Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster

Antallet af bortadoptioner af børn mod forældrenes vilje stiger, efter reglerne på området blev lempet i 2015. Lolland og Guldborgsund kommuner er nogle af de flittigste til at bruge muligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Antallet af tvangsadoptioner, hvor barnet fjernes permanent fra forældrene, stiger i Danmark. Guldborgsund og især Lolland Kommune står for en stor del af sagerne.

I 2020 blev 30 børn bortadopteret mod forældrenes vilje - halvdelen af sagerne var fra Lolland og Falster: fem fra Guldborgsund og 10 fra Lolland Kommune. 

Torsdag aften viser TV2 en dokumentar med et forældrepar fra Guldborgsund Kommune, hvor kommunen har planer om at bortadoptere deres søn imod deres vilje.

quote Jeg synes, det er bekymrende, at de ikke får lov at følge barnets opvækst

Anders Brøndtved, advokat

Anders Brøndtved, som er advokat for moderen i dokumentaren, Camilla Alsted, synes, stigningen i antallet af tvangsbortadoptioner er bemærkelsesværdig. For i sager om bortadoption mod forældrenes vilje svinder den biologiske families mulighed for samvær med barnet markant i forhold til anbringelsessager.

- Der er ikke nogle forældre, der ikke ønsker det bedste for deres børn, og jeg synes, det er bekymrende, at de ikke får lov at følge barnets opvækst, se hvordan barnet udvikler sig, uanset om det måtte være "kende-samvær", i stedet for "relationsdannende samvær", hvor samværet sker oftere, siger Anders Brøndtved, der er advokat hos advokatfirmaet Drachmann i Nykøbing Falster.

I sager om tvangsbortadoptioner siger loven, at samvær kan ske, hvis det er bedst for barnet.

- Men hvad gør man for at belyse, hvad der er bedst for barnet? Der bruger man samværsobservationer eller forældrekompetenceundersøgelser, som siger, at forældrene sandsynligvis er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, men hvordan skal vi kunne løfte bevisbyrden for, at det vil være bedst for barnet? Det er da et kæmpe problem, mener advokaten.

Barnets tarv

I oktober 2015 kom en lovændring, der gjorde det nemmere at bortadoptere børn mod forældrenes vilje. Nu skal kommunerne ikke længere kunne godtgøre, at forældrene er varigt ude af stand til at drage omsorg for barnet, men blot sandsynliggøre det, og det har fået antallet af tvangsadoptioner til at stige. 

Bortadoptioner er samtidig billigere for kommunerne end anbringelser, hvor kommunen for eksempel har udgifter til plejefamilier og opholdssteder.

Antallet af tvangsbortadoptioner stiger

I 2016 blev ét barn i Danmark bortadopteret mod forældrenes vilje, siden er antallet steget stødt, og i 2020 blev 30 børn bortadopteret mod forældrenes vilje. 

I de første tre måneder af 2021 har Ankestyrelsen godkendt otte sager om tvangsbortadoption, tre af dem er fra Lolland Kommune, mens de fem andre sager er fordelt mellem fem kommuner.


Det er langt fra alle kommuner, der bruger muligheden. Fra 2016-2021 er der sket tvangsadoptioner i 26 kommuner.

Kilde: Dataudtræk fra Ankestyrelsen

Men det her handler ikke om penge, det handler om barnets tarv, understreger Signe Lund (S), som er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune.

- Ved anbringelser kan forældrene få genbehandlet anbringelsen hvert andet år, selvom vi godt ved, at forældrenes forældreevne ikke bliver bedre. Når man laver adoption uden samtykke slipper børnene for det pres, det kan være, siger Signe Lund.

Men man kunne omvendt også mene, at det vil være barnets tarv at have en eller anden form for kontakt til sine biologiske forældre?

- Det er jo den vurdering, som myndigheden gør sig, og jeg har helt tillid til, at myndigheden i Lolland Kommune gør det, den skal.

Det er ikke kun op til den enkelte kommune at bestemme, om et barn skal bortadopteres mod forældrenes vilje. Sagerne skal altid behandles i Ankestyrelsen, og her fik Lolland Kommune altså blåstemplet 10 sager sidste år.

Mange dysfunktionelle familier på Lolland

At Lolland og Guldborgsund kommuner sidste år tilsammen stod for halvdelen af sagerne om bortadoption mod forældrenes vilje, skal ifølge udvalgsformændene i begge kommuner ses i lyset af kommunernes befolkningssammensætning og de mange sager om anbringelser, som kommunerne har haft gennem mange år.

- Vi har mange familier, som er dysfunktionelle, og det synes jeg nogle gange ikke bliver belyst ordentligt i den her debat, siger Signe Lund.

quote Vi var parate, da muligheden for bortadoptioner kom og satte det i system i kommunen

Steffen Rasmussen (S), formand for Børn- og Ungeudvalget, Lolland Kommune

Men den køber advokat Anders Brøndtved ikke.

- Jeg tror ikke, det er derfor. Det handler mere om, at Lolland Kommune har sat det i system. Her har man sagt: Det er et arbejdsredskab, vi kan bruge, så nu ansætter vi en, der kun kigger på adoptioner og kun sidder med adoptioner, og så tilrettelægger hun sagen i forhold til, om det skal være en adoption.

Men det handler om begge dele. Det fortæller Steffen Rasmussen (S), som er formand for Børn- og Ungeudvalget i Lolland Kommune, som er det udvalg, der tager stilling til sager om tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner.

- Vi har rigtig mange anbringelsessager i Lolland Kommune, og vi har været med til at sige til politikerne på Christiansborg, at der skulle være nogle regler, der var bedre for børnene. Så vi var parate, da muligheden for bortadoptioner kom og satte det i system i kommunen, fortæller han.

Dokumentaren "Hvem vil være min mor og far" kan ses på TV2 torsdag aften kl. 20.40

Tvangsadoptioner

En sag om adoption uden samtykke har oftest dette forløb:

  • Børn og Unge-udvalg indstiller til Ankestyrelsen, at et barn adopteres uden samtykke fra forældrene.
  • Ankestyrelsen træffer afgørelse om adoption.
  • Hvis der er tale om en fremmedadoption, udvælges godkendte adoptanter fra den nationale liste til at adoptere barnet. Adoptanterne accepterer matchet. Barnet bliver midlertidigt placeret hos dem.
  • Der udstedes adoptionsbevilling.

Hvis Ankestyrelsens afgørelse ikke indbringes for retten, bliver barnet adopteret med det samme.

I de fleste tilfælde klager de biologiske forældre dog over Ankestyrelsens afgørelse. Mens sagen verserer hos retten, er barnet enten hos sin plejefamilie – den familie, der har søgt om at adoptere barnet, eller også er barnet midlertidigt placeret hos godkendte adoptanter. 


Hvis retten er uenig med Ankestyrelsens afgørelse om bortadoption og beslutter, at barnet ikke skal bortadopteres, vil barnet enten blive i den plejefamilie, der har ønsket at adoptere barnet. I de tilfælde, hvor barnet er midlertidigt placeret, vil den midlertidige placering ophøre. Kommunens Børn og Unge-udvalg skal så træffe en ny afgørelse om barnet. Denne gang om anbringelse efter serviceloven. Udgangspunktet er, at den familie, som har haft barnet i midlertidig placering, i stedet bliver barnets plejefamilie.

Endnu er ingen af Ankestyrelsens afgørelser om adoption uden samtykke blevet ændret i retten.


Kilde: Ankestyrelsen


Nyhedsoverblik