Halvdelen af alle tvangsbortadoptioner af børn sidste år foregik på Lolland og Falster

Antallet af tvangsadoptioner, hvor barnet fjernes permanent fra forældrene, stiger i Danmark. Guldborgsund og især Lolland Kommune står for en stor del af sagerne.

I 2020 blev 30 børn bortadopteret mod forældrenes vilje - halvdelen af sagerne var fra Lolland og Falster: fem fra Guldborgsund og 10 fra Lolland Kommune. 

Torsdag aften viser TV2 en dokumentar med et forældrepar fra Guldborgsund Kommune, hvor kommunen har planer om at bortadoptere deres søn imod deres vilje.

Anders Brøndtved, som er advokat for moderen i dokumentaren, Camilla Alsted, synes, stigningen i antallet af tvangsbortadoptioner er bemærkelsesværdig. For i sager om bortadoption mod forældrenes vilje svinder den biologiske families mulighed for samvær med barnet markant i forhold til anbringelsessager.

- Der er ikke nogle forældre, der ikke ønsker det bedste for deres børn, og jeg synes, det er bekymrende, at de ikke får lov at følge barnets opvækst, se hvordan barnet udvikler sig, uanset om det måtte være "kende-samvær", i stedet for "relationsdannende samvær", hvor samværet sker oftere, siger Anders Brøndtved, der er advokat hos advokatfirmaet Drachmann i Nykøbing Falster.

I sager om tvangsbortadoptioner siger loven, at samvær kan ske, hvis det er bedst for barnet.

- Men hvad gør man for at belyse, hvad der er bedst for barnet? Der bruger man samværsobservationer eller forældrekompetenceundersøgelser, som siger, at forældrene sandsynligvis er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, men hvordan skal vi kunne løfte bevisbyrden for, at det vil være bedst for barnet? Det er da et kæmpe problem, mener advokaten.

Barnets tarv

I oktober 2015 kom en lovændring, der gjorde det nemmere at bortadoptere børn mod forældrenes vilje. Nu skal kommunerne ikke længere kunne godtgøre, at forældrene er varigt ude af stand til at drage omsorg for barnet, men blot sandsynliggøre det, og det har fået antallet af tvangsadoptioner til at stige. 

Bortadoptioner er samtidig billigere for kommunerne end anbringelser, hvor kommunen for eksempel har udgifter til plejefamilier og opholdssteder.

Men det her handler ikke om penge, det handler om barnets tarv, understreger Signe Lund (S), som er formand for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune.

- Ved anbringelser kan forældrene få genbehandlet anbringelsen hvert andet år, selvom vi godt ved, at forældrenes forældreevne ikke bliver bedre. Når man laver adoption uden samtykke slipper børnene for det pres, det kan være, siger Signe Lund.

Men man kunne omvendt også mene, at det vil være barnets tarv at have en eller anden form for kontakt til sine biologiske forældre?

- Det er jo den vurdering, som myndigheden gør sig, og jeg har helt tillid til, at myndigheden i Lolland Kommune gør det, den skal.

Det er ikke kun op til den enkelte kommune at bestemme, om et barn skal bortadopteres mod forældrenes vilje. Sagerne skal altid behandles i Ankestyrelsen, og her fik Lolland Kommune altså blåstemplet 10 sager sidste år.

Mange dysfunktionelle familier på Lolland

At Lolland og Guldborgsund kommuner sidste år tilsammen stod for halvdelen af sagerne om bortadoption mod forældrenes vilje, skal ifølge udvalgsformændene i begge kommuner ses i lyset af kommunernes befolkningssammensætning og de mange sager om anbringelser, som kommunerne har haft gennem mange år.

- Vi har mange familier, som er dysfunktionelle, og det synes jeg nogle gange ikke bliver belyst ordentligt i den her debat, siger Signe Lund.

Men den køber advokat Anders Brøndtved ikke.

- Jeg tror ikke, det er derfor. Det handler mere om, at Lolland Kommune har sat det i system. Her har man sagt: Det er et arbejdsredskab, vi kan bruge, så nu ansætter vi en, der kun kigger på adoptioner og kun sidder med adoptioner, og så tilrettelægger hun sagen i forhold til, om det skal være en adoption.

Men det handler om begge dele. Det fortæller Steffen Rasmussen (S), som er formand for Børn- og Ungeudvalget i Lolland Kommune, som er det udvalg, der tager stilling til sager om tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner.

- Vi har rigtig mange anbringelsessager i Lolland Kommune, og vi har været med til at sige til politikerne på Christiansborg, at der skulle være nogle regler, der var bedre for børnene. Så vi var parate, da muligheden for bortadoptioner kom og satte det i system i kommunen, fortæller han.

Dokumentaren "Hvem vil være min mor og far" kan ses på TV2 torsdag aften kl. 20.40