For et par år siden gjorde Folketinget det lettere at tvangsadoptere børn væk i de allertungeste børnesager.
Siden har antallet af sager om adoption uden forældrenes samtykke på landsplan været svagt stigende. Således har Ankestyrelsen i år nikket ja til ni tvangsadoptioner mod syv i både 2016 og 2017.
Det skriver DR Sjælland.
Der er tale om sager, hvor forældrene typisk lider af svær psykisk sygdom, og adoption er en mulighed for at give børnene et godt liv
Men i Lolland Kommune har man alene i år indstillet, at syv børn mellem nul og syv år skal vokse op i en adoptivfamilie efter en tvangsadoption. Dermed står Lolland for over halvdelen af de 13 indstillinger om tvangsadoptioner, kommunerne på landsplan har sendt til Ankestyrelsen.
Hvis sagerne går igennem i styrelsen og Statsforvaltningen, betyder det ikke alene en ny familie for barnet. Det medfører også et plus i kommunekassen.
Lolland Kommune: Det er ikke en spareøvelse
Ifølge et sparekatalog fra i sommer vil kommunen med fem tvangsadopterede børn spare fire millioner kroner i 2022, viser en aktindsigt, DR Sjælland har fået.
Ved en tvangsadoption sparer kommunen udgiften til en anbringelse i familiepleje eller på institution.
Men Lolland Kommune afviser, at det stigende antal sager om tvangsadoptioner er led i en spareøvelse. Det siger socialdemokraten Kasper Roug, der er formand for skole- og børneudvalget.
- Det drejer sig først og fremmest om barnets tarv, og økonomien kommer her i anden række. Der er tale om sager, hvor forældrene typisk lider af svær psykisk sygdom, og adoption er en mulighed for at give børnene et godt liv. Længere er den ikke, understreger Kasper Roug til DR Sjælland.
Formand: Et voldsomt indgreb
Den udvidede mulighed for at tvangsadoptere var omdiskuteret, da folketingsflertallet gennemførte den i 2015.
Med lovændringen skulle kommunerne ikke længere godtgøre, at forældrene til et muligt adoptivbarn ikke havde nogen forældreevne. Nu skulle det blot sandsynliggøres.
Det er jo et meget voldsomt indgreb, når et barn bliver frataget sin mulighed for at have kontakt til sine biologiske forældre
Socialpædagogerne var blandt dem, der advarede mod flere tvangsadoptioner - bortset fra i ganske sjældne tilfælde, og Benny Andersen, formand for Socialpædagogisk Landsforbund, er da også bekymret over, at antallet af sager ser ud til stige:
- Det er jo et meget voldsomt indgreb, når et barn bliver frataget sin mulighed for at have kontakt til sine biologiske forældre. Man kan ikke bare tage forældrene ud af ligningen for et barn, så det må ikke blive en glidebane med tvangsadoptioner, siger han til DR Sjælland.
Dybt bekymrende
Benny Andersen er stærkt kritisk over for, at en kommune budgetterer med en mulig besparelse på tvangsadoptionerne. Han kalder det uetisk.
- Vi kan ikke have, at kommuner på forhånd siger, at vi skal have en kvote af tvangsadoptioner. Så er der nogle drenge og piger, vi tager et liv fra, de ellers kunne have haft, og hvor man måske også med den rette indsats kunne have sikret, at forældrene kunne spille en eller anden rolle i deres liv, siger Benny Andersen til DR Sjælland og tilføjer:
- Det kan også på sigt komme til at betyde en tænkning i en kommunal forvaltning, hvor man vil kigge på kroner og ører frem for, hvad der er bedst for det enkelte barn, og det synes, jeg er dybt bekymrende, siger Benny Andersen til DR Sjælland.
Børns Vilkår støttede lovændringen
Hos Børns Vilkår, der støttede lovændringen, hilses et stigende antal tvangsadoptioner velkommen.
- Det er en positiv udvikling, for muligheden har været brugt alt for lidt, siger direktør Rasmus Kjeldahl.
Det er en positiv udvikling, for muligheden har været brugt alt for lidt
- En sådan adoption kan skabe meget mere ro om barnet end en anbringelse, hvor barnet måske skifter mellem hjem og plejefamilie og nye plejefamilier som vi ofte ser det med meget ustabile forældre, tilføjer han.
Det kommer ikke bag på Rasmus Kjeldahl, at en socialt belastet kommune som Lolland har et større behov for at benytte sig af muligheden for tvangsadoption end andre kommuner, og direktøren for Børns Vilkår er ikke bekymret for, at det ender med at blive en spareøvelse:
- Det er måske et af de tilfælde, hvor økonomi og hensyn til barnet kan gå hånd i hånd, siger han og henviser til, at der er indbygget en kontrol i, at Ankestyrelsen ser kommunen over skuldrene og vurderer konkret på sagerne.
- Der er jo mange, der skal blive enige, hvis det skal lykkes, understreger Rasmus Kjeldahl.