Nu kan elefanterne boltre sig i deres nye anlæg i Knuthenborg

Elefanterne har indtaget de 140.000 udendørs kvadratmeter, som de kan opholde sig på fremover.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var fire forsigtige elefanter, der lørdag formiddag indtog deres nye anlæg i Knuthenborg. Stille og roligt gik de ud på den store græsplæne og begyndte at spise af den, mens glade familier så på.

- Vi er sindsygt glade. Elefanterne er helt rolige, de er begyndt at spise, de slapper af. Det her er det fedeste, siger en glad Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark. 

Og det er et anlæg, der byder på lidt af hvert, som elefanterne nu kan boltre sig i. 

quote Vi er sindsygt glade. Elefanterne er helt rolige, de er begyndt at spise, de slapper af. Det her er det fedeste.

Christoffer Knuth, direktør, Knuthenborg Safaripark

- Der er en sø, så de kan bade, der er masser af mudder, der er en dejlig å, der er en sandsø og masser af græs, som de er glade for, så det er et komplekst anlæg, siger Christoffer Knuth. 

Mange havde taget plads ved hegnet ind til anlægget for at få det første kig på elefanterne. 

- Det er dejligt at få dem ud i naturen igen. Det er et enormt område. Det bliver sjovt at se dem gå ned til vandet, siger ægteparret Nora og Bent Bertelsen fra Dannemare,  der glæder sig over, at elefanterne får et godt pensionistliv.  

Familien Lemvig Olsen fra Maribo glædede sig over at komme tæt på elefanterne. 

- De er virkelig store. Ja, vi så dem pølle og tisse, siger søskendeparret Frederik og Lærke, der bor tæt på Knuthenborg, og som regner med at besøge elefanterne tit. Snart kan de høre elefanterne trutte hjemme fra haven, regner de med. 

 
  Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Elefanternes rejse

De fire store dyrs vej til Knuthenborg startede i foråret 2018.

Her vedtog Danmark, som et af de sidste lande i Europa et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. Det betød pension samme år ved sæsonens afslutning for elefanterne Lara, Djungla, Jenny og Ramboline fra deres tilværelse som cirkuselefanter i Cirkus Arena og Cirkus Trapez.

Artiklen fortsætter under billedet

To af elefanterne udforsker for første gang deres nye levested.
To af elefanterne udforsker for første gang deres nye levested. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Samtidig indledtes forhandlinger mellem politikerne på Christiansborg og cirkusvirksomhederne. Men forhandlingerne trak ud – parterne kunne ikke blive enige om en rimelig kompensation.

Alt imens stod elefanterne og ventede i karantæne i en stald i Slagelse. En hård tid for de fire dyr, der efter otte måneder uden at være blevet aktiveret var blevet både urolige og pirrelige.

- En elefant viser ret tydeligt, når den er sur. Den har front imod dig, vifter med ørerne og brummer højt. Sådan en reaktion begynder jeg at se ofte, og det har jeg ikke set før, sagde Henrik Hagbard til TV2 ØST den 25. juli 2019.

 
  Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Men i dag er alle glade for, at elefanterne endelig er kommet på græs. 

- Det har været et langt forløb, men det er endt rigtig godt, siger Christoffer Knuth, der glæder sig til, at elefanterne bevæger sig ud i anlægget og udforsker det lidt mere, end  de gjorde lørdag formiddag. 

Købspris har vakt opsigt

Samlet nåede der at gå halvandet år, før elefanternes fremtid blev afklaret og fødevareminister Mogens Jensen (S) i august 2019 indgik en aftale med om at købe de fire dyr for 11 millioner kroner.

Cirkuselefanter
Læs også
En ny begyndelse - cirkuselefanternes vilde pension
Cirkuselefanter
Læs også
En ny begyndelse - cirkuselefanternes vilde pension

Prisen har vakt opsigt – ikke mindst efter DR afslørede, at Cirkus Arena, som ejede de tre af elefanterne Lara, Djungla og Jenny, skylder millioner af kroner til staten i ubetalt moms og skat.

Fødevareministeren forsvarede i den forbindelse købet med hensynet til dyrenes velfærd. Endvidere fastholdt han, at både ministeriet og skattemyndighederne har været opmærksomme på, hvem der blev forhandlet med.

20200514172750600_1000.jpg
Læs også
Minister om kritik af elefantkøb: Der var intet alternativ
20200514172750600_1000.jpg
Læs også
Minister om kritik af elefantkøb: Der var intet alternativ

- Derfor er reglerne for gæld til det offentlige blevet fulgt, så jeg spørger: Hvad var alternativet? At lade dem stå under dårlige forhold eller at sælge dem til et udenlandsk cirkus? Der var ikke et alternativ, hvis vi ville dyrenes velfærd, slår ministeren fast, sagde Mogens Jensen (S) og tilføjede:

- Vi har betalt det, der skulle betales, nemlig markedsprisen. Så har vi betalt for omkostningerne ved pasningen, så den pris der er givet, er den pris, der kunne gives.

 
  Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Pension i Knuthenborg

Beslutningen indebar også, at Danmarks sidste cirkuselefanter ville få et otium i den lollandske safaripark. Her blev det første spadestik til elefanternes nye hjem taget i januar 2020 – et 140.000 kvadratmeter stort anlæg, som elefanterne i dag flytter ind i.

Ifølge Knuthenborg bliver det Europas største og mest avancerede elefantanlæg. 

Forud for dagens indflytning er der gået et stort arbejde med at tilvænne elefanterne til pensionslivet. For vel er de fire elefanter født i det fri, men hele livet har de optrådt i cirkus.

Læs også
Tamme cirkuselefanter skal nu lære at blive vilde – men hvordan? 
Læs også
Tamme cirkuselefanter skal nu lære at blive vilde – men hvordan? 

- Det, vi skal i gang med, er, at vi ikke rører elefanterne. De skal gå fra at være cirkuselefanter, hvor man hiver og trækker i dem, til bare at være elefanter, fortalte Christoffer Knuth fra Knuthenborg Safaripark, i maj måned til TV2 ØST.

Knuthenborg Safaripark har foruden det store anlæg også hyret en ekspert, der i de næste seks til otte måneder skal lære elefanterne at leve et liv uden for cirkus.

Elefanterne ankom til Knuthenborg midt i maj. Og i dag blev de så lukket ud i det fri.


Nyhedsoverblik