Nogle borgere flyttede fra Lolland Kommune, og andre flyttede til. Men da året var gået, var der i 217 flere borgere på overførselsindkomster i Lolland Kommune i 2016.
Med udgangspunkt i det tal forsøgte kommunen at få et overblik over, hvad de nye borgere koster kommunen.
Kommunaldirektør Thomas Knudsen understreger, at der er tale om et skøn.
- Vores vurdering er, at sådan 217 borgere som er 2016-tallet, de koster mellem 50 og 90 millioner kroner, siger han.
Ikke noget nemt regnestykke
Det er et kompliceret regnestykke, kommunen har forsøgt at lave. For det er ikke en enkelt kasse, pengene kommer fra, og borgernes behov for hjælp kan være meget forskelligt.
- De 50 millioner kroner er vi ret sikre på. Op til de 90 afhænger det af vurderingen af, hvor stor en indsats, der skal til på den socialpolitiske front, udover de direkte udgifter knyttet til borgerne. Den vil typisk akkumulere over årene, forklarer Thomas Knudsen og fortsætter:
De 50 millioner er vi ret sikre på
- Vi starter jo ikke med den mest vidtgående foranstaltning. Hvis vi får et truet barn, er anbringelse jo ikke det første, vi kigger på. Så starter vi med at lave en udredning og måske med at lave noget støtte i hjemmet. Over en årrække, så kan nogle af de her problemer udvikle sig til mere vidtgående foranstaltninger, siger kommunaldirektøren.
Knap 200 nye borgere i 2017
I 2017 fik Lolland kommune 178 ekstra borgere, der er på overførselsindkomst. En del af de borgere er flyttet ind i almennyttigt boligbyggeri.
- Det nemmeste at regne ud er de direkte overførselsindkomster, og så begynder det at blive kompliceret, siger Thomas Knudsen og fortsætter:
- Så er der merudgifter til den administration, der er i forbindelse med de overførselsindkomster. Det kan vi også regne ret præcist ud. Men det er svært at vurdere, hvilke afledte udgifter der er i form af tilbud i social og psykiatri, børn, som kræver forskellige foranstaltninger fra specialundervisning til potentielle tvangsanbringelser. Det er det, vi har prøvet at lave et overslag på, forklarer kommunaldirektøren.
Det nemmeste at regne ud, er de direkte overførselsindkomster, og så begynder det at blive kompliceret
Byrådet har besluttet, at der skal fjernes 85 almennyttige boliger i Rødbyhavn. En del af grunden til det er, at kommunen ikke ønsker flere borgere fra andre kommuner på overførselsindkomst.
222 færre lejemål i Nakskov
I Nakskov er der allerede bygget om og revet ned, så hvor der tidligere var 413 almennyttige boliger i det, der dengang hed Riddersborgparken, er der nu 191. Det vil sige, at der er fjernet 222 lejemål. Området hedder nu Søhusene. Hele ombygningen af området har kostet 351 millioner kroner, og kommunen har stillet en garanti på lånene i boligforeningen, der har stået for ombygningen på 370 millioner kroner.
I Maribo er 111 etagelejemål lavet om til 37 energivenlige rækkehuse. Den ombygning har kostet 101 millioner korner og kommunen har stillet en garanti på knap 78 millioner kroner.
Kommunens garanti betyder, at hvis boligselskabet ikke kan betale pengene tilbage på lånene, skal kommunen gå ind og dække udgiften.
Der er lavet en aftale med Landsbyggefonden om, at de dækker halvdelen af kommunens udgift, hvis boligselskabet ikke kan betale.
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der støtter og udvikler alment boligbyggeri gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder til landets boligorganisationer.