Brandstation fik ingen ansøgere - og det kan få alvorlige konsekvenser

Næsten halvdelen af regionens brandstationer mangler mandskab. På Lolland har en større kampagne målrettet deltidsbrandmænd resulteret i nul ansøgere.

De rykker ud med sprøjter og slanger, når der går ild i naboens hus.

De er der, når fastklemte skal reddes ud af forulykkede biler. De redder nødstedte dyr, hjælper til med evakuering under oversvømmelser og står klar til at yde livreddende førstehjælp.

quote I Maribo og andre steder kan man risikere at komme til at stå med et valg mellem pest eller kolera

Bjarne Nigaard, sekretariatschef, Danske Beredskaber

Opgaverne for de frivillige og deltidsansatte brandmænd er mangeartede. Men der er ikke nok, som har lyst til at kaste sig over de mange opgaver. 

Ud af de 46 brandstationer i TV2 ØST's sendeområde mangler 21 stationer lige nu brandmænd.

I Maribo på Lolland har en storstillet kampagne målrettet deltidsansatte brandmænd resulteret i helt præcis nul ansøgere. 

- På trods af, at vi har store bannere i byens rundkørsler, åbent hus arrangementer på brandstationen, og været aktive på sociale medier, har der ikke været nogen respons. 

Sådan forklarer Klaus Nielsen situationen. Han er områdeleder i Falck, der varetager det kommunale beredskab på Lolland-Falster.

Klaus Nielsen er overrasket over, at ingen har meldt sig som deltidsbrandmand i Maribo.
Klaus Nielsen er overrasket over, at ingen har meldt sig som deltidsbrandmand i Maribo. Foto: David Engholm - TV2 ØST

- Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at vi har kørt så markant en kampagne, og der så ikke er kommet én eneste ansøger, siger han og fortsætter:

- Det er ekstra mærkeligt, at det er i en så relativ stor by som Maribo. Det plejer at være i de små byer, det kniber med at rekruttere, men nu har det altså også ramt en større by.

Tidskrav kan være stor barriere

På brandstationen i Maribo mangler der cirka otte brandmænd.

Deltidsansatte brandmænd modtager en basisløn og tilkaldetillæg. Til gengæld skal de gennemgå en basistræning.

Læs også
Brandfolk kaldt ud til mørk mark - nu hyldes de for heltemodet
Læs også
Brandfolk kaldt ud til mørk mark - nu hyldes de for heltemodet

Når de er på vagt, skal de også opholde sig tæt på brandstationen. 

- Der er et krav om, at man som brandmand på vagt skal kunne nå frem til stationen på fem minutter eller mindre, forklarer Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber. 

- Tidskravet kan være en stor barriere, der forhindrer folk i at blive brandmænd, tilføjer han.

Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, mangler der cirka 300 brandfolk landet over.
Ifølge sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, mangler der cirka 300 brandfolk landet over. Foto: Pressefoto

Ifølge Danske Beredskaber er der cirka 4.700 deltidsansatte brandmænd fordelt på de 240 kommunale brandstationer. Rekrutteringen har længe været en udfordring. 

- På landsplan mangler der cirka 300 brandfolk. Der er en svagt stigende tendens til, at det bliver sværere at tiltrække frivillige brandmænd, siger Bjarne Nigaard. 

25 brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen rykkede i weekenden ud til en husbrand, hvor de trods den massive indsats ikke kunne redde huset fra at nedbrænde natten til søndag.
25 brandfolk fra Lolland-Falster Brandvæsen rykkede i weekenden ud til en husbrand, hvor de trods den massive indsats ikke kunne redde huset fra at nedbrænde natten til søndag. Foto: Jan Schmidt

Modsat mange andre europæiske lande er beredskabet i Danmark i høj grad baseret på frivillige og deltidsansatte brandmænd, der modtager en løn på mellem 50.000 og 150.000 kroner om året for deres indsats.

- Hvis vi skal basere beredskabet på fuldtidsansatte brandmænd, vil udgifterne stige drastisk.

- I Danmark betaler en skatteyder cirka 250 kroner om året til beredskabet, mens de betaler 1.300 kroner i Norge, siger Bjarne Nigaard. 

Pest eller kolera

Manglen på deltidsansatte brandmænd har allerede ført til lukninger af brandstationer i blandt andet Sønderjylland.

Det kan blive konsekvensen flere steder i landet, advarer Bjarne Nigaard. 

quote I sidste ende kan det få store menneskelige og økonomiske konsekvenser

Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber

- I Maribo og andre steder kan man risikere at komme til at stå med et valg mellem pest eller kolera, siger Bjarne Nigaard, og fortsætter:

- Enten kan man ansætte brandmænd fuldtid, hvilket vil være en stor udgift for kommunekassen, eller man kan blive nødt til at lukke stationen.

Deltidsbrandfolkene i Maribo skal i lighed med andre brandmænd landet over kunne nå frem til brandstationen på fem minutter.
Deltidsbrandfolkene i Maribo skal i lighed med andre brandmænd landet over kunne nå frem til brandstationen på fem minutter. Foto: David Engholm - TV2 ØST

- Det vil have den konsekvens, at det bliver brandmænd fra Nakskov eller Nykøbing Falster, der skal på udrykning og køre meget langt, før de er fremme. 

- I sidste ende kan det få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, hvis en ildebrand ikke bliver slukket i tide, siger Bjarne Nigaard. 

Læs også
1.000 bigballer i brand
Læs også
1.000 bigballer i brand

Hos Beredskabsforbundet, der gennem tiltaget BlivbrandmandNU, hjælper redningsberedskaberne med at skaffe nye frivillige og nye deltidsbrandfolk, genkender man problemet med at skaffe deltidsbrandmænd. 

- Samfundet har udviklet sig i en retning, hvor det for mange er svært at tage fri fra arbejde, når alarmen lyder, siger Torben V. Jensen, der er projektleder hos BlivbrandmandNU.

- Det var groft sagt nemmere dengang folk stod ved samlebåndene. Der gjorde det ikke så meget, hvis en medarbejder tog afsted et par timer nogle gange om året.

Alle brandmænd på Sjælland udenfor Hovedstaden er frivillige eller deltidsansatte.


Nyhedsoverblik