Lollands øko-dronning: Vi er i en økonomisk kritisk situation

Det er økonomisk op ad bakke for Knuthenlund på Lolland, der endte med et underskud sidste år. Derfor søger godset nu efter investorer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gedemælk, gedeost og fårebrie er nogle af de mest kendte fødevarer, som Knuthenlund står bag. Produkter, som blandt andet bliver solgt i Irma.

Men landbruget kæmper nu med økonomiske problemer efter et underskud på driften i 2017. Et underskud, der er større end en million kroner. Men derudover vil ejer Sussanne Hovmand-Simonsen ikke kommentere underskuddet i konkrete tal. 

quote Vi startede et bevaringsarbejde, for at redde den røde, danske malkeko, fordi dens mælkekvalitet er fuldstændig fantastisk. Men vi kunne ikke skaffe nok malkende dyr

Susanne Hovmand-Simonsen, indehaver af Knuthenlund

Ifølge indehaveren skyldes problemerne især tre ting. Knuthenlunds samarbejde med Irma er ikke gået så godt som forventet. Forsøget på at gøre den gamle danske og røde malkeko til en god forretning er ikke lykkedes indtil videre. Og så har regler fra Fødevarestyrelsen slået Knuthenlunds fremtidsplaner tilbage.

Mangler 60 mio. kr. 

Derfor søger landbruget Knuthenlund nu en eller flere investorer, der kan skyde cirka 60 millioner kroner i virksomheden, så driften kan fortsætte.

- Vi synes selv, vi har bygget noget spændende op. Vi har vundet mange guldmedaljer for vores oste og skabt nogle nye bud på, hvordan man kan passe på biodiversitet og samtidig have en landbrugsdrift, hvor man laver fødevarer, der smager godt, siger Susanne Hovmand-Simonsen, indehaver af Knuthenlund, til TV ØST.

Sjælden, rød malkeko er skyld i sjælden dårlig økonomi

Den famøse røde, danske malkeko fra 1800-tallet, som er kendt for sin kvalitetsrige mælk, bærer som nævnt oven for noget af skylden for den dårlige økonomi. Den hev Susanne Hovmand-Simonsen til landbruget, og koen har kostet mange besværligheder siden.

I sommeren 2017 fik landbruget Fødevarestyrelsen på nakken, fordi celletallene hos køerne var for høje, hvilket ikke var blevet anmeldt. Køerne var ellers sunde og raske, men de levede ikke op til de regler, der er for moderne køer i dag.

- Vi startede et bevaringsarbejde, for at redde den røde, danske malkeko, fordi dens mælkekvalitet er fuldstændig fantastisk. Men vi kunne ikke skaffe nok malkende dyr, så vi overtage nogle gamle køer, der skulle på slagteriet. Det er trukket langt ud, inden vi har kunne bruge mælken, siger Susanne Hovmand-Simonsen.

- Vi er begyndt at få mælk nu, men vi havde et kæmpestort tab sidste år på grund af det her, tilføjer hun.

Rød malkeko
Læs også
Landmand truet med politianmeldelse: Nødt til at slagte særlige malkekøer
Rød malkeko
Læs også
Landmand truet med politianmeldelse: Nødt til at slagte særlige malkekøer

 


Nyhedsoverblik