Klokken 19.56 lørdag aften fik brandvæsnet en anmeldelse om brand på institutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn.
En beboer havde sat ild til noget op, forlød det.
- En beboer har sat ild til en madras på sit værelse, siger Vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.
Det var en automatisk brandmelder, der havde slået alarm.
Det lykkedes personalet at slukke branden med en brandslange.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser til TV ØST, at det var en 23-årig beboer, der havde påsat branden.
- Den 23-årig beboer blev efterfølgende indlagt til observation for røgforgiftning og kom tilbage i løbet af natten, siger vagtchefen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Brandstiftelsen førte til en mindre brandskade.