Politiet styrker indsats ved grænserne

Flere biler, tog og færger vil blive kontrolleret i den kommende tid.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiet øger indsatsen ved grænserne – blandt andet i Rødbyhavn og Gedser.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

quote Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig

Peter Ekebjærg, chefpolitiinspektør i Rigspolitiet

Beslutningen om at styrke den kriminalitetsbekæmpende, synlige og forebyggende politiindsats i de grænsenære områder sker med baggrund i de seneste dages hændelser i København og Stockholm.

Senest er to svenskere blevet sigtet efter straffelovens terrorparagraf for sprængning af to håndgranater nær Israels ambassade i København.

Læs også
Gemte over 19 kilo amfetamin i kuffert
Læs også
Gemte over 19 kilo amfetamin i kuffert

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, udtaler chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i pressemeddelelsen og tilføjer:

- Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Holder løbende øje

Den styrkede politiindsats har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet og vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Den styrkede indsats vil berøre Københavns Politi og Nordsjællands Politi i forhold til grænsen mod Sverige og vil betyde, at politiet vil være endnu mere til stede på blandt andet Øresundsbroen.

Læs også
Mand fastklemt under trailer
Læs også
Mand fastklemt under trailer

Samtidig vil flere biler, tog og færger, der ankommer fra Sverige, vil blive kontrolleret i den kommende tid.

Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil have et tilsvarende forstærket fokus som led i den nuværende midlertidige grænsekontrol mod Tyskland.

Der er ifølge politiet tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere behovet for løbende.


Nyhedsoverblik