selv kan dyrke det.
- Vi har lejet et stykke jord, og så dyrker vi vores grønkål selv for at være sikre på, at vi har nok til alle, fortæller Yvonne Larsen fra Nysted Slagteren.
Det var ifølge hende den eneste gode løsning, når der ikke var en lokal producent i nærheden længere. Hele grønkål er nemlig besværlige og dyre i transport, fordi det fylder meget.
- Der var ikke andre steder, vi kunne få det fra. Jo, måske på Vestlolland, men det bliver for langt at køre, når vi skal bruge 1200 stokke, og vi kan have 200 med på et læs. Hvis vi skal køre fra Nysted til Nakskov på Vestlolland, så er det alt for langt, til det giver mening, siger hun.
Derfor har hendes mand påtaget sig det daglige arbejde med at dyrke og pleje grønkålen, så de fortsat kan sælge den populære grønlangkål til jul.
- Jeg ved bare, at jeg ikke vil undvære det, for det er en stor indtægtskilde, siger Yvonne Larsen.
- Lollænderne skal have grønlangkål, fastslår hun.
Holder leverandør hemmelig
Selvom frugtavler Erik Lolle har et stort areal at dyrke frugt og grønt på, har han alligevel ikke valgt at kaste sig ud i at producere grønkålen selv, fordi arbejdsbyrden ifølge ham ikke hænger sammen med indtægten.
- Kål kræver også tid og omsorg. Det er ikke bare sådan lige. Jeg ville aldrig selv få succes med det, fordi jeg har for travlt med det andet, siger han.
Erik Lolle har i stedet kastet sig ud i en jagt på en ny leverandør, og det ser ud til at lykkes. Men leveringssituationen er fortsat så kritisk, at han ikke vil ud med, hvem den nye lokale leverandør er.
- Jeg har et navn, men jeg vil ikke ud med det her, for jeg skal være sikker på, jeg kan få det. Jeg har én tilbage, jeg kan få det fra. Når jeg har kontrakten på, at jeg kan få til jul, så vil jeg godt fortælle, siger han.
Erik Lolle håber i stedet, at andre vil tage opgaven på sig, for grønkål af den slags, han sælger, skal ifølge ham produceres lokalt.
- Sådan nogle store flotte grønkål skal laves lokalt, fordi transporten er enormt dyr. Hvis vi snakker æbler, så kan jeg have for 10.000 kroner i en varebil, men når man snakker grønkål, kan jeg måske have for 600-700 kroner, siger han.
Færre små gartnerier
Hos andelsselskabet GASA Nord Grønt, der sælger frugt og grønt på vegne af 60 producenter, genkender man billedet af en øget efterspørgsel på kål generelt.
Her sælger man ikke hele grønkål, men hakket grønkål til butikker og restaurationer.
Falke Løvsø, der er marketing- og udviklingschef ved GASA Nord Grønt, fortæller, at det kan være en udfordring at følge med en efterspørgsel, hvis den opstår uforudset.
- Hvis efterspørgslen pludselig ændrer sig, kan vi ikke bare rette ind med det samme. Vi sætter jo det i jorden, vi formoder, der er salg i, et år i forvejen. Så der kan være et års efterslæb, hvis efterspørgslen så er en anden, siger han.
Ifølge Falke Løvsø er det en tendens, at der bliver færre af de små og mellemstore gartnerier og grøntsagsproducenter, fordi færre uddanner sig til gartnere, og fordi færre ønsker at overtage et familiedrevet gartneri.
Og når det sker, risikerer man, at udbuddet af specielle lokalproducerede varer bliver mindre.
- Hvis nogen, der har specialiseret sig i en vare, lukker ned, og der ikke er nogen til at overtage, så er det ikke noget, vi eller andre større gartnerier bare sådan lige hopper ind i, siger han.