Rederi opruster i kamp om Femern - køber batterifærge for over en halv milliard

Rederiet Scandlines har i den forgangne uge taget endnu et skridt i retning af at opretholde færgedriften på Rødby-Puttgarden, selvom Femern Bælt-tunnelen i 2029 ventes at åbne i direkte konkurrence med ruten.

Det skete ved en ceremoni på værftet Cemre i Tyrkiet, hvor det første stykke stål til en helt ny Scandlines-færge blev skåret ud.

- Det er en færge, som kan rumme mere end de to lastvognsfærger, der hidtil har været på overfarten, fortæller Anette Ustrup Svendsen, der er kommunikationschef i Scandlines.

Hvor de to hidtidige lastvognsfærger på overfarten, M/F Holger Danske og M/F Kronprins Frederik, tilsammen kunne tage op mod 50 såkaldte fragtenheder, er den nye færge i stand til at kapere 66 fragtenheder. Én fragtenhed svarer nogenlunde til en sættevogn.

Dertil kommer, at den nye færge kan sejle helt og holdent på strøm – uden et eneste gram udledt CO2. Det kan færgen i kraft af et 10.000 kilowatt-timer stort batteri. Det svarer til batterierne fra over 130 nye, større elbiler eller til dobbelt så meget strøm, som en familie på fire i et parcelhus bruger på et år.

- Det er ekstraordinært. Vi bestiller verdens største batterifærge, som kan sejle helt uden emissioner, siger Anette Ustrup Svendsen.

Selvom den nye færge primært indrettes for lastbiler, vil den også kunne indsættes som en erstatning for en af de eksisterende fire passagerfærger på overfarten, sådan at rederiet også i fremtiden kan sejle hver halve time, selvom en færge er på værft, oplyser kommunikationschefen.

Kamp om kunderne

Der er tale om en samlet investering på omkring 600 millioner kroner for den såkaldte emissionsfri færge med tilhørende ombygning af havneanlægget i Rødby. Færgen ventes at kunne tages i brug fra 2024 – altså cirka fem år inden tunnelen efter planen skal stå klar for både biler og tog.

- Det er et meget kraftigt signal om, at vi mener det, når vi siger, vi sejler videre – også efter en fast forbindelse på Femern Bælt måtte åbne. Og det er vores investorer også overbeviste om, siger Anette Ustrup Svendsen.

Investeringen i den nye batterifærge, der kan sejle uden CO2-udslip, kommer ti år efter, Scandlines kunne tage den første hybridfærge i brug med 15 procent mindre CO2-udslip til følge.

Rederiets investering møder ros fra blandt andre den tyske miljøorganisation NABU, der i øvrigt er markante kritikere af Femern Bælt-forbindelsen.

- Rederiet reducerer ikke blot CO2-udledningen betydeligt og beviser, at selv større skibe kan sejle helt uden udledning af drivhusgasser og luftforurenende stoffer allerede i dag , men baner med sin pionerrolle også vejen for klimaneutral skibsfart, lød det således fra Sönke Diesener, der er skibsfartsekspert i NABU, da Scandlines offentliggjorde nyheden om investeringen.

Fokuserer på lastbiler

For at den nye færge kan sejle udelukkende på strøm og dermed uden udstødning og uden CO2-udledning, er det dog nødvendigt at sejle langsommere, hvorfor overfartstiden bliver en time og ti minutter.

Den nye færge kan også tilbagelægge turen på 45 minutter, men i så fald vil fremdriften komme fra både strøm og diesel ligesom de nuværende hybridfærger.

Med den nye tunnel bliver turen fra kyst til kyst kortet ned til omkring ti minutter for vejtrafik, imens tog vil kunne tilbagelægge de 18 kilometer gennem tunnelen på syv minutter. Alligevel er Scandlines-ledelsen overbevist om, at rederiet har kunder selv efter åbningen af den faste forbindelse:

- Blandt andet kan lastbilchaufførerne overholde deres køre-hviletidsbestemmelser ved at sejle med os. Ombord kan de få lidt at spise, et bad og holde et hvil, som er nødvendigt for at kunne køre videre på den anden side, siger Anette Ustrup Svendsen og tilføjer:

- Derfor er det også en fragtfærge, vi bygger nu. Det er der, vi kan se væksten og ikke mindst ser muligheder for at fortsætte sejladsen, også selvom der måtte komme en fast forbindelse.

Alene i 2021 er antallet af fragtenheder ombord på Scandlines' ruter steget med 12 procent.

Kommunikationschefen påpeger samtidig, at der foreligger undersøgelser, som underbygger rederiets egne analyser af efterspørgslen på overfarten:

- Vi ved, hvad der venter i horisonten og har rigtig god tid at forberede os.

Skal det forstås, at I erkender, slaget om bilisterne er tabt, når tunnelen åbner?

- Det mener jeg ikke, man kan sige. Der er ingen tvivl om, at vores forretning kommer til at se markant anderledes ud, og vi vil til den tid skrue på alle parametre, der er at skrue på. Det er der ingen tvivl om, lyder svaret fra kommunikationschefen, som tilføjer:

- Men vi bliver klar til at tilbyde både lastbilchaufføren og familien, der vil sydpå, et attraktivt produkt.

Dertil er omkring en tredjedel af Scandlines’ personbilskunder i dag grænsehandlende, som sejler på overfarten til en særlig rabat:

- Vi ser også éndagskunder, som sejler med os til rabatteret pris. Jeg har lidt svært ved at se den danske stat tilbyde billigere billetter for folk, der vil ned og bordershoppe på den anden side af grænsen, siger Anette Ustrup Svendsen.

Forudser rutens endeligt

Ifølge Jeppe Rich, der er professor ved DTU Managements transportenhed, er det dog tvivlsomt, om der eksisterer et kundegrundlag for Rødby-Puttgarden-overfarten, når Femern Bælt-tunnelen åbner.

- Jeg tror, overfarten bliver lukket på Rødby-Puttgarden. Jeg kan ikke forestille mig, den færgefart kommer til at sejle videre, siger han og tilføjer:

- Det har man også set på Storebælt og Øresund – sidstnævnte også med rutefart af spiritus og cigaret-trafik – men det var kun i de første år, og det forsvandt hurtigt. Det vil jeg også forvente, at det gør på Rødby-Puttgarden.

Han henviser til, at Scandlines selv oplyser, at omkring en tredjedel af persontrafikken på overfarten i dag er grænsehandlende, som måske vil kunne fastholdes efter tunnelåbningen med særlige tilbud.

- Men det er næppe realistisk at opretholde en færgefart med en tredjedel af trafikken, siger han.

Hvorvidt det i så fald vil være muligt at fastholde en tilstrækkelig stor del af lastvognstrafikken til at holde økonomi i overfarten, må dog ifølge Jeppe Rich bero på en konkret vurdering for Scandlines.

- Men der har i hvert fald ikke været grundlag for det på hverken Storebælt eller Øresund, efter broerne blev indviet, siger han.

Jeppe Rich påpeger samtidig, at Femern Bælt-tunnelen næppe kommer til at absorbere al trafikken fra de eksisterende færgeruter mellem Sydhavsøerne og Tyskland:

- Men kan godt forestille sig, der er et kundegrundlag på Rostock-korridoren, som er en mere direkte rute til blandt andet Berlin. Det svarer lidt til, hvad man har set efter Storebæltsbroens åbning, hvor færgerne på Odden-Aarhus har kunnet fortsætte, fordi det sparer rejsetid til en række destinationer i Jylland, siger han.

Scandlines oplyser, at rederiet i dag har over 41.500 afgange fordelt på syv færger. På det normalt år – uden corona-pandemi – befordrer rederiet over syv millioner passagerer, 1,7 millioner personbiler og cirka 700.000 fragtenheder på ruterne Rødby-Puttgarden og Gedser-Rostock.

Tilsvarende ventes på den gode side af to millioner biler og en halv million lastbiler – ifølge en prognose fra 2014 – at passere gennem Femern Bælt-tunnelen årligt, når denne efter planen åbner i 2029.