Håndværkere arbejder på flydende stillads

Renoveringsarbejdet i Nakskov Svømmehal foregår på en utraditionel stilladskonstruktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lolland Kommune er i gang med at give loftet i Nakskov Svømmehal en tiltrængt overhaling.

Plader og belysning skal udskiftes i svømmehallens loft, og for at nå op i højden på forsvarlig vis, har det stilladsfirma, som kommunen har hyret til opgaven, været nødt til at tænke kreativt. 

Det endelige resultat blev en større stilladskonstruktion, hvor selve stilladset er koblet til en masse store tønder, som flyder på svømmehallens bassin. 

- Det har været sjovt at løse. Det har været sjovt at være lidt nytænkende og finde ud af, hvordan det skulle gøres, fortæller Mark Laursen, som er afdelingschef for Dansk Stillads Service i Nørre Alslev.

Konstruktionen er baseret på flydende tønder, der også gør det muligt at flytte rundt på stilladset
Konstruktionen er baseret på flydende tønder, der også gør det muligt at flytte rundt på stilladset Foto: Jens Adamsen

Samlet på vandet

I Lolland Kommunes udbud stod der, at det ikke var muligt at tømme bassinet for vand.

Et benspænd, der krævede kreativ tænkning.

- Hvis man skulle have det (stilladset, red) op at hænge indover vandet, så ville så kræve, at man understøttede på bassinkanterne. Det ville tage for lang tid, fortæller Mark Lauersen.

Læs også
Helt særlig lollandsk byggestil risikerer at forsvinde
Læs også
Helt særlig lollandsk byggestil risikerer at forsvinde

- Så foreslog min chef, at vi smed lasten ud på vandet. Jeg var lidt skeptisk, for vi har lavet det mange gange før, men der har vi kunne samle det på jorden og flytte det ud på vandet med en kran. Det er første gang, at vi samlet det manuelt i vandet, siger afdelingschefen.

Flydende stillads
Foto: Lolland Kommune

Dansk Stillads Service har tidligere arbejdet på flydende stilladser. For eksempel i forbindelse med opgaver på gamle slotte med voldgrave. 

Under opsætningen af stilladset arbejdede tre af stilladsarbejderne i vandet. 

Flydende stillads
Foto: Lolland Kommune

Mobilt stillads

Selvom stilladset flyder på vandet, så kan man ikke mærke det, når man står på det. 

Stilladsfirmaet har brugt 130 tønder, som rummer 220 liter, og det er nok til at holde stilladset stabilt.

- Der er så mange i, at man kan ikke mærke, at det er flydende, fordi det bliver fordelt over så mange tønder, fortæller Mark Lauersen.

Der er anvendt 130 tønder til stilladset
Der er anvendt 130 tønder til stilladset Foto: Mark Lauersen

I starten var der dog udfordringer med at bruge tønderne.

- Vi kunne se, at de blev trykket af vandtrykket. Så fandt vi ud af, at vi kunne skrue propperne ud af dem og montere en bilventil i dem og fylde dem op med luft. 

Læs også
Pris på svømmehal-renovering fordobles
Læs også
Pris på svømmehal-renovering fordobles

Det er desuden muligt at flytte stilladset, så det tilpasses de forskellige etaper i projektet.

- I stedet for at tilføje et nyt stillads til etape to, der er på dybere vand, så kunne vi fjerne det, der er ind mod siderne og skubbe stilladset frem, siger afdelingschefen. 

Arbejdet foregår frem til starten af august.

flydende stillads
Foto: Mark Lauersen

Nyhedsoverblik