Det kommer til at gå ligesom på Storebælt og Øresund.
Når den faste forbindelse i form af Femern-tunnelen ventes at åbne i 2028 for biler, tog og lastbiler mellem Danmark og Tyskland, vil passagerne droppe færgerne og i stedet køre gennem den cirka 18 kilometer lange sænketunnel.
Det vurderer tre trafikeksperter over for TV2 ØST.
Vi skal tænke på vores børn
- Hvis man skal til Berlin, kan det stadig være en fordel at tage færgen til Rostock, men jeg går stærkt ud fra, at der ikke vil være færger på Rødby-korridoren, når der kommer en tunnel. Det tror jeg simpelheden ikke kan løbe rundt, siger professor Jeppe Rich ved DTU Transport.
- Det var det samme, man så på Øresund, hvor man troede, at flyvebåden skulle overleve Øresundsbroen, men man fandt ret hurtigt ud af, at det kunne bådene ikke. Folk ville hellere køre over broen og spare den tid, tilføjer han.
Men Scandlines giver ikke op og dropper med at sejle mellem Rødby og Puttgarden. I stedet har rederiet blandt andet valgt at investere 100 millioner kroner i nye propeller til færgerne og blive det grønne alternativ til tunnelen.
- Vi har gennem flere år arbejdet på at gøre vores færgedrift meget mere grøn og miljøvenlig end tidligere, siger Anette Ustrup Svendsen, kommunikationschef hos Scandlines.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Allerede i 2013, tilføjer hun, omdannede vi den første færge til hybridfærge, hvor vi pillede en af de fem dieselmotorer ud af skibets maven og erstattede det med et antal batterier. Det betød, at vi kunne reducere CO2-udledningen med omkring 15 procent.
Turen gennem tunnelen ventes ifølge Femern A/S at tage 10 minutter med bil og syv minutter med tog. Overfarten med færge tager 45 minutter plus ventetiden i færgelejet.
Kunder vælger det mest klimavenlige
Blandt flere af færgepassagerne deler man heller ikke trafikeksperternes forudsigelse om, at Scandlines lukker færgeruten mellem Rødby og Puttgarden.
Jeg er nok af den gammeldagstype, som hellere vil sidde og slappe af på en færge
Flere af de passagere, som TV2 ØST mødte på en færgeoverfart mellem Danmark og Tyskland, roser Scandlines’ investering i miljøvenlige propeller og vil fortsætte med at benytte færgen, hvis den kan være det grønne alternativ.
- Vi skal passe på vores miljø, og det er vejen frem, at vi skal passe på tingene. Det er ikke kun færgemæssigt, det er også bilindustrien, der tænker på det, så det er rigtig positivt, siger Patrick Nielsen fra Køge.
- Det er en positiv ting, at de tænker fremtiden. Vi skal tænke på vores børn.
SÅDAN BLIVER FEMERN-FORBINDELSEN
De tyske myndigheder i Slesvig-Holsten har officielt godkendt den tyske del af Femern-forbindelsen. Dermed er det milliardstore projekt et skridt nærmere at blive virkelighed.
Læs mere om forbindelsen her:
- Danmark og Tyskland underskrev den 3. september 2008 en aftale ("Statstraktaten") om en fast forbindelse over Østersøen. I 2009 blev traktaten ratificeret af den tyske Bundestag og Folketinget.
- Byggeriet af tunnelen under Femern Bælt begynder efter planen i 2020 og skal være færdigt i 2028.
- Forbindelsen mellem Rødbyhavn på Lolland og Puttgarden på den tyske ø Femern bliver cirka 18 kilometer lang.
- Sænketunnelen af beton vil bestå af ét servicerør og fire trafikrør: To rør til en tosporet motorvej og to andre rør med hver ét jernbanespor.
- Prisen anslås til 52,6 milliarder kroner og tilbagebetalingstiden til cirka 36 år. Danmark har påtaget sig finansieringen - bortset fra de tyske landanlæg.
- Det indebærer, at Femern-tunnelen og de danske landanlæg finansieres, bygges og drives af Danmark, som også får alle indtægter fra trafikken gennem tunnelen. Tyskland betaler alene sine egne landanlæg.
- Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen er brugerbetalt under statsgarantimodellen, som også kendes fra forbindelserne over Storebælt og Øresund.
- EU-Kommissionen har udnævnt Femern-forbindelsen til et prioriteret projekt og har foreløbig tildelt projektet 1,4 milliarder kroner i støtte til projektering - samt 4,4 milliarder kroner til anlægsudgifter.
- Den 13. december 2018 afgjorde EU-Domstolen imidlertid, at EU-Kommissionens undersøgelse af, om Danmark har ydet ulovlig statsstøtte til projektet, skal gå om. Det får ifølge Femern A/S ingen konsekvens for finansieringen af tunnelprojektet.
- Den 28. december indgik de tyske politikere i Slesvig-Holsten en politisk aftale om godkendelse.
- I Tyskland har der været 13.000 indsigelser mod projektet, i Danmark kun 42. Danmarks Naturfredningsforening har ikke protesteret, fordi miljøerfaringerne fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund blev langt bedre end frygtet.
Kilde: Femern A/S.
Han bakkes op af Solveig Valbjørn Knudsen fra København.
- Jeg ville vælge den mulighed, der var mest klimavenlig. 100 procent, siger Solveig Valbjørn Knudsen fra København, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men billetprisen er dog en vigtig faktor, når Patrick Nielsen og resten af familien i fremtiden skal vælge mellem færge og tunnel.
- Det handler om helheden, om det passer økonomisk og tidsmæssigt, siger han.
Udnytter færgeturen til afslapning
Flere andre færgepassagerer fremhæver desuden, at de stadig vil køre ombord på færgerne mellem Rødby og Puttgarden, når tunnelen ventes at åbne i 2028. For dem er overfarten nemlig en kærkommen pause i køreturen.
- Jeg er nok af den gammeldagstype, som hellere vil sidde og slappe af på en færge. Det er sjovere end at brænde alt for meget (benzin red.) af nede på vejene, siger Jørgen Andersen fra Maribo.
Artiklen fortsætter under billedet.
Susanne Rudyj fra Maribo vil også være vælge færgen fremfor den kommende tunnel.
- Vi vil helst bibeholde færgen for at have det lille afbræk i stedet for at skulle køre og køre og køre. Så færge hos os, tak. Vi er ikke så glade for tunnelen, der kommer, siger hun.
Prisen på tunnelen anslås til 52,6 milliarder kroner og tilbagebetalingstiden til cirka 36 år. Danmark har påtaget sig finansieringen - bortset fra de tyske landanlæg.
