Nyhed om stenalderpige fra Lolland går verden rundt

Det er en sensation, at danske forskere har kortlagt et helt menneskes genom ud fra et stykke ældgammelt tyggegummi fundet på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke kun danske medier, der er interesseret i stenalderpigen Lola.

Danske forskeres fund af DNA i en klump birkebeg går nu verden rundt.

Blandt andre bringer Norsk TV2 historien på deres hjemmeside, hvor de skriver, at fundet afslører hemmeligheder om stenalderen i Skandinavien, og også det svenske medie Expressen finder historien interessant.

Det ældgamle tyggegummi af birkebeg blev fundet under udgravningen til Femern-tunnelen, og det var arkæolog Theis Trolle Jensen, der fik den idé at teste klumpen for DNA.

Det viste sig, at den indeholdte tydelige spor af en stenalderpige, der for omkring 5700 år siden har tygget i klumpen af birkebeg efter at have spist gråand og nødder.

Pigen er blevet døbt Lola, fordi hun boede på Lolland, og historien om hende er også nået uden for Skandinavien.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Grafik: Lonni Christiansen & Nick Abildgaard

Sensationen breder sig

De britiske medier The Guardian, BBC og iTV har for eksempel samlet historien om Lola op. Også National Geographic er begejstrede for de danske forskeres fund.

Theis Trolle Jensen med illustration af, hvordan stenalderpigen kunne have set ud.
Læs også
DNA fra tyggegummi afslører ny viden om stenalderpige
Theis Trolle Jensen med illustration af, hvordan stenalderpigen kunne have set ud.
Læs også
DNA fra tyggegummi afslører ny viden om stenalderpige

Her kaldes historien om stenalderpigen fra Lolland for fantastisk, og det ældgamle birkebeg omtales som et unikt genetisk snapshot. National Geograhic skriver, at det er første gang forskere har formået at konstruere et komplet menneskeligt genom fra the deep past via ikke menneskeligt materiale.

Theis Trolle Jensens opdagelser er også en sensation på den anden side af Atlanterhavet, hvor CNN, Fox News og The New York Times omtaler den danske arkæologs bedrifter.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stenalderpigen fra Lolland i det britiske medie iTV.
Stenalderpigen fra Lolland i det britiske medie iTV. Foto: iTV

Også i Sydamerika er Lola fra Lolland blevet omtalt i medierne. Her skriver det brasilianske medie Veja om stenalderpigen.

De opsigtsvækkende resultater blev først udgivet i det videnskabeligt tidsskrift, Nature Communications. I alt har 22 forskere været inde over det omfangsrige projekt.

Selve birkebegsklumpen, som Lola altså tyggede i for 5700 år siden, bliver til sommer, sammen med mange af de andre arkæologiske fund fra Femern Bælt-udgravningen, udstillet på Stiftsmuseet i Maribo.

Omtale i norsk TV2.
Omtale i norsk TV2. Foto: tv2.no
Lola i det franske medie Nouvelles Du Monde.
Lola i det franske medie Nouvelles Du Monde. Foto: Nouvelles Du Monde
Omtale i det brasilianske medie Veja.
Omtale i det brasilianske medie Veja. Foto: Veja
Historien blev også bragt i det spanske medie El Pais. 
Historien blev også bragt i det spanske medie El Pais.  Foto: El Pais
De danske forskeres arbejde bliver også omtalt i det australske medie Cosmos.
De danske forskeres arbejde bliver også omtalt i det australske medie Cosmos. Foto: Cosmos

Nyhedsoverblik