Over 100 døde fisk skyllet op langs kysten

De mange døde fisk kan stamme fra et større udslip af regnbueørreder knap 40 kilometer derfra.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Thorkel Bejer fik et chok på sin løbetur, da han luntede fra Fejø via dæmningen til Skalø nord for Lolland.

- Det var ulækkert, siger han.

For på den østlige side af dæmningen opdagede Thorkel Bejer pludseligt over 100 døde regnbueørreder, der var skyllet op langs kysten.

quote Det lignede, de var blevet fileteret og smidt ud som fiskeaffald

Thorkel Bejer, Fejø

Ved nærmere eftersyn vurderede han, at der var knap 200 fisk i området.

- Min første tanke var, at de stammede fra et større udslip af fisk under stormfloden i oktober, siger han.

Fordi der angiveligt er tale om opdrætsfisk, er de vant til at blive fodret, og derfor kan de ikke selv skaffe føde.
Fordi der angiveligt er tale om opdrætsfisk, er de vant til at blive fodret, og derfor kan de ikke selv skaffe føde. Foto: Thorkel Bejer

Fiskene blev fundet lørdag den 14. november, hvorefter Thorkel Bejer fotograferede dem og delte billederne samt sin mistanke i øens lokale Facebook-gruppe.

- Her skrev flere til mig, at det lignede, de var blevet fileteret og smidt ud som fiskeaffald – og det altså ikke var mågerne, som havde hygget sig, siger han.

Det var dette syn, der mødte Thorkel Bejer under hans løbetur langs vandet.
Det var dette syn, der mødte Thorkel Bejer under hans løbetur langs vandet. Foto: Thorkel Bejer

Samme forklaring kommer fra Martin Bruun, teamleder ved Natur og Miljø i Lolland Kommune, som vurderer, at nogen har slagtet de undslupne regnbueørreder og smidt resterne ud i havet.

- Det er i øvrigt en god aktion at få fanget undslupne regnbueørreder, som ikke hører til i den danske natur, men derimod forstyrrer den naturligt hjemmehørende ørredart, siger han.

Tusindvis slap fri under stormflod

Flere af øboerne på Fejø og Skalø spekulerer i, at fiskene stammer fra virksomheden AquaPri, som har et nærliggende havbrug med netop regnbueørreder.

quote En masse ålegræs og tang rev sig løs og røg ind i burene, som lukkede hele buret og dannede en mur

Tim Petersen, ejer af Snaptun Fisk

Men den spekulation afviser Henning Priess, der er direktør og medejer af AquaPri.

- Vi har, som jeg kender til, ikke haft nogen udslip fra vores havbrug på noget tidspunkt i år, siger han og tilføjer:

- Men det virker mere logisk, at de kunne stamme fra et tidligere udslip på en anden lokation.

Det var på den østlige side af dæmningen, at de døde fisk blev fundet.
Det var på den østlige side af dæmningen, at de døde fisk blev fundet. Foto: Grafik: Lonni Haugaard - TV2 ØST

Direkte adspurgt kan den anden lokation ifølge Henning Priess meget vel være i farvandet Grønsund ved Bogø, hvor virksomheden Snaptun Fisk har et større havbrug.

Under stormfloden mellem den 20. og 21. oktober rev seks bure i havbruget med i alt 12 bure sig løs og smadrede ind i Storstrømbroens bropiller.

Sådan så det ud, da burene blev fundet ved Storstrømsbroen efter stormen.

Der var cirka 150.000 fisk i burene, og en stor del af dem døde.

Men strømmen og vindretningen kan ifølge Tim Petersen, ejer af Snaptun Fisk, have ført dem knap 40 kilometer mod vest til dæmningen mellem Fejø og Skalø.

- Jeg kan ikke afvise, at det ikke er vores fisk, fordi der er røget en masse fisk ud, og der er en sandsynlighed for, at det er dem, siger han.

Skader for over seks millioner kroner

Under selve stormfloden blæste det kraftigt i området, og som Tim Petersen forklarer, er der helt uhyggeligt meget strøm i Grønsund.

quote Vi har aldrig prøvet det før, og det var ret vildt

Tim Petersen, ejer af Snaptun Fisk

- Så jeg tror, at en masse ålegræs og tang rev sig løs og røg ind i burene, som lukkede hele buret og dannede en mur, hvor strømmen ikke kunne komme igennem, og så brækkede det hele i stykker, siger han.

Det betød blandt andet, at flere ankerkæder sprang.

- Vi har aldrig prøvet det før, og det var ret vildt, siger Tim Petersen.

Burene ved Storstrømsbroen efter stormen den 20. oktober 2023.
Burene ved Storstrømsbroen efter stormen den 20. oktober 2023. Foto: Michael Christiansen

Hele natten og morgenstunden ledte virksomhedens ansatte efter burene.

Først senere blev de opdaget helt ødelagt, vuggende op mod en af Storstrømsbroens bropiller.

I den forbindelse blev lystfiskere i området opfordret til at pakke fiskegrejet og søge mod Grønsund og Storstrøm for at hjælpe med at indfange de undslupne regnbueørreder.

Læs også
Se kortet - her var der officielt stormflod
Læs også
Se kortet - her var der officielt stormflod

De opdrættede fisk kunne nemlig risikere at belaste havmiljøet og andre fiskebestande i området.

Efter stormvejret blev de ødelagte bure bugseret op på land. Virksomheden vurderer, at skaderne løber op i mellem seks og otte millioner kroner. 


Nyhedsoverblik