Specialskolen Lolland har i længere tid oplevet kraftig kritik fra forældre til børn, der går på skolen.
Mistrivsel blandt børnene, mangelfuld undervisning, brud på folke- og specialskoleloven, manglende bleskift og skift af hygiejnebind er noget af det, som forældrene har klaget over til både skoleledelse og politikere.
Senest kunne vi på TV2 ØST også fortælle om, at skolen pludselig havde aflyst eksamen for tre afgangselever, som nu ikke kan komme videre med deres skolegang uden et eksamenspapir.
I oktober 2021 bestilte kommunen derfor en evalueringsrapport af Specialskolen. Rapporten skal klarlægge både økonomien samt undersøge undervisningsniveauet samt de pædagogiske tilbud som skolen tilbyder.
Lolland har flest børn på specialskole
Nu er første del af rapporten klar. Undersøgelsen, der er foretaget Epinion Copenhagen, viser, at der i perioden 2009-2020 var en kraftig stigning i antal af børn, der får specialundervisning. Lidt over 12 procent - eller mere end hvert tiende barn på Lolland - får specialundervisning. Det er mere end dobbelt så mange på landsplan, hvor der ifølge Danmarks Statistik skete en stigning fra 4.6 til 5.3 procent i samme periode.
- Vi må bare erkende, at bunden er nået
Alene i Lolland Kommune var der 1. oktober sidste år 179 børn i specialtilbud. Til sammenligning modtager, ifølge Danmarks Statistik, 82 børn i Vordingborg Kommune, 12 børn i Stevns Kommune og 119 i Faxe Kommune specialundervisning.
Siden sidste år er kurven dog knækket en lille smule. Det lille fald skyldes, at Lolland Kommune er begyndt at flytte flere af de bedst fungerende skolebørn i specialskolen over i almene skoletilbud.
Alligevel er udgiften per barn i alderen fra 6-16 år eksploderet, og kommunen ligger nu langt over landsgennemsnittet.
Vi har nået bunden
Ifølge formanden for Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune, Thomas Østergaard (S), er bunden nået. Der er simpelthen ikke flere penge i kassen.
- Vi må bare erkende, at bunden er nået. Vi har utroligt mange udgifter til folk på overførselsindkomst her i kommunen, så hvis staten ikke vil hjælpe os, så kommer vi til at kigge ind i nogle hårde år økonomisk. I de nye budgetforhandlinger står vi til at skulle spare op til 30 millioner kroner alene på børne- og skoleområdet, siger formanden.
Hvorfor har I så mange børn i specialundervisning i forhold til resten af landet?
- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi på Lolland også har modtaget mange forældre og børn med udfordringer fra andre kommuner. Vi synes jo, at Lolland er fantastisk og huspriserne hernede er stadig meget lave, men vi har ikke økonomien til at hjælpe alle.
Er du overrasket over tallene i rapporten?
- Nej, det er jeg desværre ikke. Vi kan jo godt se på vores sociale indekstal, at vi har mange udfordringer med folk på passiv forsørgelse.
Hvordan kommer besparelserne til at ramme?
- Vi er i gang med at kigge nærmere på det. Eksempelvis bruger vi over otte millioner om året i kørsel til elever på Specialskolen. Vi er forpligtet til at befordre eleverne - lige som vi også skal gøre det bedste i barnets tarv. Derfor stopper vi heller ikke med at visitere, selv om det også er en stor udgiftspost. Men vi kommer til at lave forringelser på nogle områder. Hvor det bliver konkret, kan jeg dog ikke svare på før, vi har kigget budgetterne igennem.
Rapport om mistrivsel
De sidste måneder har Specialskolen været i modvind blandt forældre og elever, hvor udsagn om mistrivsel, dårlig undervisning og mangel på lærere og generel kommunikation har fundet vej til pressen og de sociale medier.
- Denne del af evalueringen er den økonomiske. Den anden del, som omhandler de pædagogiske tilbud kommer senere. Og jeg må indrømme, at det er der, hvor kritikken har været hårdest. Jeg tror, at evalueringen vil vise, hvor vi med fordel kan gøre tingene bedre i forhold til både forældrene og deres børn på skolen, siger Thomas Østergaard.
Det er jo nok den del af evalueringen, langt de fleste venter på. Hvornår kommer den?
- Den burde gerne være klar til august i år