I dag er det en stor byggeplads, hvor toglinjer og motorvej snart skal bygges. Men engang var det en naturskøn fjord fyldt med fisk, der kunne give et stort tilskud til kosten for de mennesker, der levede langs kysten.
Sylholm Fjord var engang en markant fjord, der gik ind i Lolland ved Rødby. Men efter diget kom i slutningen af 1800-tallet, blev fjorden tørlagt og omdannet til landbrugsjord.
De arkæologiske udgravninger i forbindelse med Femern-byggeriet har dog afsløret mange fund i området - helt fra stenalderen og frem til i dag. Og nu skal udgravningerne bruges til at skaffe ny viden om både fortidens fiskeri og de helt nutidige problemstillinger med overfiskeri og udpining af naturen.
Det er Augustinus Fonden, der med en donation på 2,2 millioner kroner til Museum Lolland-Falster gør forskningsprojektet til virkelighed. Projektet skal give helt ny viden om livet for fiskere langs den gamle fjord igennem 5000 år.
- Der er ingen tvivl om, at det her i lang tid var et godt sted at fiske. Vi har fundet både mange fiskeknogler og fiskeredskaber. Fiskene herfra har indgået som en naturlig del af maden hos dem, der boede omkring fjorden, siger Daniel Gross fra Museum Lolland-Falster.
Overfiskeri ramte befolkning
Han fortæller, at man kan se, hvordan overfiskeri sandsynligvis kom til at få stor betydning for menneskerne langs fjorden.
- Vi kan følge datidens miljøforandringer, og hvordan det slog igennem i livet hos dem, der boede her, i stenalderen. Det er en hypotese - men vi håber, at det kan give os ny viden om, hvordan mennesker har haft indvirkning på miljøet igennem tiden, siger han.
Den store udgravning ved Femern har blandt andet afsløret fiskeredskaber, der har overlevet tidens tand, og har ligget 5000 år og nu er fundet i næsten perfekt tilstand.
Vi ser det som en yderligere investering for at høste flere frugter af det arkæologiske arbejde
Blandt fundene er lange stræk af et fiskegærde, og under det blev der fundet fodspor fra dem, som vedligeholdte fiskegærdet i stenalderen.
Investering i forskning
Hos Augustinus Fonden ser man forskningsprojektet som en mulighed for at få ny viden om både livet i fortiden og hvordan mennesker påvirkes af miljøforandringer.
- Vi har fulgt udgravningerne, hvor der er høstet et stort arkæologisk materiale. Og værdien af det materiale mangedobles, når der forskes. Så vi ser det som en yderligere investering for at høste flere frugter af det arkæologiske arbejde, siger Frank Rechendorff Møller, der er administrerende direktør i Augustinus Fonden.
Fonden har tidligere givet støtte til at konservere dele af fiskegærdet - og til at opsætte den store udstilling Lola i Maribo, der handler om både udgravningerne og det helt særlige DNA-fund, der blev gjort ved udgravningerne, og som kunne give helt ny viden om de mennesker, der levede langs fjorden i stenalderen.
- Det her er et solidt forskningsprojekt, og det bygger på en vild udgravning. Vi ved ikke, hvad der kommer ud af projektet - men vi vil gerne støtte forskning i landskabet, fangstmetoderne og livsvilkårene langs fjorden igennem tiden. Det er værdifyldt at lære nyt om fortiden og den kultur, som vi står på. Der er samtidig nogle interessante aspekter om udnyttelse af naturressourcer og livsvilkår. Bæredygtighed er noget, som vi må se på, siger han.
Han understreger, at der ikke er tale om en bevilling, der skal give ny viden her og nu.
- Det her er en investering, der så at sige er sket med det lange lys tændt. Det er et led i et langt, sejt træk, der skal give os ny viden og en ny forståelse af fortiden, siger han.
Gymnasieelever skal hjælpe
Det er højt specialiserede forskere, der skal arbejde med det nye projekt. Men en del af projektet er faktisk at lade gymnasieelever arbejde med dele af forskningen som led i deres undervisning.
- Vi kan tilbyde dem at lære om forskning og at arbejde med data og statistik. Arkæologi er ikke bare at tælle sten. Vi bruger meget avancerede metoder for at finde ud af informationer om fortiden, og det er også noget, som gymnasieeleverne kan lære af, siger han.
- Vi vil gerne give eleverne indblik i, hvordan videnskaben i dette felt kan bruges til at fortælle os om fortiden og fremtiden. Og give indblik i, hvordan det er vigtigt at kunne lære matematik, kemi eller fysik - også i vores fag, siger han.
Han peger på, at det internationale forskerteam, der arbejder med forskningen, vil kunne bidrage til undervisningen.
Det er meningen, at det nye projekt starter næste år - muligvis til maj.