Egentlig var det planen, at den over en million kvadratmeter store tunnelelement-fabrik til byggeriet af den nye Femern-tunnel ville skulle ende sine dage, når de første biler og tog efter planen kører under Femern Bælt om otte år.
Naturen skulle efterfølgende genetableres på stedet, men nu tegner der sig et flertal på Christiansborg for at lade fabrikken med tilhørende arbejdspladser blive stående til de kommende årtiers store byggerier i såvel udlandet, men navnlig herhjemme.
Det vil være i omegnen af 1000 arbejdspladser på det, jeg kalder den kommende guldkyst
- Det vil være i omegnen af 1.000 arbejdspladser på det, jeg kalder den kommende guldkyst, siger transportordfører Niels Flemming Hansen (K) og tilføjer:
- Vi har en tunnelelementfabrik, der så vidt jeg husker, koster 4,6 milliarder – altså 4.600 millioner kroner at bygge – så vil det være tude tosset at pille den ned, hvis vi står og kan bruge den.
Muligheder for eksport
Ifølge transportordføreren er der interesse for tunnelelement-fabrikkens muligheder og danske erfaringer med store tunnelbyggerier så langt væk som Estland, der har planer for en tunnel under Den Finske Bugt til Finland.
- Det siger lidt om den enorme mulighed, der ligger i lige nøjagtigt det her projekt, forklarer Niels Flemming Hansen.
- Jeg synes, det er enormt vigtigt at kigge på, hvad perspektiverne er fremadrettet. Lige nu sidder vi og forhandler infrastruktur – alene der har vi en Als-Fyn-forbindelse, man kunne kigge på. Derudover er der en Kattegatforbindelse, og så er der klimaøer, som også skal laves.
Blandt fortalerne for at lade fabrikken blive liggende til brug for kommende tunnelprojekter eller fundamenter til havmølleparker er Dansk Industri:
- Det er en klog, en smart og en rigtig god idé, siger branchedirektør for DI Transport, Michael Svane.
- Udsigten til, at tunnelelement-fabrikken kan blive permanent, er noget, vi er rigtig glade for i Dansk Industri. Vi har også arbejdet for det. Det er, fordi det er ikke kun en god idé – det er også en idé, der kan være med til at fremtidssikre beskæftigelsen på Lolland.
Michael Svane fremhæver både de kommende energiøer, en mulig Kattegatforbindelse og en østlig ringvej i København øst om Amager frem mod Københavns Lufthavn som oplagte projekter for tunnelelement-fabrikken.
- Kort sagt: Mulighederne er mange, hvis vi forstår at gribe chancerne.
Jeg synes, det er fantastisk, for det giver helt andre perspektiver for lokalområdet
Forslaget bakkes op af Socialdemokratiet, SF og Venstre. Der er således bred opbakning, og nyhederne vækker glæde på Lolland:
- Jeg synes, det er fantastisk, for det giver helt andre perspektiver for lokalområdet, at der kommer til at ligge så stor en fabrik på de kanter her, siger Steffen Rasmussen, formand for 3F Lolland.
- En permanent fabrik vil kunne gøre, at vi kan etablere meget mere permanente muligheder for folk, og hele området kunne blomstre med skoler og fritidsinstitutioner og så videre. Det ville være fantastisk.
1000 jobs i 20 år
For at begribe størrelsen på den nye fabrik som endnu er under opførelse, så svarer alene fabriksbygningen med sine en million kvadratmeter til arealet til 150 fodboldbaner med en højde svarende til en fireetagers bygning.
Fabrikken skal fra 2024 levere de første af de 217 meter lange, ti meter høje og 42 meter brede tunnelelementer til den 18 kilometer lange sænketunnel.
- Det er en kæmpe, kæmpe fabrik, konstaterer Steffen Rasmussen.
Som planerne for fabrikken har været indtil nu, har hele området skullet jævnes med jorden og omdannes til et stort naturareal for padder og tusser, imens medarbejderne vil skulle søge videre til nye projekter andre steder i Danmark og resten af verden.
- Det at vide, at der er et længere perspektiv – måske 15 eller 20 år inden, det slutter – det vil gøre, at folk kan bosætte sig, købe huse i lokalområdet og etablere sig her, siger 3F Lolland-formanden, Steffen Rasmussen, og tilføjer:
- Vi kan også få erhvervsskolerne meget mere på banen i forhold til at uddanne personale til alle de arbejdsopgaver, der bliver.
Det første tunnelelement skal efter planen sættes på plads på havbunden i 2024 og i løbet af 2026 forventes det sidste element at være sat på plads.
Herefter venter tre års arbejde med at indrette tunnelrørene til jernbane og vejtrafik, hvor der foruden asfalt og skinner skal trækkes tusindvis af meter kabel, imens fabrikken efter den oprindelige plan vil skulle pilles ned igen.
Arbejdshavnen opføres øst for den kommende indkørsel til Femern Bælt-tunnelen og sættes i drift fra 2022.