Lupinerne blomstrer på Lolland - se de smukke billeder her

En to hektar stor mark med lupiner i 18 forskellige farver blomstrer lige nu uden for byen Landet på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Man mødes af et overvældende syn, hvis man kører forbi Malu Rasmussen og Carsten Larsens marker ved Askøvej uden for byen Landet på Lolland.

Her blomstrer to hektar staudelupiner, så der er både knald på farverne og duftene.

Malu Rasmussen er frøavlskonsulent i firmaet Vikima Seeds, der ligger i Holeby og sælger forskellige typer af frø til udlandet.

- Vi laver primært spinat, fortæller Malu Rasmussen, men der bliver også solgt blomsterfrø fra firmaet i Holeby, som sælger de fleste af deres lupinfrø til det tyske marked.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

 

Fantastisk duft

Malu Rasmussen elsker at bo ved de blomstrende marker.

- Det er pragtfult, duften er helt fantastisk, siger hun.

quote Det er pragtfult, duften er helt fantastisk

Malu Rasmussen, frøavlskonsulent, Landet.

Og når man bor omgivet af marker og med langt til nærmeste nabo, så er det også dejligt, at blomsterne tiltrækker noget liv.

- Det giver en del trafik, siger frøavlskonsulenten, der ikke har noget imod, at folk kører forbi for at se på de smukke blomster, siger Malu Rasmussen.

- Det er fint, så længe de bliver på vejen og ikke går ind og plukker eller knækker nogle af blomsterne, siger hun.

Rapsmark-konkurrence
Læs også
I har stemt:
Her er årets bedste rapsmark-foto
Rapsmark-konkurrence
Læs også
I har stemt:
Her er årets bedste rapsmark-foto

Ved siden af den to hektar store lupinmark vokser der også nogle andre smukke blomster. I denne tid blomstrer den lilla purløg nemlig også på markerne uden for byen Landet på Lolland.

Lupinerne ved Landet bliver høstet den 1. juli. Deres frø vil blive eksporteret og solgt til haveejere i blandt andet Tyskland.

 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST
 
  Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Nyhedsoverblik