Sådan kan dit brugte tøj hjælpe sårbare børnefamilier

Organisationen Familiestøtten indsamler for tredje gang tøj til udsatte familier på Lolland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis du skal bruge weekenden på at rydde op i garderobeskabet derhjemme, har du nu mulighed for at støtte en god sag samtidig.

Igen i år samler den frivillige organisation Familiestøtten nemlig tøj ind til udsatte familier på Lolland. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

quote At de kommer til at gøre gavn lokalt, det tiltaler mange

Sanna Rasmussen, grundlægger, Familiestøtten

Familiestøtten er en organisation, der arbejder med at hjælpe økonomisk udsatte børnefamilier i Danmark, blandt andet ved at børnefamilier kan donere det tøj og legetøj, børnene er vokset fra, til børn i en udsat familie, der kan bruge det.

Ved tidligere indsamlinger har udsatte familier kunne gå fra stedet med flere sække tøj.
Ved tidligere indsamlinger har udsatte familier kunne gå fra stedet med flere sække tøj. Foto: Familiestøtten

Det er Familiestøttens grundlægger, Sanna Rasmussen, der står for indsamlingen. Hun er positivt overrasket over viljen til at hjælpe lokalt på Lolland.

- Måske er det fordi, alle kender nogen, der har det svært. Jeg har i hvert fald aldrig før oplevet at indsamle så meget tøj på så få dage, som der er blevet ved tøjindsamlingen i Maribo, fortæller Sanna Rasmussen.

Matcher familier

Udover tøjindsamlingen står Familiestøtten også for at matche udsatte familier med mere velstillede familier, der ønsker at donere brugt tøj og legetøj fast.

- Rigtig mange kan godt lide, at de ved, hvem deres ting går til. At de kommer til at gøre gavn lokalt, det tiltaler mange, siger Sanna Rasmussen.

20210127-120847-A-5701x3410ma
Læs også
Giver 5.000 kroner til modtagere af ældrecheck
20210127-120847-A-5701x3410ma
Læs også
Giver 5.000 kroner til modtagere af ældrecheck

I år foregår indsamlingen fra den 8. til den 12. maj, hvor man kan aflevere tøjet hos erhvervsskolen CELF i Maribo. Indsamlingen sker i et samarbejde mellem CELF, Lolland Kommune og Familiestøtten.

VIDEO: TV2 ØST har tidligere fortalt om en af organisationens indsamlinger af tøj til udsatte familier i Slagelse:

Der vil være frivillige på stedet alle dage i tidsrummet fra klokken 14 til 17, som sorterer tøjet samtidig med, at de modtager det.

I weekenden den 13. og 14. maj kan udsatte familier komme og hente alt det tøj, de har brug for. Ved tidligere uddelinger har familier kunne gå derfra med flere sække tøj hver, fortæller Familiestøtten.


Nyhedsoverblik