Stjerneinstruktør indspiller i al hemmelighed ny film i Rødbyhavn

Den internationale instruktør Christopher Nolan indspiller i disse dage scener til sin nye film Tenet på havnen i Rødbyhavn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På havnen i Rødbyhavn er en stor filmproduktion i gang, men den er omgærdet af stor mystik. 

Alle, som er involveret i projektet, har fået mundkurv på, så intet slipper ud. Alligevel er det kommet frem, at det er den anerkendte instruktør Christopher Nolan, som er i gang med at optage sin kommende film Tenet i de lollandske rammer. 

Det skriver TV2 og filmmediet Filmz, mens Lolland Kommunes borgmester bekræfter, at en stor actionfilm skal indspilles i Rødbyhavn.

Christopher Nolan har blandt andet skrevet eller instrueret film som Interstellar, Inception, The Prestige og The Dark Knight, hvor den nu afdøde Heath Ledger spillede den skræmmende joker. Senest har han skrevet og instrueret krigsfilmen Dunkirk.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Stort afspærret område

Ifølge mediet Filmz foregår optagelserne ved havvindmølleparken Rødsand 2. Derfor er der lige nu opstillet en midlertidig filmby.

TV2 ØST har været på stedet, hvor et stort område er afspærret og omringet af sikkerhedsvagter. Det er den danske virksomhed Copenhagen Production Service, der skulle levere udstyr og dansk arbejdskraft til produktionen. Desuden forlyder det, at mange lokale som elektrikere og håndværkere hjælper filmholdet.

 

Filmen Tenet har blandt andet Robert Pattinson på rollelisten, og ifølge mediet Soundvenue skulle filmen være blevet beskrevet som spionactionfilm i IMAX-format, men ellers er der ikke sluppet meget ud om selve plottet.

- Det er vanvittig stort

Ifølge TV 2s kulturjournalist Ole Kolster er det et af de helt store instruktørnavne, der filmer i Rødbyhavn lige nu. Nolan har blandt andet været nomineret til fem Oscars.

- Det er vanvittig stort, at Christopher Nolan filmer i Danmark. Han er en instruktør fra øverste hylde. En mand med høj succesrate, og man venter altid på at se, hvad han finder på. Når han filmer i Danmark, bliver man sindssygt nysgerrig på, hvilken rolle Danmark har i den nye film. Hvis det overhovedet vil være til at se, at det er i Danmark, siger han til TV2.

Artiklen fortsætter under billedet.

Filminstruktør Christopher Nolan står blandt andet bag film som Interstellar, The Prestige og The Dark Knight. Foto: commons.wikimedia.org/wiki/File:Christopher_Nolan,_London,_2013_%28crop%29.jpg
Filminstruktør Christopher Nolan står blandt andet bag film som Interstellar, The Prestige og The Dark Knight. Foto: commons.wikimedia.org/wiki/File:Christopher_Nolan,_London,_2013_%28crop%29.jpg

- Det er jo Batman, der kommer

På Lolland er man glade for, at et så stort internationalt filmhold kommer til øen. Hos Visit Lolland-Falster glæder man sig over at være attraktiv og få opmærksomhed.

- Man skal ikke underkende det at få opmærksomhed. Vi er stolte af vores satsning på vindmøller og grøn energi bliver set i ude i verden, siger destinationschef Brian Lindorf Hansen.

Læs også
Se de unikke filmoptagelser - sådan lærte raske drenge at springe på hovedet i 1930’erne
Læs også
Se de unikke filmoptagelser - sådan lærte raske drenge at springe på hovedet i 1930’erne

Han tror ikke, det direkte kommer til at påvirke turismen, men indrømmer, det er stort, at det er Christopher Nolan, der er kommet:

- Det er jo Batman, der kommer, siger han.

Også borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) glæder sig over, at de har valgt at indspille en del af Tenet på Lolland. Han har været med til at give tilladelser til helikopterlandinger, og på byrådsmøderne har de lavet sjov med at Hollywood kommer til Lolland.

- Det er en sjov fortælling, at Christopher Nolan, berømte skuespillere og filmfolk kommer her til i tre dage, siger han.

Tenet får premiere den 16. juli i 2020.


Nyhedsoverblik