En blev kaldt Døden. En anden blev kaldt Kaj Dåsebøf.
Det vrimlede med øgenavne på Nakskov Skibsværft, der fungerede frem til 1987.
Mange havde hele deres identitet bundet op på værftet
Her var medarbejderne nemlig ikke kendt under deres rigtige navn, men fik i stedet et øgenavn.
- Historierne går på, at hvis man sagde, man gerne ville snakke med Eigil Nielsen, så vidste folk ikke, hvem han var, siger Heidi Pfeffer, der er arkivar ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
- Hvis man derimod sagde, jeg vil gerne snakke med Studenten, så vidste alle, hvem han var, fortæller hun.
Nu søger Nakskov Lokalarkiv endnu flere af de gamle øgenavne.
Udpluk fra samlingen
Døden, der rendte med en gift mands kone. Ved sit bryllup havde greve Nikkelhorn svoret, at ham og hans kone skulle være sammen til døden skilte dem ad. Derfor fik Døden sit øgenavn
Karbid Morderen, der knaldede en anden medarbejder på værftet i hovedet med en karbidlampe
Træsko-Børge, der ikke kunne nå sin hammer, og derfor tog sin træsko og slog med den
Halvanden Meter, der ikke var ret høj
Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
- Vi vil gerne formidle nogle af de historier, der ligger gemt i vores arkivkasser, og som man ikke normalt kan se, med mindre man spørger efter noget, siger Heidi Pfeffer.
Hele byens værft
Historien om Nakskov Skibsværft strækker sig helt tilbage til 1916, under første verdenskrig, hvor det blev opført.
I 1966 toppede antallet af medarbejdere på skibsværftet med 2.200 medarbejdere.
- Det var en virksomhed som prægede alt liv i Nakskov og på Vestlolland. Der var rigtig mange virksomheder, som levede af værftet på alle mulige måder, fortæller Heidi Pfeffer.
Værftet måtte dog lukke i 1987, da det ikke længere kunne følge med den internationale konkurrence.
Som far så søn
Bombe, der fik en søn med øgenavnet Bordbombe
Brødrene Store Fil og Lille Fil
Søe fik en søn, de kaldte Pytten. Han fik så en søn, der fik øgenavnet Dråben
Poul Skomager, der fik en søn, som blev kaldt Pløkken
Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
- Det var et kæmpe chok for folk her i Nakskov. Mange havde hele deres identitet bundet op på værftet, og mange af dem havde aldrig arbejdet andre steder, siger Heidi Pfeffer.
Jagten på øgenavne
Nu skal historien om livet på værftet fortælles i Historiens Hus Nakskov, blandt andet gennem øgenavnene.
- Mange af øgenavnene handlede om, hvordan man så ud. Var man rødhåret, havde man lange ben, var man tyk, var man tynd, og havde man lavet en fejl, fortæller Heidi Pfeffer og fortsætter
- Der er også generationsnavne, der går igen. For eksempel Store Fil og Lille Fil, der var to brødre. Professoren og Studenten var far og søn, siger Heidi Pfeffer.
Mandag spurgte Nakskov Lokalhistoriske Arkiv på Facebook efter øgenavne fra tiden på værftet, og siden er det strømmet ind.
Udpluk fra samlingen
Pertent-Emil, der var en snu herre
Kurtmis, der missede med øjnene
Karlo Kartoffelmos, der altid mosede sine kartofler, så de blev til kartoffelmos. Han blev også kaldt fem minutter over syv, fordi han altid kom for sent
Kaj Dåsebøf, der godt kunne lide at spise bøf på dåse
Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
- Det er et af de opslag nogensinde, der har fået flest reaktioner, fortæller Heidi Pfeffer.
På baggrund af opslaget kan lokalarkivet tilføje mere end 70 nye øgenavne til deres samling, så de i alt er oppe over 500.
Arkivet efterlyser dog stadig flere.
- Vi vil gerne have så mange som muligt, og især de sjove historier til, afslutter Heidi Pfeffer.