Hvorfor bliver flere og flere dømte udviklingshæmmede anbragt på Kofoedsminde?
Kofoedsminde er i en ekstremt vanskelig situation
Det spørgsmål bliver i øjeblikket drøftet flittigt. Ikke blot på Kofoedsminde og i Region Sjælland, der driver specialinstitutionen, men også i Socialstyrelsen og i de enkelte kommuner, der henviser borgere til anbringelse på institutionen, der har huset udviklingshæmmede helt tilbage til 1930'erne.
De seneste fire år er antallet af beboere på Kofoedsminde i Rødbyhavn nemlig fordoblet, og institutionen har i dag 72 pladser til kriminelle psykiske udviklingshæmmede over 18 år på 14 sikrede afdelinger og en åben afdeling.
- Kofoedsminde er i en ekstremt vanskelig situation, og i Region Sjælland har vi brugt oceaner af kræfter på at gøre opmærksom på problemet og finde løsninger, siger Pia Bille, der er socialchef i Region Sjælland.
Artiklen fortsætter under billedet.
Når en beboer ankommer til Kofoedsminde, kan der være to grunde: Enten er vedkommende dømt til være på Kofoedsminde og kan kun være der. Det drejer sig om dømte med den såkaldte domstype 1. Eller også er der faldet en dom, hvor det derefter er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilket botilbud, den dømte skal anbringes i, den såkaldte domstype 2.
- Det er lidt under halvdelen af beboerne, der har en domstype 1. Resten af beboerne med domstype 2 behøver ikke at være på Kofoedsminde. Her er det op til den enkelte kommune at tage stilling til, om de kan håndtere den dømte i et åbent regi, eller om den dømte er nødt til at være i et sikret regi, fortæller Pia Bille.
Der findes ikke tal
Ifølge socialchefen er der generelt i samfundet et øget fokus på den sikkerhedsrisiko, der er med borgere, der har udadreagerende adfærd.
- Det, der er sket de senere år, er, at der har været en vældig vækst i antallet af borgere, der har en domstype 2. Vi ved egentlig ikke, hvad årsagen er. En hypotese er, at der blandt de udviklingshæmmede, der får en dom, er flere med så problematisk adfærd, at de ikke kan rummes i de kommunale tilbud. Det er en tendens, som ses både i Psykiatrien og i Kriminalforsorgen. En anden hypotese er, at der er flere udviklingshæmmede, der får en dom, fortæller Pia Bille.
Domstolene har ikke samlede tal for, hvor mange udviklingshæmmede mennesker, der har en type 2-dom. Domstolene registrerer nemlig kun, hvor mange nye domsafsigelser de laver. Men når domme bliver genvurderet og eventuelt forlænget, bliver det ikke registreret.
Det betyder i praksis, at ingen ved, hvor mange dømte udviklingshæmmede der er i Danmark.
- De her tal findes ikke. Men det ville jo være et vældigt godt grundlag at vide, hvor mange der er, så fremtiden kan planlægges bedre. Både vi og kommunerne har jo brug for at vide, om vi er nået til et mætningspunkt, eller om der er brug for endnu flere pladser. Den måde, det foregår på nu, hvor tilgangen til Kofoedsminde sker drypvis, umuliggør en sammenhængende planlægning, siger Pia Bille.
Påbud på påbud
Den store ekspansion har betydet, at Kofoedsminde har haft svært ved at følge med i forhold til at få bygget nye afdelinger og ansætte personale. Det har medført et højt forbrug af vikarer, og institutionen har fået flere påbud fra både Arbejdstilsynet og fra Socialtilsyn Øst, der er bekymret for den faglige standard af tilbuddet, sikkerheden og arbejdsmiljøet for medarbejderne.
Det er ikke blot på Kofoedsminde, og i Region Sjælland spørger man nu sig selv, om mætningspunktet for pladser er nået, eller om der fortsat vil strømme nye beboere til.
Usikkerheden har fået Socialstyrelsen til at lave en såkaldt central udmelding, som er et redskab, staten kan bruge, når et område eventuelt skal gentænkes. Styrelsen er altså bekymret for, om der er nok pladser til kommunerne, der skal anbringe udviklingshæmmede i en sikret afdeling.
Hvad er Kofoedsminde?
- Kofoedsminde i Rødbyhavn er en social institution for udviklingshæmmede borgere, der har begået grov eller personfarlig kriminalitet, men som på grund af deres handicap ikke er egnet til almindelig fængselsstraf.
- Kofoedsminde er dét, man kalder for objektivt finansieret. Det betyder, at udgifterne til Kofoedsminde bliver betalt forholdsmæssigt af kommunerne efter deres indbyggerantal på +18 år.
- Region Sjælland står for at løse opgaven overfor den udviklingshæmmede borger og Kofoedsminde er den eneste af sin art i Danmark og institutionen har akutmodtagepligt af dømte udviklingshæmmede og udviklingshæmmede der skal varetægtsfængsles. Det betyder, at institutionen skal være klar til at modtage beboere med blot en times varsel.
- Lolland Kommune er beliggenheds- og modtage kommune for Kofoedsminde og skal i samarbejde med Region Sjælland sikre, at der er det tilstrækkelige antal pladser. Lolland Kommune anbringer ikke, men vurderer om kriterierne i vejledningen er overholdt og rådgiver de kommuner, der skal visitere til Kofoedsminde.
- Der er 14 sikrede afdelinger og en åben afdeling på stedet.
Den centrale udmelding betyder, at samtlige af landets kommuner nu bliver bedt om at indrapportere tal og beskrive, hvilke tilbud de selv har til kriminelle udviklingshæmmede, og i hvilke situationer de har brug for at benytte Kofoedsminde. Kommunerne skal svare i efteråret 2020.
- Desværre har sådan noget her et langt aftræk. Det er et meget komplekst område, der er mange forskellige aktører, som skal involveres, hvis der skal skabes forandring, siger Pia Bille.
Vejledning virker ikke
For to år siden forsøgte man at dæmme op for den store tilgang til Kofoedsminde, og der blev udsendt en vejledning, hvor Lolland Kommune blev inddraget i visitation til Kofoedsminde og fik til opgave sammen med de konkrete kommuner at vurdere, om den enkelte borger med domstype 2 nu også skulle anbringes på Kofoedsminde, eller om der skulle findes en plads et andet sted.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vejledningen har ikke virket efter hensigten, og det har fået Lolland Kommune til at anke to sager, hvor de ikke mener, at borgeren skal være på Kofoedsminde. Formålet med at anke er, at Lolland Kommune vil have klarere retningslinjer for, hvem der er målgruppen til Kofoedsminde, så man har et håndtag til at kunne sige nej.
- Vi har indbragt to sager for Ankestyrelsen, hvor kommuner på trods af vores anbefaling om det modsatte har valgt at anbringe på Kofoedsminde. Med indbringelserne har vi ønsket at få vores kompetence afklaret, siger Rikke Jensen, der blandt andet er direktør for Socialpsykiatri i Lolland Kommune.
Lang sagsbehandlingstid
Den ene sag er nu afgjort, efter der er gået et år, og i Lolland Kommune er man mildest talt ikke tilfredse med sagsbehandlingtiden hos Ankestyrelsen.
- Vi finder det uforståeligt, at Ankestyrelsen først svarer den 11. december 2019 på en sag, som blev indbragt den 5. december 2018, siger Rikke Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ankestyrelsen har afvist at gå ind i sagen og vurderer, at Lolland Kommune ikke kan klage over en anden kommunes afgørelse om administrativ anbringelse af en domfældt på en sikret afdeling på Kofoedsminde.
Desværre har sådan noget her et langt aftræk. Det er et meget komplekst område
- Det betyder efter vores mening, at vejledningen er upræcis, siger Rikke Jensen.
Den anden sag, som blev indbragt den 10. april 2018, har Ankestyrelsen endnu ikke truffet afgørelse i, selv om der er gået 20 måneder.
- Det er kritisabelt, og vi har derfor rykket Ankestyrelsen et utal af gange og har set os nødsaget til også at kontakte Social- og Indenrigsministeriet og Kommunernes Landsforening for at presse på for et svar, siger Rikke Jensen.
I begyndelsen af januar er Region Sjælland og Kommunernes Landsforening inviteret til et møde i Socialministeriet, hvor det skal drøftes, om der er nye og andre forslag til, hvordan situationen på Kofoedsminde kan løses.
- Som det er i dag, kommer en kommune og siger: Vi vil gerne have Alfred ind på Kofoedsminde, og så er det Lollands opgave at sige: Er han nu også så farlig, kunne han ikke være nogle andre steder? Men for den kommune, der har ansvaret for Alfred, kan problemet jo godt være kæmpe stort, hvis han eksempelvis bor i et botilbud hvor både medbeboere og ansatte er utrygge ved ham.
- I den type sager vil den enkelte kommune føle, at den her sag er ekstremt svær og mene, at Kofoedsminde er den bedste løsning, siger Pia Bille.
Ingen nemme løsninger
Håbet er, at der snart er varige løsninger på vej.
- Det er blandt andet på dagsordenen, at man skal diskutere en ændring i finansieringen af Type2 pladserne. Jeg håber, at vi snart har fat i den ende af garnnøglen, hvor vi får skabt nogle løsninger, men det er ikke sikkert at bare et enkelt initiativ vil løse det, siger hun.
Jeg tror ikke, at der findes et quickfix, vi er inde i noget, der er rigtig svært.