Natten mellem fredag og lørdag blev det ikke til megen søvn for Allan Møller og de andre medlemmer af Det Lollandske Digelag.
For stormen, der ramte de sydøstvendte kyster som en jernnæve fredag aften, blev også den ultimative prøve for det næsten 150 år gamle værn mod havet, der strækker sig fra Nakskov i vest til Errindlev i sydøst.
Digekronen er stort set ikke eksisterende
- Jeg har aldrig i mit liv set det her før, siger Allan Møller, der er digechef for Det Lollandske Digelag.
Han er taget med TV2 ØST en tur ud på toppen – eller rettere sagt, hvad der er tilbage af det fire meter brede dige på strækningen lidt vest for Errindlev Havn.
- Hvis ikke, vi havde haft diget, havde vi haft en regulær oversvømmelse, siger han og peger ind mod området, hvor man blandt andet kan se en lille bebyggelse, der ligger i ly af diget ved Errindlev Havn på det sydøstlige Lolland.
Skaden på dette punkt er cirka 65 meter langt, og nogle steder er der blot få centimeter tilbage af digekronen – altså det højeste punkt på diget, der skal holde havet tilbage.
- Det har været udsat for voldsom erosion, konstaterer Allan Møller og tilføjer:
- Digekronen er stort set ikke eksisterende.
Etableret efter katastrofe
Det Lollandske Dige blev etableret efter den katastrofale stormflod i 1872, som kostede mindst 80 mennesker livet på Lolland og Falster.
- Det var rigtig alvorligt dengang, fortæller Allan Møller.
I de følgende fem år blev der på Rigsdagens initiativ rejst 63 kilometer dige med håndkraft på Lollands sydkyst foruden 17 kilometer på Falsters Østkyst.
- Det var en fantastisk handling for de daværende politikere. At man kunne skabe noget så hurtigt, konstaterer den nuværende chef for diget.
Fire meter bredt og 3,3 meter højt.
- Det var solidt byggeri.
Men natten til lørdag var det tæt på at gå galt.
Weekendens stormflod fik havet ud for Lolland til at stige med 1,8 meter, og med to meter høje bølger på toppen blev diget sat under pres flere steder.
- Det var det første punkt, der blev meldt ind, forklarer Allan Møller.
Digechefen finder sin mobiltelefon frem og viser en video, hvor bølgerne tydeligt ses slå ind over diget.
Det var det første visuelle bevis, Allan Møller fik at se, da digepatruljen ringede med den nedslående nyhed.
Naboer blev evakueret
I alt modtog digechefen i løbet af aften og nattetimerne meldinger om fem steder, hvor stormen åd sig ind i diget.
Værst stod det dog til ved Errindlev Havn.
- Jeg drøftede det med beredskabet. De var ret hurtigt på pletten omkring midnat, hvor de kiggede på det og meddelte mig, at nu var der cirka en halv meter tilbage, siger han og tilføjer:
- Da traf vi i fællesskab beslutningen om, at de folk skal væk.
Det har aldrig været på tale. Aldrig nogen tider
Digechefen henviser til naboerne ved Errindlev Havn. Blandt dem Helge Christiansen og hans nabo.
- Da klokken var omkring kvart over et, var der nogen, der bankede på vores vinduer, så vi vågnede, og så blev vi bedt om at køre op til vores forsamlingshus, fortæller Helge Christiansen, der har boet ved Errindlev Havn i 76 år.
- Det er aldrig sket før, siger han videre og tilføjer:
- Det har aldrig været på tale. Aldrig nogen tider.
Alt imens kæmpede digelaget mod at afværge katastrofen og et totalt digebrud med ler, sten, bigbags og halmballer, som blev hældt i hullerne ved diget.
- Vi kørte ind til klokken halv seks om morgenen og læssede i de huller, der opstod, fortæller Allan Møller.
Digelaget fik ifølge digechefen i løbet af natten stor hjælp fra en række lokale entreprenører, frivillige, fiskere og sågar også FLC, der er den ene af de to store entreprenører på Femern Bælt-byggeriet, som troppede op med to dumpere og en gummiged.
Lørdag morgen kunne beboerne i husene ved Errindlev Havn vende hjem. Tilbage er nu arbejdet med at reetablere diget.
- Det haster utrolig meget. Vi er først på stormflodssæsonen, så det er virkelig en hasteopgave.
- Derfor er der sat entreprenører på med øjeblikkelig virkning. Om det bliver et tocifret eller encifret million beløb – det ved vi ikke.
En ting er dog sikkert.
- Diget har klaret sin prøve. Vi kan være stolte af det, vi har overtaget fra vores forgængere, lyder det med en slet skjult ærefrygt i stemmen fra digechefen.