Med 2.200 beskæftigede i sin storhedstid i 1960’erne kan betydningen af Nakskov Skibsværft dårligt underdrives.
Du måtte først ryge, når den var kvart over
Værftet har betydet enormt meget for Nakskov og Lolland - og den fortælling udfolder Historiens Hus i Nakskov nu i en ny udstilling.
Her kan besøgende få fornemmelsen af øens engang største arbejdsplads, der i løbet af 80 år nåede at producere hele 234 skibe.
- I snit lå vi på fire skibe om året, fortæller Carsten Christiansen, der mindes en arbejdsplads, hvor det var godt at være.
Han begyndte i lære som maskinarbejder i 1973 og arbejdede 16 år på værftet.
Rygning tilladt - på visse betingelser
Som led i udstillingen er det bord, han sad ved med kollegerne i kantinen blevet genskabt så godt som muligt.
På bordet står både en del Carlsberg-ølflasker og et par flasker Gammel Dansk.
Det nød medarbejderne, hvad enten det var fødselsdag, fyraften eller blot en helt almindelig frokost.
Ja, det var en anden tid.
Her var der faste pladser, og som bordansvarlig for bord 44 i marketenderiet måtte Carsten Christiansen sørge for god ro og orden.
- Du måtte først ryge, når den var kvart over. Der skulle gå et kvarter af middagspausen. Hvis man brød det, kostede det en omgang øl til bordet, fortæller han.
Østtyskeren og Cigartrilleren
Per Klaaby var fotograf på værftet og har taget billedet af bord 44.
Det er nogle år siden, hvilket gør det svært at huske, om det var en frokost, fødselsdagsfejring eller blot en helt almindelig fyraften.
- Vi måtte gerne drikke en bajer i frokostpausen, husker han.
Dengang var det mest uden for værftet, at Per var kendt som Per og Carsten som Carsten.
Internt havde alle øgenavne som Østtyskeren, Cigartrilleren, Lange Tommy og Trillebøren.
Hvad er historien bag øgenavnet?
Døden, der rendte med en gift mands kone. Ved sit bryllup havde greve Nikkelhorn svoret, at ham og hans kone skulle være sammen til døden skilte dem ad. Derfor fik Døden sit øgenavn
Karbid Morderen, der knaldede en anden medarbejder på værftet i hovedet med en karbidlampe
Træsko-Børge, der ikke kunne nå sin hammer, og derfor tog sin træsko og slog med den
Halvanden Meter, der ikke var ret høj
Bombe, der fik en søn med øgenavnet Bordbombe
Brødrene Store Fil og Lille Fil
Søe fik en søn, de kaldte Pytten. Han fik så en søn, der fik øgenavnet Dråben
Poul Skomager, der fik en søn, som blev kaldt Pløkken
Pertent-Emil, der var en snu herre
Kurtmis, der missede med øjnene
Karlo Kartoffelmos, der altid mosede sine kartofler, så de blev til kartoffelmos. Han blev også kaldt fem minutter over syv, fordi han altid kom for sent
Kaj Dåsebøf, der godt kunne lide at spise bøf på dåse
Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
Det var så udbredt, at mange hurtigt glemte kollegernes rigtige navne.
- Det kom af mange ting. Noget, man havde gjort, sagt eller gjort, fortæller Heidi Pfeffer, der er arkivleder på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.
International konkurrence
Hun glæder sig over, at interessen for den nye udstilling var høj blandt de tidligere værftsmedarbejdere.
- Det er en utrolig stor glæde, at de synes om det, de ser og at de kan genkende det, siger Heidi Pfeffer.
Nakskov Skibsværft færdiggjorde sit sidste skib i 1986.
Lukningen fik store konsekvenser for Lolland, for Nakskov og for medarbejderne, der mistede deres arbejde.
Lollands største arbejdsplads
Nakskov Skibsværft blev grundlagt i 1916 af Østasiatisk Kompagni, hvis stifter H.N. Andersen var født i byen.
Værftet blev Danmarks femtestørste og var med 2.200 ansatte i 1966 den største arbejdsplads på Lolland.
Der blev bygget mange store fragtskibe og DSB lod flere af sine færger bygge på Nakskov Skibsværft.
De første krisemeldinger kom ind i 1975, hvor den internationale konkurrence om priser og vilkår for skibsbygning for alvor tog fart.
Medarbejderne indgik i 1976 en aftale om løntilbageholdenhed. Det kunne dog ikke hindre, at 800 af de dengang 1.900 på lønningslisten blev afskediget.
Efter leveringen af de sidste færger i 1986 var ordrebogen tom. Værftet forsøgte sig med at producere borerigge, men de endte med at blive bygget i Japan i stedet.
I juni 1987 opgav ØK at producere nye skibe på værftet. Det var meningen, at værftet skulle fortsætte som udlejningsværft, men det gik heller ikke. Alle medarbejdere blev fyret.
Værftsområdet blev i 2000 overtaget af den daværende Nakskov Kommune. Nogle af bygningerne anvendes i dag af Vestas til produktion af vindmøller.
Kilde: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv og Nakskov Krøniken.
- Det kom meget pludseligt, men der havde været en lang nedgangsperiode på grund af international konkurrence, siger Heidi Pfeffer.
Udstillingen er permanent og kan opleves alle dage fra tirsdag til fredag.