Særlige genstande fra historisk skibsværft efterlyses

Det var en tradition at se skibene blive søsat fra Nakskov Skibsværft, hvor lokale også huggede nogle særlige genstande, som nu efterlyses.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De stod side om side på Plutteøen.

Fra den flade landtange på halvøen med det karakteristiske navn over for Nakskov Skibsværft kunne byens brede borgerskab se de store skibe blive søsat.

quote Vi kan binde fortiden sammen med nutiden

Heidi Pfeffer, arkivleder ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv

Når skibene skulle ud fra dokken, samlede især børn og unge sig i klynger og hoppede, når skibene drev ud, fordi de lavede store bølger, der havde kurs direkte mod halvøen.

Stabelafløbning den 20. maj 1981 af nybygning M/T Hans Mærsk bygget til A. P. Møller. I baggrunden ses to slæbebåde og værftets travalje parat til at bugsere skibet ind til monteringskajen. Langs udrustningskajen ligger DSB-færgen M/F Prins Henrik og bagved i dok 2 ses ØKs skib M/T Pattaya. I baggrunden ses bydelen Rosnæs opført til værftsarbejderne i 1918
Stabelafløbning den 20. maj 1981 af nybygning M/T Hans Mærsk bygget til A. P. Møller. I baggrunden ses to slæbebåde og værftets travalje parat til at bugsere skibet ind til monteringskajen. Langs udrustningskajen ligger DSB-færgen M/F Prins Henrik og bagved i dok 2 ses ØKs skib M/T Pattaya. I baggrunden ses bydelen Rosnæs opført til værftsarbejderne i 1918 Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

Hvis ungerne kunne undgå at få våde fødder, havde de vundet legen.

Men det var ikke kun dønningerne og synet af de nye skibe, der tiltrak mange mennesker, det fortæller Heidi Pfeffer, der er arkivleder ved Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

Billedet af de tre drenge er taget på Plutteøen overfor skibsværftet i 1962. Drengene, der leger i forgrunden, er fra venstre Chrestian Winther, Christian Carlsen og Flemming Burmeister. Billedet blev sidenhen brugt i værftets eget medarbejderblad.
Billedet af de tre drenge er taget på Plutteøen overfor skibsværftet i 1962. Drengene, der leger i forgrunden, er fra venstre Chrestian Winther, Christian Carlsen og Flemming Burmeister. Billedet blev sidenhen brugt i værftets eget medarbejderblad. Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

For nogle særlige genstande kaldet kølklodser eller i daglig tale rugbrød, som arkivet nu forsøger at finde frem til, drev også ud på Nakskov Fjord og videre ud i Langelandsbæltet.

Her ses kølklodserne på Nakskov Skibsværft. Billedet er taget mellem 1955 og 1960.
Her ses kølklodserne på Nakskov Skibsværft. Billedet er taget mellem 1955 og 1960. Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

- Vi efterlyser det, der populært sagt blev kaldt rugbrød. 

- Det var kølklodser, som man lagde, når man opbyggede skibet på beddingen, så man stabiliserede skroget med klodserne ovenpå nogle betonfundamenter, fortæller Heidi Pfeffer.

M/S Susan Mærsk efter stabelafløbning i 1954
M/S Susan Mærsk efter stabelafløbning i 1954 Foto: Nakskov Lokalhistorisk Arkiv

- Når skibet løb af stablen og gled ud i vandet, så gled mange af kølklodserne med ud. Derfor sejlede værftets egen lille jolle rundt for at fiske dem op for at genbruge dem, siger hun og tilføjer:

- Men noget af det blev også samlet op af lokale.

Kan være endt i brændeovnen

Folk fra området sejlede nemlig også rundt og prøvede, om de kunne fiske kølklodserne op, fordi det ifølge Heidi Pfeffer var godt til at fyre med.

- Hvis der stadig er nogen, som har dem derhjemme - selvom de godt kunne være røget i brændeovnen, fordi det er noget solidt træ, så kunne vi rigtig godt tænkte os at få dem, siger hun.

Lollands største arbejdsplads

  • Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen var født i byen.

  • Værftet blev Danmarks femtestørste værft og var med cirka 2.200 ansatte i 1960'erne den største arbejdsplads på Lolland.

  • Der blev bygget mange store fragtskibe og DSB lod flere af sine færger bygge på Nakskov Skibsværft.

  • Værftet fungerede frem til 1987. Her fik lukningen store konsekvenser for Lolland og særligt i Nakskov, hvor mange mistede deres arbejde.

Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

- Vi vil nemlig bygge en hylde i vores kommende udstilling om skibsværftet, hvor hylden ligesom skroget bliver båret op at kølklodserne. 

- Hvis vi kunne få de ægte kålklodser, ville det være rigtig sjovt, tilføjer hun.

Arkivet håber, der stadig findes nogen, som har gemt disse træklodser og reddet dem fra flammerne. For som Heidi Pfeffer siger:

- Vi kan binde fortiden sammen med nutiden ved at udstille kølklodserne, fordi de fortæller en del af værftets historie.


Nyhedsoverblik