Tryktest af veje skal gøre det lettere at køre med larvefødder

Det skal være lettere for landmænd at køre med deres bæltemaskiner på vejene. Derfor har Vejdirektoratet tryktestet asfalten i Sakskøbing.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er en omstændig proces, når Simon Ludvigsen fra Døllefjelde maskinstation vil køre på vejene med sine tunge landbrugsmaskiner med larvefødder på.

Artiklen fortsætter under billedet.

Simon Ludvigsen, der er indehaver af Døllefjelde maskinstation, søger før jul om lov til at køre på vejene med sin bæltekøretøjer, men tilladelsen er sjældent klar i juni, når han skal bruge den.
Simon Ludvigsen, der er indehaver af Døllefjelde maskinstation, søger før jul om lov til at køre på vejene med sin bæltekøretøjer, men tilladelsen er sjældent klar i juni, når han skal bruge den. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Det kræver en dispensation, og jeg synes, det er er lidt tungt. Vi søger inden jul og skal bruge den i juni til Sankt Hans, når vi begynder at høste ærter, men det er sjældent, at vi har den til den dato, siger Simon Ludvigsen, der er indehaver af maskinstationen.

Det skal der nu laves om på, og Vejdirektoratet var derfor i Sakskøbing mandag for at teste, hvad asfalten kan holde til af tryk.

Kan koste kørekortet

Simon Ludvigsens seks ærtehøstere kører på bælter, fordi firmaet, der har hyret ham, forlanger det. Bælterne mindsker nemlig trykket på markerne, hvor de høster.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henrik Thustrup, der er projektleder i Vejdirektoratet, regner med, at mandagens tryktest kan gøre det nemmere fremover at søge dispensation til at køre på vejene med bæltekøretøjer.
Henrik Thustrup, der er projektleder i Vejdirektoratet, regner med, at mandagens tryktest kan gøre det nemmere fremover at søge dispensation til at køre på vejene med bæltekøretøjer. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Men de store landbrugskøretøjer på bælter må ikke bare køre ud på vejen og hen til en mark. Derfor kommer bæltekøretøjerne nu ind under særtransport-bekendtgørelsen, og det skal gøre det mere smidigt at søge dispensation til at køre på vejene.

- Det er ikke så meget tiden, jeg bruger. Det er mere det med, at jeg har nogle ansatte, der kan miste kørekortet, hvis ikke jeg har de tilladelser, jeg skal bruge, når vi går i gang, siger Simon Ludvigsen, og Henrik Thustrup, der er projektleder i Vejdirektoratet, nikker genkendende til den omstændige proces.

Læs også
Tre minikampvogne har invaderet Stevns
Læs også
Tre minikampvogne har invaderet Stevns

- Som lovgivningen er, så har der ikke været så meget plads til de her bæltekøretøjer, men det her skal jo i bund og grund ende ud med, at ansøgningsprocessen bliver nemmere for branchen.


Nyhedsoverblik