En ny DNA-metode har ført til et gennembrud i sagen om en 25 år gammel voldtægtssag fra Bøtø på Falster.
I fremtiden kan den metode føre til flere gennembrud i uopklarede drabs-og voldsager, mener tidligere drabschef.
Onsdag formiddag blev en 56-årig mand fra Falster anholdt af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i forbindelse med voldtægt og drabsforsøg på en 11-årig pige i Bøtø i 1999.
Og det er brugen af DNA-teknologi i form af slægtsskabssøgning, der har gjort det muligt for politiet i samarbejde med Retsgenetisk Afdeling at udpege den 56-årige som formodet gerningsmand.
Det jo et kæmpe fremskridt
Ifølge afdelingsleder på Retsgenetisk Afdeling ved Københavns Universitet, Bo Thisted Simonsen, kan slægtsskabssøgning bruges til at finde et delvist match mellem et DNA-spor og en DNA-profil i politiets register.
- Familiesøgninger er noget, som politiet kan bruge til at søge efter personer, som har en DNA-profil, der ligner profilen fra politiets DNA-spor, når personen, der har afgivet sporet, ikke er i registeret, siger han og tilføjer:
- Da DNA ligger i generne, vil et delvist match mellem et DNA-spor og en person i politiets register derfor tyde på, at sporets ejermand er en nær slægtning af personen i registeret.
Afgørende for efterforskning
Hvis en person i politiets register har et delvist match på sporet, kan politiet derfor indskrænke deres efterforskning på personens slægtninge, indtil de finder et komplet DNA-match ved hjælp af analyser fra Retsgenetisk Afdeling.
Og det har været tilfældet i politiets nye gennembrud i Bøtø-sagen og sigtelsen af den 56-årige mand.
Ifølge vicepolitiinspektør hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Rune Nilsson, har slægtsskabssøgningen været afgørende for efterforskningen i Bøtø-sagen:
- Det har givet os et gennembrud på DNA-fronten. Men det er også vigtigt at sige, at der stadigvæk udestår rigtig meget arbejde i den her sag, siger han.
Et kæmpe fremskridt
Tidligere drabschef og politiinspektør, Bent Isager-Nielsen, der har været med til indføre brugen af DNA-spor i danske efterforskninger, og som arbejdede på Bøtø-sagen i 1999, har fulgt udviklingen af DNA-analyser.
- Det er selvfølgelig en stor stor tilfredsstillelse. Først og fremmest selvfølgelig for offeret og lokalsamfundet. Men politifagligt er det her også en kæmpe forløsning, siger han.
Bent Isager-Nielsen mener, at slægtsskabsøgningen i politiefterforskning er et skridt i den rigtige retning
- Det er jo et kæmpe fremskridt. Men man har nok godt kunne gøre det et stykke tid. Andre lande har jo gjort det før, siger han.
Ny brug af gammel teknologi
I Danmark begyndte politiet at gøre brug af slægtsskabssøgning i 2023. Det kom som en opfordring fra daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) i 2022 på baggrund af et borgerforslag.
Politiets brug af slægtsskabssøgning gav pote, og førte til en opklaring af mordet på Hanne Witt i 1990, hvor gerningsmanden blev idømt 11 år og seks måneders fængsel.
Sydsjælland og Lolland-Falsters politi har gjort brug af slægtsskabssøgning i efterforskningen af den 25 år gamle sag fra Bøtø siden efteråret 2024.
Det er den anden uopklaret sag i Danmark, hvor slægtsskabssøgning er blevet brugt til sigtelse af en gerningsmand.
Men ifølge Bo Thisted Simonsen er slægtsskabssøgning ikke en ny teknologi.
- Det har været muligt at lave den slags slægtsskabsøgninger siden oprettelsen af DNA-registeret. Det er ikke bare ikke blevet brugt indtil for nyligt, siger han.
Bo Thisted Simonsen forventer, at Retsgenetisk Afdeling vil modtage flere henvendelser fra politiet om slægtsskabssøgning i fremtiden.
