Badeværelset er funklende nyt. I stuen skinner solen fra et stort ovenlysvindue. Fra alle husets vinduer er der udsigt over markerne. Med 178 kvadratmeter er der også god plads til de fleste familier i Martin Christiansens hus, men alligevel har det indtil videre været umuligt at få det solgt.
- Jeg kan egentlig ikke forstå det. Det burde jo være nemt at sælge, siger Martin Christiansen til TV2 ØST.
Vi kan ikke komme videre i vores liv og få vores drømmehus
Prisen er ellers skarp - knap 1,3 millioner kroner for et stort hus med værksted, garage og mange værelser - og der har været flere forbi for at se på huset. En enkelt var endda klar til at købe det. Køberens økonomi var i orden, men banken sagde alligevel nej, fordi det lå i et landområde på Lolland.
Martin Christiansen og hans kæreste har tilsammen fem sammenbragte børn. De har begge hver deres landejendom, de skal have solgt, fordi de gerne vil flytte sammen. Derfor har de nu to huse, hvor pladsen er trang til de mange børn.
- Man er nødt til at være meget akrobatisk. Vi skal have hver ting begge steder, flytte tøj frem og tilbage og betale for at varme to boliger op, siger Martin Christiansen.
Det er opslidende for parret, og imens kan de se attraktive boliger forsvinde for næsen af dem.
- Vi kan ikke komme videre i vores liv og få vores drømmehus. Der er tre-fire andre huse, vi har kigget på, som er røget, fordi vi ikke kan få solgt mit hus, forklarer han.
Minister klar med løsning
Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) er det et problem flere steder i landdistrikterne, at realkreditinstitutterne siger nej til købere, der ellers har en sund økonomi.
Derfor præsenterede ministeren i dag et lovforslag, der skal gøre det nemmere at få lån de steder i landet, hvor boligerne er så billige, at det kan gøre realkreditinstitutterne urolige.
Vi kan ikke allesammen bo i København
- Forhåbentligt vil flere danskere, der før har fået nej til et lån på grund af deres postnummer, fremover kunne få et ja til drømmehuset. Det er klart, at vi ikke vil kunne hjælpe alle, men vi mener, at der brug for et opgør med den skævvridning, der er sket på vores boligmarked, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i en pressemeddelelse.
Den udmelding er Martin Christiansen glad for.
- Det burde egentlig ikke være nødvendigt. Banken burde sige ja, uanset hvor i landet man bor. Der er selvfølgelig huse, hvor det er godt, at de lige tænker sig om. Men når der er en køber, som vil købe og har økonomien til det, skal man jo ikke sige nej. Vi kan ikke allesammen bo i København, mener han.
Staten skal stille garanti
Konkret betyder regeringens løsning, at staten vil garantere for en del af lånet. Det gælder, hvis handelsprisen er under 8.000 kroner per kvadratmeter, eller hvis handelsprisen er under 10.000 i et postnummer, hvor den gennemsnitlige handelspris er under 8.000 kvadratmeter. Det omfatter omkring 200 postnumre på landsplan - blandt andet næsten hele Lolland, store dele af Falster og flere områder i Vestsjælland.
Modellen betyder konkret, at staten for eksempel stiller garanti for 270.000 kroner, hvis man vil låne til et hus, der koster en million kroner. På den måde mindskes risikoen for et realkreditinstitut, som derfor ikke på samme vis skal frygte, at huset falder så meget i værdi, at de kan stå tilbage med et stort tab.
Sådan skal ordningen virke
Med modellen er belåningen i spændet mellem 0 og 60 procent af ejerboligens værdi uden statsgaranti, mens staten garanterer 90 procent af belåningen i spændet mellem 60 og 90 procent af ejerboligens værdi. De resterende 10 procent af boligens værdi skal finansieres gennem for eksempel 5 procent banklån og 5 procent egenbetaling, som følger af God skik for boligkredit.
Boligen skal opfylde et af to krav:
- Har en handelspris under 8.000 kr. pr. kvm., eller
- Ligger i et postnummer med en gennemsnitlig handelspris under 8.000 kr. pr. kvm. – dog sådan, at
den enkelte bolig skal have en handelspris under 10.000 kr. pr. kvm. Det drejer sig om ca. 200
postnumre, der omfattes.
Eksempel: En familie, der ønsker at låne til en ejerbolig på 130 kvadratmeter til 1 mio. kr. vil kunne få et lån med statsgaranti på en del af boliglånet. Her vil staten kunne garantere 90 pct. af belåningen i spændet mellem 60 og 90 pct., dvs. 270.000 kr., og dermed fjerne en del af risikoen fra det långivende institut. Den resterende del af boliglånet er uden statsgaranti. Som køber skal man betale i størrelsesordenen 1 procent af det statsgaranterede beløb. Denne betaling dækker merrisikoen på lån under ordningen. Ved et boligkøb på 1 mio. kr. svarer det til ca. 225 kr. om måneden i merpris i forhold til et lån på tilsvarende vilkår uden statsgaranti. Beløbet opkræves gennem institutterne, og de betaler et beløb herudover for at benytte ordningen, da staten løfter en del af den risiko, som institutterne normalt.
Kilde: Erhvervsministeriet
Tør ikke tro på det endnu
Martin Christiansen er dog ikke sikker på, hvorvidt modellen hjælper ham og andre i samme situation.
- Måske eller måske ikke. Det har ikke været ude i praksis endnu. Men jeg håber, at det kan hjælpe i yderområderne - ikke kun på Lolland-Falster, men også i Nordjylland, Sønderjylland og andre steder.
Martin Christiansen hus har indtil videre været til salg i 229 dage. Selvom han håber inderligt, at der snart kan findes en køber, der kan få lov af banken, tør han ikke håbe for meget.
- Vi er stoppet med at spå om, hvornår vi kan komme videre. Vi tør ikke tro på det, før vi har en køber.
Mægler har ros, men mangler svar
En anden, der ikke tør spå, er Martin Christiansen ejendomsmægler Klaus Andersen. Han er indehaver af ejendomsmægleren EDC i Maribo og har derfor haft flere kunder i en tilsvarende situation.
- Min holdning - og mæglerbranchens holdning - er, at ministeren skal have stor ros for at kaste sig ind i emnet. Det har eksisteret siden 2008 og er bare vokset og vokset. Det er et godt skridt på vejen, men der er nogle ubesvarede spørgsmål, og jeg ikke sikker på, at det kan stå alene.
Han er blandt andet bekymret for, om modellen kan betyde, at der skal oprettes to lån - en almindelig del og en statsgaranteret del - og at det vil kunne føre til øgede omkostninger for køberen. Samtidig er han bekymret for, hvordan de finansielle virksomheder i praksis skal håndtere sagerne.
- Når du spørger finanssektoren, siger de altid, at de kun afviser ud fra en samlet vurdering af køberens situation, og at de ikke genkender problemet. Betyder det så, at de skal fravige nogle af de kreditgivningsprincipper, de normalt arbejder ud fra? Det mangler jeg at få svar på, siger Klaus Andersen.
Modellen er foreløbigt tidsbegrænset til at vare tre år og vil løbende blive evalueret i dialog med den finansielle sektor.