Lolland Kommune skal lave en plan for, hvordan kvaliteten af undervisningen i skolerne i kommunen bliver bedre. Den er nemlig af vedvarende dårlig kvalitet.
Sådan lyder det i et brev, som er blevet sendt til Lolland Kommune fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet til Lolland Kommune.
Planen fremgår af et påtænkt pålæg til kommunen, som er sendt i høring, så den får mulighed for at svare på kritikken.
Afgørelsen er dermed ikke endelig, fordi kommunen stadig har mulighed for at gøre indsigt mod analysen og beslutningen.
Kvaliteten er lav
I sin foreløbige vurdering lægger styrelsen vægt på, at der er tale om "vedvarende dårlig kvalitet" på kommunens skoler - og det gælder på tværs af skolerne i kommunen.
Vi har rigtig mange tilflyttere fra kommunen, hvor børnene har tunge socialsager med
Det er målt på både de faglige resultater i skolerne, hvordan skolerne udvikler sig og hvordan eleverne klarer sig efter folkeskolens afgangsprøve. Derudover spiller det ind, at seks af kommunens ni skoler er sat under kvalitetstilsyn, og at ingen af eleverne på specialskolen de seneste fire år har aflagt prøve i de bundne prøvefag.
- Det er styrelsens foreløbige vurdering, at Lolland Kommunes arbejde for at forbedre kvaliteten ikke er tilstrækkelig, lyder det i høringen, der følges op af en længere analyse af skolerne i Lolland, der ifølge styrelsen ligger under det niveau, som man ville forvente.
Kommunens arbejde for at tiltrække skolelærere til Lolland får ros af styrelsen. Men ansvaret for problemerne placerer de hos politikerne i kommunalbestyrelsen. Kommunen gør ikke nok for at skabe bæredygtige læringsmiljøer på skolerne, der mangler en stabil økonomi og skolestruktur. Samtidig peger de på, at kommunen har en meget høj andel af fri- og privatskoler.
Store udfordringer
Høringssvaret fra styrelsen blev sendt tirsdag, men det er først lige kommet kommunen i hænde. Det er derfor svært at få politikerne i kommunen til at stille op.
- Vi skal lige drøfte det med vores skoleforvaltning, før vi kan sige mere om det, lyder det fra Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S)
Også formanden for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), vil vente med at sige noget til sagen før i næste uge.
Vores skoler er gamle og nedslidte
Men opgaven med skolestrukturen på Lolland er heller ikke let. Det siger næstformanden i Børne- og skoleudvalget, Eric Steffensen (S).
- Vi står med en række udfordringer, som vi kæmper med i skolevæsenet. For det første, så har vi mange elever fra hjem, der ikke er særligt stærke. Vi har for eksempel rigtig mange tilflyttere fra kommunen, hvor børnene allerede når de kommer har tunge socialsager med. Vores skoler er gamle og nedslidte - og samtidig så er vi en kommune, hvor der er en stor fraflytning, og hvor økonomien er presset, siger han.
Han fremhæver, at driften af Lolland Kommune koster cirka 3,8 milliarder kroner om året. Indtægterne er i stedet på 1,8 milliarder.
- Det er rigtig fint, at de (styrelsen, red) holder øje med os. Men de kommer jo ikke selv med forslag til, hvordan det bliver bedre. Vi har jo arbejdet på at forbedre det her i årevis. Og vi kan i hvert fald sige, at det ikke er så enkelt at løse, siger han.
Kommer ikke med penge
Eric Steffensen mener i høj grad, det handler om økonomisk overskud i kommunen.
- Nu kommer styrelsen jo ikke med økonomi til at gøre det bedre. Og vi kan ikke bare modernisere eller bygge nye skoler. Det har vi ikke midler til. Man taler om socioøkonomiske forhold - at vi har mange ting imod os på Lolland, selvom det går godt i erhvervslivet, siger han.
Styrelsen erkender i deres analyse af skolesystemet på Lolland, at der er store sociale udfordringer i kommunen, men de mener, at kommunens børn alligevel skulle klare sig bedre.
Men man kunne med et snuptag få netop det til at se godt ud i en statistik, mener Eric Steffensen.
- De er efter os, fordi gennemsnittet i den almene folkeskole er for lavt. Det kunne man sagtens ændre ved for eksempel at rive de inkluderede børn ud af folkeskolen og sende dem over i specialskolen. Så ville gennemsnittet være som i resten af landet - men det er bare statistik og at sætte folk i kasser. Det gør ikke hverken den ene eller anden gruppe børn dygtigere, siger han.
Han oplyser, at politikerne i den kommende tid vil drøfte, hvordan de skal svare på høringen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skal have svar senest den 14. juni 2023.