Lollands bank er på vej med det, der ligner bankens bedste resultat nogensinde.
Sådan lyder meldingen fra bankens direktør Anders F. Møller til Sjællandske.
Det gode regnskab kommer efter banken i 2013 overtog Vordingborg Bank, der var i alvorlige problemer som en følge af finanskrisen.
Banken har siden været igennem en hård fusionsproces – men især Vordingborg-afdelingen er i dag rentabel, siger bankdirektøren til avisen.